Der er nogle, der skriver "nej". Og så er der dem, der skriver "NEEEJ!".
Dr.dk's brugere lægger ikke fingrene imellem, når diskussionen går på, hvorvidt staten skal betale for, at de såkaldte solomødre kan få et barn ved hjælp af kunstig befrugtning:
- Hvorfor i alverden skal jeg betale for en egomors opfyldelse af egen drøm? For det er da ikke barnet disse mødre tænker på(…). Skattepengene bør først og fremmest bruges til nødvendigheder, skriver Michael H.
- Det må altså blive ud af kvindens egen pengepung. Ellers er vi jo ude på et vildt skråplan, skriver en anden.
Solomødre fødte 478 børn i 2014
Enlige kvinder, der vælger manden fra og får deres børn gennem kunstig befrugtning, får en hård medfart på både de sociale medier og i dr.dk's debattråd.
I flere danske hjem er det nemlig slut med at lege far, mor og børn, viser nye tal fra Dansk Fertilitetsselskab, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har fået adgang til.
I dag bliver hvert 10. barn fra kunstig befrugtning således født af en solomor. Sidste år blev der født 478 af disse børn, og som det er nu, er det staten, der betaler for fertilitetsbehandlingen, når kvinder er ufrivilligt barnløse - også hvis det skyldes, at hun ikke har fundet den rette mand at få sit barn med.
Og det er især dét faktum, der får dr.dk's brugere til tasterne:
"Børn er ikke en menneskeret"
- Staten hjælper par, som forsøger at få børn på en naturlig måde - men at hjælpe kvinder til at få børn uden sex med en mand er totalt meningsløst. Børn er grundlæggende en biologisk hændelse, ikke en vare eller en menneskeret, skriver Henning.
Også brugeren Preben mener, at kvinderne selv må til pengepungen - i hvert fald, hvis de faktisk er i stand til at få børn på naturlig vis:
- Jeg mener ikke, at staten skal betale for noget, som ikke er en sygdom, skriver han.
- Krævementaliteten er bare blevet for meget, hvis en rask kvinde kan hjælpes af samfundet til at få et barn ad denne vej, skriver Lilian Petersen.
Mangel på relevante mænd
Der er generelt langt mellem de positive svar, når man ruller ned gennem de flere end 200 besvarelser, der er kommet på dr.dk.
Men nogle er der da.
Blandt andet fra en bruger, der kalder sig Karoline. Hun peger på, at der bliver født for få børn i Danmark:
- Hvis man ønsker, at der bliver født flere børn for at sikre et godt velfærdssamfund i fremtiden, så ja, så er det en god mulighed.
En anden bruger, Maria, langer ud efter mændene:
- Kvinder skal ikke snydes for børn, bare fordi der er mangel på relevante mænd i Danmark.
Interne diskussioner på nettet
Der er også mange, der kommenterer på hinandens indlæg. Nedenfor kan du se et eksempel:
- Selvfølgelig skal staten betale for det første barn. Vi bliver ved med at brokke os over, at fødselstallet falder, så når vi nu har nogle kvinder, der gerne vil have børn, men som ikke har en mand, skal vi da hjælpe dem! Vi lever i et land, der har overskuddet til at hjælpe, skriver Nina.
Dertil svarer en bruger, der kalder sig Søren:
- Og hvor længe tror du, vi vil blive ved med at have overskud, hvis vi skulle give kvinder, som ikke gider eller evner at få et barn på naturlig vis? Hvis det skyldes alt andet end et magelighedsprincip, så ja, ellers er der bare intet barn, skriver han.
Ømtåleligt emne med mange følelser
I Danmark kan du som kvinde få hjælp til at blive gravid gennem kunstig befrugtning, hvis du er ufrivilligt barnløs. Så længe kvinderne vurderer, at du som kvinde er fysisk i stand til at få et barn, er der intet, der forhindrer dig i at få hjælp til at blive mor.
Debatten om, hvorvidt solomødrene selv skal betale, har også fået andre ufrivillige barnløse til at melde sig på banen.
Brugeren Anita er gift, men ufrivillig barnløs. Hun har fået betalt hjælp til sit første barn, mens barn nummer to er for egen regning:
- Det er et meget ømtåleligt emne med mange følelser. Behovet for et barn kan virke altoverskyggende, og jeg klandrer ingen for at bruge de muligheder, der er. Men dybest set, synes jeg kun, at staten skal betale, når der er lægefaglig grund til det, skriver hun.
Du kan læse flere reaktioner her.