Skal bekymrede mødre og fædre, der undlader at vaccinere deres børn mod mæslinger, straffes?
Det mener Thomas Søbirk Petersen, der er professor i etik ved Roskilde Universitet og har arbejdet med medicinsk etik.
Han ser bødestraf som en del af løsningen på, at kun fire ud af fem børn i Danmark er vaccineret mod den meget smitsomme sygdom, der i værste fald kan tage livet af børn eller efterlade dem med et handicap for livet - selv om deres forældre er blevet informeret af en praktiserende læge om konsekvenserne af mæslinger.
Men er straf vejen frem? Eller er bøder et overgreb mod allerede bekymrede mødre og fædre? Og kan vi tage kampen op mod mæslinger med andre og bedre værktøjer?
Giv os din mening herunder.