Vi bliver formentlig ikke klogere på, om det er forurening, der gør, at borgere i Thyborøn og Harboøre har en øget forekomst af kræft.
En forskergruppe har nemlig ansøgt Region Midtjylland om penge til et projekt, der skal undersøge netop den sammenhæng.
Men på grund af Region Midtjyllands skrantende økonomi, mener direktionen ikke, at der er råd til projektet, der koster 598.000 kroner.
Det ærgrer Elsebeth Lynge, professor emerita fra Københavns Universitet, som står bag ansøgningen til projektet.
- Det er jeg smadder skuffet over. Det er jo en unik mulighed for at få bedre viden, siger hun.
I 2021 viste forskning fra netop Elsebeth Lynge en 20 procent øget forekomst af kræft hos personer, der boede i Thyborøn og Harboøre i 1968-1970.
Særligt grelt stod det til med nyre- og blærekræft, hvor der var en fordobling af kræfttilfælde sammenlignet med borgere i Hanstholm og Holmsland.
Ved at kigge på tumorvæv ønsker forskerne nu finde ud af, om det hænger sammen med forureningen i området.
- Vi kan udelukke nogle ting, men vi kan ikke sige, hvad årsagen kunne være. Der vil tumorvævet give os nogle unikke muligheder for at komme nærmere en forklaring, siger Elsebeth Lynge.
Politikerne kan finde pengene
Projektet koster i alt 1,2 millioner kroner. Kræftens Bekæmpelse bidrager med den ene halvdel, betinget af at Region Midtjylland bidrager med den anden.
Politikerne skal mandag tage stilling til, om de vil gå imod direktionen og prioritere pengene til forskningen i Harboøre og Thyborøn alligevel. En af dem, der kan gøre det, er Purnima Erichsen, der er formand for Region Midtjyllands hospitalsudvalg.
Hun anerkender, at det er et vigtigt projekt, men timingen er dårlig.
- Problemet er, at vi er midt i en kæmpestor sparerunde - så stor, at vi har lagt op til ansættelsesstop og nogen givetvis mister deres arbejde. Set i det lys, vil det ikke være ansvarligt at starte noget nyt op, siger hun.
På rådhuset i Lemvig Kommune er Gunnar Lisby Kjær også godt træt af, at direktionen i regionen ikke kan finde penge til forskningsprojektet. Han sidder som formand for social og sundhedsudvalget.
Dog mener han, at den slags projekter i stedet skal finansieres statsligt, så det ikke er afhængig af, om Region Midtjylland har penge i kassen.
- Vi har den her type forureninger flere steder i landet, og undersøgelsen kunne være rigtig god både for os, i Grindsted og på Sjælland.
- Jeg ønsker virkelig, at vi får undersøgt, hvad der er fup og fakta i det her. Men jeg synes faktisk, at det bør ophøjes til en national opgave i forhold til de her generationsforureninger, siger han.
'Koster det samme som en bil'
Kemikalievirksomheden Cheminova brugte i 1950'erne og 1960'erne klitterne i området til at dumpe giftigt affald fra fabrikken.
Cheminova har også et gammelt giftdepot ved Høfde 42 på Harboøre Tange, som dækker ca. 27.000 kvadratmeter.
Den lokale miljøforkæmper Bjarne Hansen fra Thyborøn har i mange år har kæmpet for både svar og oprensning af det gamle giftdepot.
- For filan man - det er jo ikke ret meget mere, end en bil den koster. Lad os nu komme i gang, siger han.
Han havde set frem til en afklaring af, om der er årsagssammenhæng mellem den geologiske forurening og kræfttilfældene.
- Der er jo ingenting af det her, der er bevist. Det har vi chancen for nu og undersøgelsen ville kunne bruges alle steder, hvor der er registreret højere forekomst af kræft, siger Bjarne Hansen.
Kan det ikke lade sig gøre at finde penge i Region Midtjylland har miljøforkæmperen en anden idé til, hvordan projektet kan finansieres.
I finansloven for 2023 er der nemlig sat penge af til oprydning af forureningen ved Høfde 42.
- Hvis vi var lidt snu, kunne vi tage det udbudsmateriale, der ligger på oprensningen af generationsforurening, og så gennemgå den og finde 598.000 kroner.
- Det er jo relateret til det arbejde, og jeg tror ikke, det vil kunne registreres, at vi tager dem ud af de 630 millioner kroner, der er sat af til oprensning, foreslår Bjarne Hansen.