Et anonymt brev er årsag til, at Skattekommissionen har udsat de sidste afhøringer i skattesagen.
Her skal kommissionen finde ud af, om der blev lagt politisk pres på behandlingen af Helle Thorning-Schmidts skattesag, samt forsøge at klarlægge, hvem der lækkede fortrolige oplysninger om den daværende statsministerkandidat til pressen.
To ud af tre af kommissionens medlemmer stemte for at udlevere brevet til Københavns Politi. Martin Simonsen og Niels Fenger stemte for, mens kommissionens formand, Lars E. Andersen, stemte imod.
Herunder følger Skattesagskommissionens begrundelse for beslutningen om en efterforskning:
Kommissionen har den 19. september 2013 modtaget et brev fra en anonym person, og kommissionen har herefter i går truffet afgørelse om, at brevet udleveres til Københavns Politi, og at afhøringerne i dag og den 27. september 2013 udsættes. Afgørelsen tilføres hermed protokollen.
Kommissionen traf følgende Afgørelse:
Brevet må anses for omfattet af det materiale, som indgår i undersøgelsen, og bisidderne har derfor ret til at modtage kopi heraf, jf. lov om undersøgelseskommissioner § 22, stk. 2. Den omstændighed, at personen muligvis ikke har været opmærksom herpå, kan ikke føre til andet resultat. Brevet sendes derfor til bisidderne sammen med denne protokol. Nedenfor er der taget stilling til, om bisidderne skal meddeles pålæg om ikke for tiden at gøre vidnerne bekendt med indholdet af brevet.
Da oplysningerne i brevet er afgivet af en anonym person, har kommissionen og bisidderne ikke mulighed for ved spørgsmål til personen at efterprøve oplysningernes rigtighed. Oplysningerne kan derfor i sig selv ikke tillægges nogen betydning for undersøgelsen.
Kommissionen har herefter på et internt møde den 23. september 2013 drøftet, om kommissionen skal udlevere brevet til Københavns Politiet til brug for politiets efterforskning af læka-gesagen.
Martin Simonsen og Niels Fenger udtaler herefter:
Efter § 25 i lov om undersøgelseskommissioner har undersøgelseskommissionens medlemmer og andre personer, der deltager i undersøgelsen, under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de under deres virksomhed får kendskab til. Efter § 26 er denne bestemmelse imidlertid ikke til hinder for, at kommissionen udleverer materiale, som indgår i undersøgelsen, hvis det er af betydning for at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller.
I lovforslagets bemærkninger til § 25 er det bl.a. anført, at hensynet til undersøgelsens gennemførelse er givet forrang i forhold til bestemmelser om tavshedspligt.
Det må på baggrund af de specielle bemærkninger til § 26 i samme lovforslag antages, at denne bestemmelse bygger på den betragtning, at sagsoplysning undertiden forudsætter, at en myn-dighed videregiver fortrolige oplysninger til en anden myndighed med henblik på, at den videregivende myndighed efterfølgende vil kunne modtage mere fyldestgørende oplysninger fra den myndighed, som oplysningerne blev videregivet til, jf. herved også forvaltningslovens § 28 og persondatalovens §§ 6-8. Disse bestemmelser finder normalt anvendelse parallelt med særlige tavshedsforskrifter af den type, der er indeholdt i § 25 i lov om undersøgelseskommissioner. Da en undersøgelseskommission imidlertid - af andre grunde - i det hele er undtaget fra forvalt-ningslovens regler, jf. lovens § 29, finder heller ikke videregivelsesreglerne i forvaltningsloven anvendelse på en undersøgelseskommission.
I retslitteraturen er det lagt til grund, at det ikke med bestemmelsen i § 26 i lov om undersøgelseskommissioner har været hensigten at tilvejebringe en retstilstand, hvorefter en undersø-gelseskommission har en mere begrænset adgang til at videregive fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder, end hvad der havde været tilfældet, såfremt de almindelige regler om videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder havde fundet anvendelse på en undersøgelseskommission. Tværtimod lægges det til grund, at bestemmelserne i kapitel 10 i lov om undersøgelseskommissioner må indebære, at en kommission kan udlevere sådanne oplysninger i videre omfang end muligt efter forvaltningslovens § 28 i den udformning, som denne bestemmelse havde inden lov nr. 503 af 12. juni 2009, jf. Oliver Talevski m.fl., Undersøgelseskommissioner, Embedsmandsansvaret & Folketingets rolle, 2002, s. 181.
På den baggrund må en formålsfortolkning af § 25 og § 26 i lov om undersøgelseskommissioner efter vores opfattelse indebære, at kommissionen i almindelighed er berettiget til at videregive oplysninger til politiet, hvor dette kan have betydning for opklaringen af det sagskompleks der undersøges ved såvel kom-missionen som politiet.
Denne fortolkning understøttes af, at kommissoriet for Skattesagskommissionen udtrykkeligt forudsætter, at kommissionen og Københavns Politi i fornødent omfang drøfter de spørgsmål, der løbende kan opstå om forholdet mellem kommissionens og politiets arbejde med henblik på bl.a. at sikre, at kommissionen fra politi- og anklagemyndigheden kan modtage det materiale, som kommissionen finder relevant for sin undersøgelse.
