Det skal du vide om jodtabletter – to millioner styks hentes til Danmark i tilfælde af radioaktivt udslip

Det er børn og unge samt enkelte andre risikogrupper, der vil skulle tage dem, hvis der sker atomuheld i fremtiden.

Den første del af jodtabletterne vil blive leveret inden for de næste 2-3 måneder. (© (C) DR/Katrine Holst)

Krigen i Ukraine har vist os, at verden er uforudsigelig, og derfor vil Sundhedsstyrelsen indkøbe to millioner jodtabletter, som skal bruges, hvis "et væsentligt radioaktivt udslip" rammer Danmark.

Sådan lød meldingen tidligere i dag fra styrelsen, efter lageret herhjemme med jodtabletter er blevet revurderet.

Som det ser ud lige nu, er der dog ikke nogen "aktuel konkret risiko" i Danmarks nærområde, oplyser Magnus Heunicke (S).

Men tanken er, at vi med de to millioner jodtabletter vil kunne dække risikogruppen, hvis der skulle ske et atomuheld i fremtiden.

Dem, der i så fald vil kunne få del i tabletterne, er børn og unge til og med 18 år, udgående sundheds- og beredskabspersonale til og med 40 år gamle samt gravide og ammende.

Men hvordan virker sådan en pille? Hvornår skal du spise den? Og skal tabletten ligge standby i skuffen sammen med hovedpinepillerne?

Alt det og mere kan du forhåbentlig få svar på her.

Hvad vil en jodtablet kunne gøre for os i en situation, hvor der er radioaktive stoffer i luften?

- Hvis man indånder radioaktivt jod, vil det binde sig til skjoldbruskkirtlen, og så vil det kunne give skadeligt stråling til kirtlen.

- Ved at tage en tablet, kan man blokere for det i en periode, fortæller Ate Haraldsen, der er speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin på Aarhus Universitetshospital.

I Danmark og Norge er jodtabletter blevet revet ned fra hylderne, efter krigen i Ukraine brød ud. (Foto: © Ole Berg-Rusten, Ole Berg-Rusten / NTB)

Hvorfor har Sundhedsstyrelsen kun indkøbt 2 millioner, når vi er mange flere?

- Ved jodtabletter er det kun visse dele af befolkningen, der kan have gavn af det. For voksne over 40 år giver det ikke mening, fortæller Ulla Feldt-Rasmussen, der er professor og overlæge på Rigshospitalets afdeling for Hormon- og Stofskiftesygdomme.

Det skyldes, at skjoldsbruskkirtlen er mest strålefølsom hos de små, mens kirtlen hos voksne ikke bliver særlig påvirket af radioaktivt jod.

Hvornår skal man tage dem?

- Det er Sundhedsstyrelsen, der indkøber tabletterne, og de bliver ikke udleveret, før der er målt et problem. Når det sker, skal det gå hurtigt. Pillen skal tages inden for det første 1-2 døgn, siger Ulla Feldt-Rasmussen.

Hvordan får man fat i pillen?

- De vil blive fordelt i lokalsamfundet, som jeg ved det fra udlandet. Det kan være fra redningsstationer, skoler, storapoteker, rådhuse og idrætshaller.

- Men tabletterne bliver ikke uddelt, før der er en konkret risiko. Siden Tjernobyl har landene i Europa lavet nuklear overvågninger, så man ved ret hurtigt, hvis der kommer udslip et sted.

Hvor mange jodtabletter vil man skulle tage?

- Et styk. Der er så stor en mængde jod i de tabletter, som Sundhedsstyrelsen indkøber, at skjoldbruskkirtlen vil gå helt i choktilstand. Den store dosis gives for at blokere for optagelsen af det radiokaktive jod med det samme.

- Mængden er mange gange større, end dem, som folk i øjeblikket river ned fra butikshylderne. Det er derfor, at dem fra Sundhedsstyrelsen er på recept.

Atomkraftværket i Brokdorf nær Hamborg. (Foto: © Morris Mac Matzen, Scanpix Denmark)

Hvorfor tager vi ikke bare tabletten nu, så vi er dækket på forhånd?

- Det er farligt at tage de store doser. Man kan ødelægge sit stofskifte, hvis man gør det. Det vil også være farligt ved et radioaktivt udslip, men der må man afveje fordele og risici, og der kan det være farligere med strålingen end at tage en jodtablet. Men det er ikke tilfældet i dag, hvor der ikke er en konkret risiko, forklarer Ulla Feldt-Rasmussen.

- Gennem kost og salt får vi i dag den mængde jod, vi skal have dagligt. Vi er fuldstændig dækket ind.

Beskytter jodtabletter mod al stråling fra radioaktivt udslip?

- Nej, kun mod kræft i skjoldbruskkirtlen. De beskytter ikke mod al den anden farlige stråling fra kernekraft. Jodtabletter beskytter heller ikke mod den ydre stråling mod skjoldbruskkirtlen.

- For helt overordnet at beskytte dig mod stråling skal du derfor også altid søge inden døre, siger professor og overlæge Ulla Feldt-Rasmussen.

Hvornår hjælper det ikke at tage tabletten?

- Hvis det radioaktive stof ikke er noget, du indtager, men noget fast, der afgiver stråling, der hvor du opholder dig, så beskytter tabletten ikke.

- Er der andre former for radioaktive stoffer i luften end jod, vil tabletterne heller ikke beskytte os, fortæller Ate Haraldsen.