I næsten 27 måneder har de to danske sømænd, Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn, og deres fire filippinske kolleger været kidnappet af somaliske pirater.
Da de blev taget til fange på det danske skib MS Leopard en januardag i 2011, holdt somaliske pirater i gennemsnit deres gidsler fanget i seks måneder.
Derfor har flere danskere i læserbreve, over frokosten på arbejdspladsen og andre steder spurgt sig selv, hvorfor det har taget så lang tid, før de to danske og fire filippinske gidsler blev frigivet.
Det er der flere grunde til, forklarer Hans Tino Hansen, der er direktør for det internationale firma Risk Intelligence, der følger det somaliske pirateri tæt.
- Siden 2011 er det blevet langt sværere for somaliske pirater at kapre skibe. Derfor forsøger de at presse hver en dråbe ud af de gidsler, de har, siger Hans Tino Hansen til dr.dk.
Det er ikke kun gået ud over gidslerne fra MS Leopard, men også andre gidsler.I marts i år havde de vestlige gidsler, der på det tidspunkt var i piraternes varetægt, været fanget i 18 måneder i gennemsnit.
Fald i kapringer
Tal fra både Risk Intelligence og Det Internationale Maritime Bureau (IMB), der konstant overvåger kapringer og gidseltagninger, viser, at antallet af angreb og kapringer er faldet drastisk de seneste to år.
I februar 2011 havde somaliske pirater 37 kaprede skibe i deres varetægt, viser tal fra Risk Intelligence. I dag er antallet nede på fem kaprede skibe ifølge tal fra Det Internationale Maritime Bureau.
Forklaringen på, at det er blevet sværere at kapre skibe, er hovedsageligt, at den internationale skibsfart er blevet bedre til at beskytte sig selv mod pirateri, forklarer Hans Tino Hansen.
Det gør rederierne ved at udstyre deres skibe med pigtråd, vandkanoner og andet udstyr, der gør det vanskeligere for piraterne at komme om bord.
Flere rederier som Maersk Line har desuden udskiftet de skibe, der sejler i de piratfyldte farvande, så de i dag benytter sig af skibe, der kan sejle stærkt og har et højt fribord (afstanden fra havoverfladen til rælingen), så piraterne også på den både får svært ved at kravle om bord.
Bevæbnede vagter
Den helt store succes inden for forebyggelse af piratangreb har dog været, at flere og flere rederier benytter sig af bevæbnede vagter.
Derudover spiller det en væsentlig rolle, at de internationale militære styker i området er blevet mere aggressive i deres tilgang til piraterne.
- Krigskibene kan selvfølgelig ikke dække hele Det Indiske Ocean, men de er blevet bedre til at stoppe piraterne, når de sejler ud fra Somalias kyst. Det har haft en effekt, siger Hans Tino Hansen.
Ingen befrielsesaktion
Både amerikanske og franske specialstyrker har tidligere grebet ind, når statsborgere med fransk eller amerikansk pas var taget til fange af somaliske pirater.
Hvorfor den danske regering ikke har givet danske specialstyrker grønt lys til at forsøge at befri Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn, er der flere grunde til, vurderer Hans Tino Hansen:
- De fleste lande benytter sig ikke af befrielsesaktioner, fordi risikoen er utrolig stor for, at gidslerne bliver dræbt i ildkamp, siger han og tilføjer:
- Hvis man ikke griber ind, er der meget lille risiko for, at piraterne slår gidslerne ihjel, fordi de er interesserede i penge. Deres motiv er ikke politisk som for eksempel al-Qaeda, og derfor vinder de intet ved at slå deres gidsler ihjel. Risikovurderingen falder altså sjældent ud til fordel for en militær befrielses aktion.
Kritik af rederi
Under den lange gidseltagning er rederiet bag MS Leopard, Shipcraft, blevet beskyldt for ikke at gøre nok for at få se seks gidsler fri.
Det har fået Rederiforeningen af 2010 til at smide Shipcraft ud af foreningen, og fagforeningen Søfartens Ledere har meldt rederiet til politiet
Det afviser rederiet imidlertid og understreger, at man under forløbet har gjort, hvad Udenrigsministeriet og PET har anbefalet.
Shipcraft oplyser desuden, at piraterne under forløbet har krævet urimeligt høje læsesummer på trecifrede millionbeløb, og at det har fået forløbet til at trække ud.
Rederiet vil ikke oplyse, hvad der er blevet udbetalt i løsesum i sidste ende, men ifølge Ekstra Bladet er der blevet udbetalt 6,9 millioner dollars svarende til 40 millioner kroner.