Unge indvandrere har gennem ugens løb sat ild til skoler, biler, og hvad der nu kan brænde flere steder i landet.
Selv har nogle af dem sagt, at de er frustrerede, fordi de bliver diskrimineret, og at danskere aldrig lukker dem ind i samfundet.
Talsmand for Det Islamiske Trossamfund Kasem Ahmad mener også, at de unge bliver diskrimineret.
Noget vås
- Der er en giftig stemning mod muslimer i samfundet. Den får de unge til at reagere med ildspåsættelser, siger han.
Men den forklaring afviser skoleinspektør på Rådmandsgades Skole, Lise Egholm. Heller ikke kultursociolog ved Syddansk Universitet Mehmet Necef er enig, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Jeg er så træt af at høre forskere og eksperter forklare, at unge indvandrere diskrimineres. Det er den samme plade, som de har spillet de seneste 30 år, og det er noget vås, siger han.
Naboer i årevis
Han mener heller ikke, at danskerne er racister.
- Sludder. Danmark har modtaget de unges forældre for 20 år siden. Givet dem lejligheder, sprogkursus og sociale ydelser. Lige nu er økonomien god, og de unge får masser af chancer. De må selv gribe dem, siger Mehmet Necef.
Skoleinspektør på Nørrebro Lise Egholm peger på, at danskere og indvandrere har boet fredeligt side om side i årevis.
Slapt skolevæsen
- På Nørrebro har der været indvandrere i 25 år. Det er noget sludder, at de nu pludseligt bliver diskrimineret, siger hun.
Hun mener, at der netop nu er en stor gruppe unge, som bærer rundt på mental armod og afmagt. De unge har intet at tabe, de mangler værdier, rammer, og at nogle fortæller dem, hvad der er skidt, og hvad der er godt. Men forklaringen er ikke diskrimination.
- Forældrene har også deres del af ansvaret, men også det danske social- og skolevæsen har været alt for slapt. Det er det stadig, selv om det er blevet bedre. Jeg går ikke ind for kæft og trit, men for retning, siger Lise Egholm.
Politiet bliver hadebillede
En del af de unge har forældre, som sidder derhjemme og er fuldstændig afmonteret fra det danske samfund.
- Så møder deres børn politiet, der bliver et hadebillede. Så jo, jeg er nedslået og bekymret. Vi skal møde børnene i børnehaver og i skoler med klare rammer, så de kommer ind i et fællesskab. Du kan ikke være solidarisk med nogle, hvis du ikke har et fællesskab med dem, siger Egholm.
Endelig peger Lise Egholm på, at lærere og pædagoger ikke skal have berøringsangst over for de unge rødder. De skal have klar besked, når de har gjort noget forkert.