Snobberne Fritz og Poul ville formentlig være svært begejstrede. Med champagne i glasset og charmekludene stukket godt ned i kraven på de pastelfarvede skjorter kunne de finde på at hive et af deres gamle overklasse-citater frem:
- Finanskrisen har været vidunderlig for os. For når der er krise, får de, som har mange penge, endnu flere penge, mens de, der har middel penge og endnu mindre penge, ender med at få meget færre penge. Sådan er det, og sådan er det så dejligt at være rig.
Såvidt Fritz og Poul.
De rige er blevet rigere
Men der er faktisk noget om snakken, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. En ny rapport fra AE-rådet viser nemlig, at formuerne i stigende grad koncentreres hos de rigeste danskere.
- De rigeste 10 procent af befolkningen sidder på en stadigt større del af den samlede nettoformue i Danmark. Fraregnet pensionsopsparinger, så råder de over to tredjedele af den samlede formue. For bare 10 år siden ejede de kun halvdelen, siger analysechef i AE-rådet, Jonas Juul, til DR Nyheder.
Rapporten viser samtidig, at den ene procent danskere med de største formuer i gennemsnit har 14,6 mio. kr. pr. person, mens resten af befolkningen i gennemsnit har 631.000 kr. på kistebunden.
De velhavendes boliger og løn er steget
Tidligere har udviklingen i uligheden i Danmark været baseret på beregninger over indkomster. Men nye metoder fra Danmarks Statistik har gjort det muligt også at sætte de samlede formuer under lup.
- Der kan vi desværre se, at lige som uligheden på indkomster er steget, så er også uligheden på formuer steget. De rigeste får en stadig større del af kagen. Og tager man den geografiske vinkel på det, kan man se, at særligt i områder omkring København med stigende boligpriser, er der en tendens til stigende formuer, mens formuerne falder i udkantsområder, for der er boligpriserne fortsat med at falde. Så forskellen mellem rig og fattig og imellem land og by, den bliver simpelthen større i Danmark i de her år, siger Jonas Juul.
Og udviklingen bliver ifølge AE-rådet kun forstærket af, at de rigeste dele af befolkningen har formået at hæve anselige lønstigninger i de seneste år, mens indkomsten hos den gennemsnitlige arbejderfamilie ikke har flyttet sig nævneværdigt siden finanskrisen.
Kan føre til et skævt Danmark
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd frygter, at den stigende ulighed kan gå ud over sammenhængskraften i Danmark.
- Når uligheden vokser, går det ud over vores fællesskabsfølelse, og desuden hæmmer det den sociale mobilitet. Hvis man bliver født ind i en lav-indkomstfamilie med en måske løs tilknytning til arbejdsmarkedet, bliver det sværere at rykke op i indkomsthierarkiet og bryde den negative sociale arv. Springet er ganske enkelt blevet større, siger Jonas Juul.
AE-rådet mener blandt andet, at skattesystemet på boliger med skattestoppet med fastfrysning af ejendomsværdiskatten har været med til at skævvride priserne på boligmarkedet. Og på den måde øge uligheden.
Gevinst ved boligsalg kan være løsningen
Skattestoppet kunne erstattes af en skat på gevinster ved salg af boliger, som de konservative konkret har foreslået, lyder et af rådets forslag for at bremse udviklingen.
- Men generelt må vi sige, at den politik der bliver ført i de her år, skubber på i forhold til uligheden. I bunden indfører man et kontanthjælpsloft, som svækker de laveste indkomstgrupper, og omvendt holder man fast i skattelettelser for de rigeste boligejere ved at fastfryse grundskylden. Vi må bare sige, at der er rigtigt mange advarselslamper, der blinker for Danmark efterhånden, siger Jonas Juul.