Dina Moghtadernejad Sørensen har ikke deltaget i debatten på Facebook siden 2020. Førhen bidrog hun gerne til debatter, når hun havde noget at sige. Det var typisk inden for emnerne integration og indvandring, at den halvt iranske, halvt danske kvinde syntes, at hendes besyv kunne være gavnligt.
Men hun har opgivet håbet om den gode debat og demokratiske samtale på Facebook. Nogle af de kommentarer, hun stadig husker, er blandt andet, da en Facebook-bruger sammenlignede islam med nazismen, og da en anden kommenterede "tænk, at en af hendes støbning har med børn at gøre". Det er en af de vigtigste årsager til, at hun nu holder sig fra debatterne.
- Det kan ikke betale sig på nogen måde. Jeg gider ikke på forhånd at være udstillet som mindre troværdig, fordi jeg har et udenlandsk klingende navn.
Og indvandring er da også det emne, der får flest danskere op i det røde felt på Facebook. Det viser en ny, stor undersøgelse, som Trygfonden og analysebureauet Analyse & Tal står bag.
Når emnerne er indvandring og integrationen, er der knap 12 procent sproglige angreb i kommentarsporene. Et sprogligt angreb er for eksempel ytringer, der er nedsættende, krænkende, chikanerende eller truende.
Undersøgelsen har kortlagt, hvilke emner der på Facebook genererer flest angreb og mest anerkendelse. Kongehuset er suverænt det emne, der høster flest anerkendende kommentarer, mens indvandring og integration altså modtager flest angreb.
Det går dog markant bedre i de private Facebook-grupper, end det gør på medier og politikeres sider. På mediernes sider er det fem procent og på politikernes otte procent af kommentarerne, der indeholder sproglige angreb, hvor det i de private grupper er to procent. Inden for nogle emner, som for eksempel indvandring, ligger det tal dog markant højere.
Ekspert: Indvandring er et nemt greb
Da Dina Moghtadernejad Sørensen var aktiv i debatterne, oplevede hun ofte, at andre debattører forholdt sig til hendes etnicitet i stedet for det, hun faktisk skrev.
- Folk tror, at de kender min religion. Og så bliver den antagelse bragt på banen som argument for, at min holdning er mindre værd. Hvorfor er mit argument mindre troværdigt af, at jeg har brunt hår og hud?
Er en del af det at debattere ikke, at der vil være modstandere, der ikke har øjne på bolden?
- Jo helt sikkert. Men på sociale medier bliver der skrevet så meget hadefuldt, som jeg virkelig tvivler på, at de mennesker ville sige til mig, hvis de stod over for mig. Den retorik tillader vi ikke i den virkelige verden.
Knap 50 procent af de angreb, som Trygfonden og Analyse & Tal har identificeret som hadtale, er rettet med religion, etnicitet og nationalitet.
Og det er der ifølge Christian Mogensen, specialkonsulent ved center for Digital Pædagogik, en forklaring på.
- Lige præcis indvandring er et nemt og forklarligt emne. Man kan gribe til det umiddelbare greb, der hedder os og dem, og det skaber et meget stærkt fjendebillede.
Når andre brugere på Facebook for eksempel fokuserer på Dina Moghtadernejad Sørensens hudfarve og etnicitet, skyldes det ifølge Christian Mogensen, at man angriber folk på såkaldt uforsvarlige forhold.
- Hvis jeg angriber dig, fordi du er kvinde, skal du forsvare dit køn i stedet for din holdning. Du kan forsvare dine politiske overbevisninger, men du kan ikke forsvare din etnicitet, race eller køn. Derfor bliver det lynhurtigt chikane.
Facebook bør tage mere ansvar
Selvom de personer, der skriver hadefuldt på Facebook, har et individuelt ansvar, peger både Center for Digital Pædagogik og foreningen Digitalt Ansvar på, at det egentlige ansvar ligger hos Facebook.
- Facebook sætter rammerne, laver reglerne og håndhæver dem. Facebook holder mikrofonen, og de er nødt til at tage ansvar for, hvem de holder mikrofonen for. Det, der foregår, er til syvende og sidst deres ansvar, siger Christian Mogensen.
Facebook har allerede et ansvar for at lukke ned for ulovligt indhold, men Digitalt Ansvar ønsker, at platformen også bliver langt bedre til at moderere på indhold, der kan være skadeligt uden at være decideret ulovligt.
Hvorfor skal en virksomhed som Facebook redigere det frie ord, hvis det ikke er direkte ulovligt?
- Fordi der er masser af indhold, som ikke juridisk er ulovligt, men som stadig er rigtig skadeligt. Det er Facebook nødt til at forholde sig til, lyder det fra analysechef ved Digitalt Ansvar Ask Hesby Krogh.
Spørgsmålet er, om en øget moderation fra Facebooks side vil skade ytringsfriheden. Christian Mogensen mener dog, at dén skade allerede er sket.
- Den regulering, der er lige nu, sker på bekostning af nogles ytringsfrihed. Mangel på moderation, som vi ser det i dag, knægter andre gruppers ytringsfrihed. Og der skal Facebook beslutte, om de vil tolerere intolerance.
Desuden bør Facebook ifølge Ask Hesby Krogh og Christian Mogensen kaste et kritisk blik på, hvordan deres algoritmer fungerer.
- Facebook er en forretningsmodel. Algoritmerne er et maskineri, der præmierer det ekstreme og hadefulde. Den måde, Facebook fungerer på, er skabt af forretningsinteresser. Der er simpelthen flere penge at tjene på indhold, der har delingspotentiale, siger Ask Hesby Krogh.
DR ville gerne have forholdt Facebook kritikken, men Facebooks chef i Norden, Martin Ruby, ønsker ikke at stille op til interview med DR.