Pressemeddelelse fra Københavns Politi sendt kl. 14:57 tirsdag d. 5. februar 2013
Opfølgning, skud på Frederiksberg i dag kl. 11.21 Politiet kan nu bekræfte, at den forurettede i skudsagen er Lars Hedegaard Jensen.Københavns Politi kan nu bekræfte, at den forurettede i skudsagen fra Pelargonievej på Frederiksberg er Lars Hedegaard Jensen. Om de nærmere omstændigheder kan det oplyses, at forurettede blev tilringet via dørtelefonen, og da han kiggede ud af vinduet, bemærkede han en person, som han mente var et postbud. Personen stod med en pakke, og da forurettede gik ned til hoveddøren og åbnede døren, skød personen et sigtet skud med en pistol mod forurettedes hoved, uden dog at ramme. Straks efter skudepisoden opstod der et håndgemæng mellem forurettede og gerningsmanden, som pludselig løb fra stedet til venstre ad Azaleavej mod Søndermarken. Gerningsmanden signaliseres som: Mand, ca. 25 år. 175-180 cm høj, og udlænding. Han havde kraftige skægstubbe omkring hagepartiet. Han var iført en rød postjakke med postlogo samt lyse kondisko.
Københavns Politi beder vidner eller andre personer, som kan hjælpe politiet i opklaringen, om at rette henvendelse til Personfarlig Kriminalitet på telefon 114. Københavns Politi kan ikke give flere oplysninger på nuværende tidspunkt, og har heller ikke mulighed for at stille op til interview.
Såsnart der er mulighed for det, udsender vi en ny pressemeddelelse.