DOKUMENTATION Her er advarslerne mod lægen på Sygehus Thy-Mors

Trods adskillige advarsler om mangel på kompetence har Sygehus Thy-Mors fortsat med at sætte en læge til at operere.

Den omtalte læge har været ansat på Sygehus Thy-Mors i Thisted fra 2005 til 2008 og igen fra 2009 og frem til i dag. (Foto: © Colourbox, Colourbox)

Siden 2009 har den kirurgiske afdeling på Sygehus Thy-Mors i Thisted i Nordvestjylland haft en læge ansat til at udføre opgaver trods flere advarsler mod ham.

Mens lægen har været ansat, er flere patienter blevet fejlbehandlet og skadet af ham. Det viser blandt andet tre afgørelser fra Patientombuddet, der behandler klager over sundhedsfaglig behandling i Danmark.

Gennem afgørelserne fra Patientombuddet, dokumenter fra Sundhedsstyrelsen og evalueringer af lægens kompetencer kan vi her give et indblik i lægens virke, og hvilke advarsler der har været om ham. Advarsler, som Sygehus Thy-Mors har kendt til.

2005

Efter ansættelser i Norge og Østeuropa bliver lægen ansat på Sygehus Thy-Mors i Thisted som reservelæge.

Sommeren 2007

Lægen søger hos Sundhedsstyrelsen om at få sin speciallægegrad i kirurgi fra Østeuropa anerkendt i Danmark.

Sundhedsstyrelsen skriver til ham, at det vil ske, hvis han kan gennemføre mindst ni måneders ansættelse på et universitetshospital og efterfølgende mindst 12 måneder på et regionshospital.

Foråret 2008

Lægen begynder i et ni måneder langt evalueringsforløb på Aalborg Universitetshospital.

November 2008

På Aalborg Universitetshospital er konklusionen efter uddannelsesforløbet, at det ikke kan godkendes og dermed ikke kan indgå som en del af lægens videreuddannelse til speciallæge.

I evalueringen står der:

Der er fortsat store bekymringer om en egentlig udvikling i den kirurgiske teknik.

På endoskopiområdet (kikkertundersøgelsesområdet red.) er der forsat uændret bekymring vedrørende teknik (grov skopføring) og mangler inden for terapeutiske procedurer.

Stuegang er insufficient pga. sprogbarriere over patienter og sygeplejersker.

Bagvagtsfunktionen (problemorienteret patientkontakt) er kun vurderet på enkelte dagsfunktioner, men der er rejst stor bekymring om kompetenceniveau.

Der er på det foreliggende grundlag ikke muligt at godkende forløbet til videreuddannelse til speciallægeniveau, fordi man ikke har indtryk af, at (lægen red.) har den nødvendige indsigt i manglende kompetencer og dermed ikke indgår konstruktivt i uddannelseskomponenterne.

En alvorlig episode finder sted i slutningen af lægens ansættelse på Aalborg Universitetshospital.

Af dokumenter, DR Nyheder har set, fremgår det, at lægen forsøger at anlægge en sonde til mad hos en kvindelig patient. Det kræver, at man med en 10 cm kraftig kanyle rammer mavesækken.

Det lykkes trods adskillige forsøg ikke for lægen, der forsætter, selvom patienten bløder. Først da en anden læge råber ham ind i hovedet og truer med at stoppe ham, vælger han at slippe kanylen.

2009

Lægen vender tilbage til den kirurgiske afdeling på Sygehus Thy-Mors.

Juni 2009

Sundhedsstyrelsen skriver, at de tager evalueringen fra Aalborg Universitetshospital til efterretning.

Januar 2010

Lægen har som bagvagt ansvaret for patientbehandlingen på den kirurgiske afdeling 7. januar, men søger ikke råd hos en speciallæge, da patienten Ann Warnan bliver indlagt med svære smerter i maven efter en fedmeoperation.

Det er med til, at Patientombuddet retter kritik imod ham i oktober 2013.

Marts 2010

Under en kikkertundersøgelse af en endetarm fører lægen kikkerten ind i patientens skede frem for endetarm. Undersøgelsen bliver afbrudt på grund af store smerter, fremgår det af Patientombuddets afgørelse i sagen.

Her får lægen kritik for "at handle væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard", og det bliver indskærpet, at lægen skal "udvise større omhu i sit fremtidige virke".

I afgørelsen giver Patientombuddet udtryk for den opfattelse, at:

En læge, som udfører en undersøgelse eller et operativt indgreb, har pligt til at sikre sig, at undersøgelsen foretages det rigtige sted på kroppen. Dette er efter nævnets opfattelse helt grundlæggende for en læges virke.

Juni 2012

En kvinde bliver indlagt med mavesmerter på Sygehus Thy-Mors, to dage efter at hun havde fået fjernet galdeblæren. Hun bliver ved ankomst til sygehuset tilset af lægen, hvor der bliver målt en lav blodprocent, som kan betyde blødning i bughulen efter operationen.

Alligevel beslutter lægen ikke med det samme at CT-scanne eller ultralydscanne kvinden. Det får han kritik for af Patientombuddet i oktober 2013, da det senere viser sig, at der er væske i bughulen, og at kvinden skal opereres igen.

Igen handlede lægen "under normen for almindelig anerkendt faglig standard".

Oktober 2013

Lægen får kritik af Patientombuddet for behandlingen af Ann Watnan og kvinden, der blev fejlbehandlet i juni 2012.

2014

DR Nyheder har set dokumenter, der beskriver, at lægen under anlæggelse af et kateter sidst i 2014 skader en patient.

Imod proceduren udfører han ikke en ultralydsscanning og kan derfor ikke finde den kvindelige patients blære. I stedet bliver der stukket gentagne gange med en kraftig kanyle, der perforerer kvindens blære. Hændelsen er bekræftet af Sygehus Thy-Mors.

Maj 2015

Efter at DR Nyheder er gået ind i sagen, vælger ledelsen på Sygehus Thy-Mors at suspendere den pågældende læge. Det bliver offentliggjort 8. maj.

Du kan i videoen herunder se, hvordan cheflæge på Sygehus Thy-Mors, Hans Ole Holdgaard, forholder sig til kritikken.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:554dfaf0a11f9f13d8880294

Kritikken er også blevet fremlagt for den pågældende læge, men han siger til DR Nyheder, at han ikke ønsker at medvirke.

Du kan se mere om historien i 21 Søndag kl. 21.00 på DR1.

Og vi vil gerne høre fra dig, hvis du har været behandlet på et sygehus af en læge, som, du mener, ikke var kvalificeret til sit arbejde. Skriv til os på johm@dr.dk og afh@dr.dk