Flere og flere kvinder vælger at glemme drømmen om far, mor og børn, og tager i stedet tingene i egen hånd og får hjælp af videnskaben til at blive mødre uden far.
I 2014 blev der født 478 børn til singlemødre gennem kunstig befrugtning - eller, hvad der svarer til 20 skoleklasser med børn, der ikke har en far, men kun en mor.
Gennemsnitsalderen for de kvinder, der får hjælp til at blive singlemødre, er tre-fire år højere end kvinder i parforhold, der får hjælp til kunstig befrugtning.
Ifølge flere af klinikkerne, hvor kvinderne får hjælp til at blive gravide, vælger størstedelen af singlemødrene at gå solo, fordi prinsen på den hvide hest ikke er kommet - eller fordi de har haft travlt med uddannelse, karriere og at leve et fuldt voksenliv uden børn og fast forhold.
Det samme fortæller flere kvinder, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har talt med om livet som solomor.
Skal solomødre selv betale for deres børn?
Det er staten, der betaler for fertilitetsbehandlingen, når kvinder er ufrivilligt barnløse - ligegyldigt om kvinden er det, fordi hun ikke kan blive gravid på naturlig vis - eller om det skyldes, at hun ikke har fundet den rette mand at få sit barn med.
Spørgsmålet er: Er det på sin plads og en del af et moderne samfunds pligter at tilbyde, at man som single kvinde kan vælge at få et barn via kunstig befrugtning uden en partner?
Eller skal kvinderne selv betale, når de ikke er ufrivilligt barnløse på grund af sygdom eller fertilitetsproblemer, men står uden børn, fordi de har valgt naturens veje fra?
Hvad mener du? Kom med din mening herunder - og husk at holde en sober tone.