DIN MENING: Er det ok, at flere lærere får lov til at arbejde hjemmefra?

Efter opgør om arbejdstid har lærere i 64 kommuner fortsat mulighed for at arbejde væk fra skolen.

Skal lærere blive på skolen og forberede sig, eller skal de have mulighed for at komme væk fra skolen og eleverne? (Foto: © Thomas Lekfeldt, Scanpix)

I 64 ud af landets 98 kommuner har nogle eller alle lærere mulighed for at lægge nogle af deres arbejdstimer væk fra skolen.

Det har de, selvom skolelederne med en ny lov, der trådte i kraft for et år siden, fik mulighed for at bestemme over lærernes arbejdstid. En lov, lærerne ikke bifaldt.

Dermed var der mulighed for, at lærerne ikke længere kunne få lov til at forberede sig derhjemme, men skulle gøre det på skolen.

Ved at forberede sig på skolen var lærerne tættere på børnene og kunne forberede sig i teams, argumenterede tidligere undervisningsminister, Christine Antorini (S).

Forberedelse på skole eller hjemme?

Mener du, at det er i orden, at nogle kommuner har valgt, at lærerne fortsat kan bestemme over, hvor de vil lægge dele af deres arbejdstid?

Eller mener du, at lærerne burde lægge al deres arbejdstid på skolerne?

Skriv din mening herunder.