De radikale støver Pinds teser af

Otte medlemmer af Det Radikale Venstre lægger op til en fundamental diskussion af partiets værdier på partiets landsmøde i Nyborg i weekenden.

Otte medlemmer af Det Radikale Venstre lægger op til en fundamental diskussion af partiets værdier på partiets landsmøde i Nyborg i weekenden.

Fire af venstremanden Søren Pinds liberale teser, der er afvist af Venstres ledelse som for rabiate, er blevet støvet af og fremsættes på det radikale landsmøde som resolutionsforslag.

- Samfundet skal bygge på stærke, selvstændige borgere, og der skal være så frit slag som muligt for borgeren.

- Men der skal også være et effektivt sikkerhedsnet for de svage i samfundet, siger Bent Kroghly, der er blandt forslagsstillerne.