Sårbare ældre og deres pårørende støder på en stopklods fra uventet kant, når demensen får overtaget.
For når den ældre ikke længere kan tage vare på sig selv og må på plejehjem, så kræves der normalt en værge, som skal sige ja tak til plejehjemspladsen på vegne af den demensramte.
Men det kan tage måneder.
Også selvom behovet er akut, og et familiemedlem står klar til at tage værgerollen på sig.
DR Nyheder har tidligere fortalt om lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset, der står for værgemålssagerne.
Sagsbehandlingstiden på at få oprettet et værgemål er nu næsten tredoblet på et år: Fra 3,5 til mere end ti måneder.
Anne Risom og hendes 81-årige far har ventet i ti måneder på at få værgemål over moderen, der er så dement, at hun ikke kan genkende sine næmeste og forvilder sig væk fra hjemmet.
- Vi har ramt panden mod muren i systemet. Når man står i en menneskeligt svær situation i forvejen, så er der ikke nogen til at gribe én, når man har brug for det, siger Anne Risom.
Ventetid skader både helbred og økonomi
I Familieretshuset er man opmærksom på problemet. Derfor er der nu indført en telefonisk rådgivning til etablering af værgemål.
På den måde får sagsbehandlerne mulighed for at opprioritere sager om eksempelvis sårbare demente, der har akut behov for at flytte på plejehjem.
Alligevel er problemet velkendt hos Ældresagen, hvor rådgivningsteamet får henvendelser om lange ventetider flere gange om ugen.
- Det er et helt uacceptabelt stort problem for rigtig mange mennesker. Det har meget alvorlige konsekvenser for de ældres helbred og den situation, de er i, siger jurist og seniorkonsulent i Ældresagen, Dorthe Bjerremand Erichsen.
Hun påpeger, at de ældres demenssygdom og generelle helbred kan blive svært forværret, mens de venter.
- Man lader simpelthen de allermest svækkede ældre i vores samfund i stikken. Når de så endelig kommer på plejehjem, så er de endnu mere syge, end de var, inden det hele blev sat i gang, forklarer Dorthe Bjerremand Erichsen.
Men også økonomisk kan sagsbehandlingstiden få store konsekvenser for de demente og deres pårørende. For når der ikke er nogen, der betaler regningerne, søger boligstøtte eller andet, så ryger der gebyrer på, lyder det fra Foreningen af Faste Værger i Danmark.
- Man får meget større udgifter, end man havde behøvet, hvis der var kommet en værge på tidligere. Det er særdeles uhensigtsmæssigt, siger formand Lasse Hummelhof Frandsen.
Kommer i aflastning i stedet for fast pleje
Den ældre demente risikerer altså at komme alvorligt i klemme i de lange sagsbehandlingstider.
Nogle gange finder kommune og pårørende frem til en midlertidig løsning for eksempel i form af en aflastningsplads.
Men den løsning er langt fra optimal for den demente, pointerer Lasse Hummelhof Frandsen:
- Alle ved jo, at det betyder rigtig meget for folk med demens at have nogle af deres egne ejendele hos sig.
Aflastningspladsen betales i øvrigt af kommunen i modsætning til en plejehjemsplads, som den ældre selv skal finansiere.
Ikke flere penge på vej trods stigende sagspukler
Familieretshuset har i år ekstraordinært brugt 13 millioner kroner af sin opsparing til at ansætte 24 nye medarbejdere, som skal nedbringe sagspuklen i værgemålsafdelingen.
Alligevel bliver sagspuklen ved med at stige. Det hænger sammen med, at der ganske enkelt er stadig flere, som søger værgemål.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) anerkender problemerne med de lange sagsbehandlingstider.
- Der er ikke nogen tvivl om at det er dybt utilfredsstillende. Vi snakker om nogle af samfundets allermest sårbare borgere. Vi skal fra myndighedernes side gøre alt hvad vi kan for, at de sager bliver behandlet så hurtigt som muligt.
Justitsministeren lover, at der er lovændringer på vej, som skal rette op på problemerne.
- Jeg fremsætter et lovforslag i det nye år, hvor vi forenkler reglerne, så sagerne bliver nemmere at administrere og sagsbehandle. Det får forhåbentlig den virkning, at vi får kortere sagsbehandlingstider. Men det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, siger Peter Hummelgaard.
Familieretshuset ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i et svar til DR Nyheder:
"Vi arbejder med at løse opgaven så effektivt som muligt inden for de rammer, vi har. Der er i aftalen om finansloven for 2025 ikke afsat yderligere midler til Værgemål."
Finansloven vedtages i december.
Ombudsmanden har blandt andet bedt Justitsministeriet redegøre for sagen. I en skriftlig redegørelse fra tidligere på efteråret skriver Justitsministeriet, at man i øjeblikket forbereder en række ændringer i værgemålsloven.
Det kan komme til at betyde kortere sagsbehandlingstid, fordi man lægger op til, at færre sager om forbrug af formuen skal godkendes af Familieretshuset.
Justitsministeriet forventer, at ændringsforslaget bliver fremsat inden sommerferien.