Da brevet er anonymt, er det ikke muligt at tage stilling til dets autenticitet. Vi finder imidlertid, at de i brevet fremsatte påstande - såfremt de er korrekte - i afgørende grad vil kunne ændre forståelsen både af den sag, der verserer ved politiet, og af flere af de forhold, som er omfattet af kommissio-nens kommissorium, og som kommissionen hidtil har foranstaltet bevisførelse om. Det kan efter vores opfattelse ikke afvises, at politiets efterforskning vil kunne bringes videre, såfremt politiet modtager brevet, ligesom det heller ikke kan afvises, at de yderligere oplysninger, som politiet derved muligvis vil kunne afdække og videregive til kommissionen, vil kunne have væsentlig betydning for kommissionens egen sagsoplysning.
Hensynet til ikke at udsætte afhøringer i kommissionen kan efter vores opfattelse ikke tillægges vægt over for hensynet til at kunne opfylde selve formålet med at nedsætte en undersøgel-seskommission, nemlig at få undersøgt og afdækket de forhold, der er opregnet i kommissoriet, og som tillige undersøges af politiet. Endelig finder vi ikke, at en antagelse om, at den anonyme person ikke vil have pligt til at afgive forklaring og overlevere materiale til brug for sagens oplysning, kan føre til et andet resultat. Det tilføjes, at personen selv har tilkendegivet at ville stå frem på en eller anden måde, såfremt sandheden ikke kommer frem for Skattesagskommissionen.
Vi stemmer herefter for, at brevet overgives til politiet.
Lars E. Andersen udtaler:
Det bemærkes indledningsvist, at det i tilfælde af, at der træffes afgørelse om, at brevet skal udleveres til politiet, udelukkende må være politiets afgørelse, om der på grundlag af brevet skal iværksættes yderligere efterforskning. Der er således ikke i det foreliggende tilfælde hjemmel til, at kommissionen anmoder politiet om at iværksætte efterforskning til brug for kommissionens undersøgelse.
Brevet indeholder kun få oplysninger om personens identitet, og de oplysninger, som personen giver af relevans for kommissionens undersøgelse, vedrører kun i ringe omfang lækage-sagen. Det er derfor usikkert, om politiet på grundlag af brevet vil iværksætte yderligere efterforskning, og om efterforskningen i givet fald vil føre til noget.
Med hensyn til det sidste bemærkes yderligere, at brevet må forstås således, at personen ikke ønsker at afgive forklaring som vidne, og efter oplysningerne i brevet må det antages, at en forklaring vil udsætte personen for tab af velfærd. Personen har således ikke pligt til at afgive forklaring for kommissionen, jf. lov om undersøgelseskommissioner § 12, stk. 3, og retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1, 2. led, ligesom personen ikke har pligt til at udlevere eventuelle beviser, jf. lov om undersøgelseskommissioner § 9, stk. 1, 2. pkt.
Efter de foreliggende oplysninger må det yderligere antages, at en efterforskning rettet mod at identificere den pågældende i sig selv vil kunne udsætte denne for tab af velfærd. Dette taler også - når personen hverken har ønske om eller pligt til at afgive forklaring eller udlevere eventuelle beviser - imod at iværksætte en sådan efterforskning.
En udlevering af brevet må endvidere i hvert fald som udgangspunkt anses for at være i strid med reglerne om kommissionens tavshedspligt i §§ 25 og 26 i lov om undersøgelses-kommissioner. Kommissionen har da heller ikke i øvrigt udleveret materiale til politiet. Det gælder for eksempel det materiale om lækagesagen, som kommissionen har modtaget fra Ekstra Bladet. Kommissionen traf den 10. april 2013 ved protokol 35 afgørelse om, at kommissionens protokoller med forklaringer kunne udleveres til politiet, men dette skete med en meget konkret begrundelse og i øvrigt efter, at bisidderne havde haft mulighed for at udtale sig.
Endelig vil en udlevering af brevet til politiet med henblik på eventuel efterforskning nødvendiggøre en yderligere udsættelse af de nævnte afhøringer - der er placeret på de to sidste, aftalte mødedage - til ulempe for de vidner, hvis forhold undersøges.
Jeg stemmer derfor for ikke at udlevere brevet til politiet.
Det tilføjes, at en afgørelse herom ikke hindrer, at personen - hvis pågældende findes, og oplysningerne er sande - kan vælge at stå frem, fremlægge de påståede beviser og afgive forklaring. Det vil i givet fald medføre, at der skal afholdes en yderligere runde afhøringer efter afhøringerne i denne uge.
Efter stemmeflertallet udleveres brevet til Københavns Politi til brug for politiets efterforskning af lækagesagen.
Der er herefter og efter oplysningerne i brevet enighed om, at afgørende hensyn til sagens opklaring taler for, at bisidderne pålægges for tiden ikke at gøre vidnerne bekendt med indholdet af brevet, jf. lov om undersøgelseskommissioner § 22, stk. 3.
Der er endvidere på baggrund af stemmeflertallets afgørelse enighed om, at afhøringerne den 24. og den 27. september 2013 må udsættes og afvente politiets stillingtagen til spørgsmålet om efterforskning og i givet fald efterforskningen.
Som følge heraf bestemmes:
Brevet fra den anonyme person modtaget den 19. september 2013 udleveres til Københavns Politi til brug for politiets efterforskning af lækagesagen.
Brevet udleveres endvidere til bisidderne med pålæg om, at bisidderne for tiden ikke må gøre vidnerne bekendt med indholdet.
Afhøringerne den 24. og 27. september 2013 udsættes.
/Ritzau/