Seksuel chikane er ikke alene ubehageligt. Det er ulovligt. Og din arbejdsplads skal selvfølgelig træde ind, hvis det sker her.
Men allerede før det sker, har din arbejdsplads faktisk pligt til at forhindre klap i numsen, sexistiske kommentarer og upassende sms'er - uanset om de måtte komme fra chefen, kollegaen eller andre, du møder i forbindelse med dig arbejde.
Det forklarer Maria Rasmussen, der er advokat i fagforeningen HK og skriver Ph.D. om sexchikane.
- Det giver god mening, fordi man selvfølgelig helst vil undgå, at det overhovedet sker, siger hun.
Men sådan har det ikke altid været.
Det siger loven
Det første opgør med sexchikane på arbejdspladserne kom, da Danmark fik en ligebehandlingslov i 1978.
- Dengang var der ikke nogen klar definition af, hvad sexchikane egentlig er, så det var svært at arbejde med - selvom der selvfølgelig er eksempler på domme for sexchikane siden da, siger Maria Rasmussen.
Først i 2005 blev definitionen på sexchikane skrevet ind i loven. Og 1. januar 2019 kom der så en lovændring, hvor det blev skrevet tydeligt ind i § 4, stk. 2, at sexchikane er forbudt.
Dette forbud mod sexchikane giver arbejdsgiverne tre forpligtelser, forklarer Maria Rasmussen. Forpligtigelser, der handler om, at seksuel chikane ikke alene kan blive straffet, men også skal forebygges.
Alligevel er det ikke alle virksomheder, som har en plan for, hvordan forebyggelsen skal ske.
- Og det til trods for, at det står i loven og at vi ved, at det er totalt nødvendigt for at ændre på arbejdskulturen, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Majbrit Berlau.
En undersøgelse, som FH lavede sammen med Epinion i februar 2019, viser, at det kun er hver tredje af de adspurgte lønmodtagere, der svarer, at deres arbejdsplads har gjort opmærksom på, at seksuel chikane er uacceptabelt.
Heller ikke de obligatoriske arbejdspladsvurderinger (APV), er nogen garanti for, at sexistiske arbejdsmiljøer bliver afsløret. Det er nemlig frivilligt, om arbejdspladsen vil spørge ind til sexchikane, forklarer ligestillingskonsulent i FH, Dina Staal.
Endnu ingen straf for manglende sexchikane-politik
Der er endnu ingen arbejdspladser, der har fået en bøde eller anden straf, ene og alene fordi de ikke har indført en sexchikane-politik.
Men advokat Maria Rasmussen fortæller, at hun netop har ført en sag for en kvinde, som blev udsat for grov seksuel chikane på jobbet, hvor arbejdspladsens manglende sexchikane-politik kom til at spille en konkret rolle.
- Da kvinden blev tilkendt godtgørelse, lagde dommeren vægt på, at arbejdspladsen ikke havde haft en plan for at forhindre sexchikane, forklarer Maria Rasmussen.
Dommen er anket til Østre Landsret i håb om, at godtgørelsen kan blive større. Og nu er Maria Rasmussen spændt på, hvad landsretten kommer til at sige om arbejdsgivers pligt til at forebygge seksuel chikane.
- Hvis det bliver slået fast, at det spiller en stor rolle, om arbejdspladsen har forebygget sexchikane eller ej, kan det blive en trædesten til flere domme, siger Maria Rasmussen.
Sådan får din arbejdsplads en sexchikane-politik:
- •
Gør det tydeligt, hvilke fælles værdier arbejdspladsen har og hvilken adfærd, som ikke tolereres.
- •
Send ledelse og eventuelt nogle ansatte på kursus i at håndtere krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.
- •
Hav en god og åben dialog hvor alle føler, at de trygt kan sige, hvis der er noget, der går dem på.
- •
Hav klare retningslinjer for, hvordan de ansatte forholder sig, hvis der forekommer eller opstår mistanke om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane i arbejdet.
- •
Hav klare retningslinjer for, hvor de ansatte kan klage og få rådgivning i tilfælde af, at de oplever krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.
- •
Få flere ideer i Arbejdstilsynets vejledningen om krænkende handlinger her.
Brug for forandring
Det ærgrer næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Majbrit Berlau, at der stadigvæk er virksomheder, som endnu ikke har en forebyggende sexchikane-politik.
- Der er brug for stærkere encitamenter, for arbejdspladserne gør det åbenbart ikke af sig selv.
Det har de seneste par ugers debat gjort tydelig. Og tallene taler samme sprog:
En mobbeundersøgelse, fagforeningen 3F har lavet blandt sine medlemmer i foråret viser, at 13 procent af 3F’erne har været udsat for seksuel chikane - for de under 39-årige gælder det omkring 30 procent, skriver pressekonsulent Klaus Dalgas i en mail til DR.
Og mens fagforeningen Djøf for to år siden maximalt fik tre henvendelser om sexchikane om året - ofte i forbindelse med julefrokosterne - så har de det seneste år fået 90 henvendelser (fra september 2019-september 2020), siger rådgivningschef Mette Knudsen.
FH har sendt et lovforslag til Folketinget, hvor organisationen foreslår, at det bliver skrevet tydeligt ind i loven, at arbejdspladser skal drages til ansvar, hvis de ikke har en sexchikane-politik, men ender med en sexchikane-sag, forklarer næstformand i FH, Majbrit Berlau. Samtidig ser hun gerne, at Arbejdstilsynet får flere penge til at tage ud og tjekke, om virksomheder har en sexchikane-politik.
- På rigtig mange arbejdspladser er det nærmest tabu at tale om de her ting. Man gør og taler som man plejer, og hvis nogen ikke 'kan lide lugten i bageriet', er det deres problem, siger Majbrit Berlau.
Hun mener, der er brug for en mere åben kultur, og det er i sidste ende arbejdsgiverens ansvar at tage opgaven seriøst.
- Der skal simpelthen være nultollerance over for overskridelse af grænser - og det begynder med en samtale om, hvor grænserne egentlig går.
Hvad gør du, hvis du oplever sexchikane?
- •
Gå til din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller fagforening
- •
Du kan også klage til Arbejdstilsynet her eller til deres hotline på telefon 70 22 12 80