Torsdag aften sender DR2 dokumentaren 'Ti stille kvinde', der sætter fokus på de reaktioner, som nogle kvindelige debattører modtager, når de optræder i medierne.
Kommentarer, der går fra de mere moderat nedsættende som: "Du er kraftedeme dum at høre på" til de noget mere rabiate udmeldinger som: "Bed om et vådeskud, psykosesæk" eller "jeg kommer og gruppevoldtager dig foran dine tre døtre".
Den direkte adgang til eksempelvis politikere på eksempelvis Facebook har gjort det let for os at debattere direkte med de kendte, debattører eller politikerne.
Men hvornår bliver en kommentar for grov? Bør vi acceptere de voldsomme tilsvininger i de intense debatter, eller er der grænser for, hvad vi kan tillade os at skrive til andre mennesker i en debat?
Deltag i debatten med DR's øvrige brugere ved at dele din mening i feltet herunder.