En hvid ministerbil bremser blødt op foran et af gymnasierne på Vestegnen på Sjælland. En blankpudset, sort sko træder ud på fortovet og med følger resten af Mattias Tesfaye (S).
Han skal være med til at præsentere regeringens udspil om ungdomsuddannelserne i morgen.
Foreløbigt er det meldt ud, at hf skal nedlægges, og der skal oprettes en ny gymnasieuddannelse kaldet epx, som skal være mere praktisk og erhvervsrettet.
Og så skal adgangskravet for stx hæves.
- Der kommer til at ske noget, og de fleste kommer til at hade mig.
Sådan sagde undervisningsministeren tilbage i april, da han løftede en smule af sløret for det udspil, regeringen efter planen kommer til at præsentere i morgen.
Forud for, at udspillet skal præsenteres, har DR inviteret ministeren på besøg med ude hos nogle af dem, der måske kommer til at hade ham.
- Det skaber jo altid bekymringer, når man ændrer noget, siger Mattias Tesfaye om hans forventninger til elevernes reaktioner.
Mattias Tesfaye er taget på besøg på Høje-Taastrup Gymnasium, hvor der både er stx, hf, og en stx-linje specifikt indrettet til unge med autisme og særlige behov (ASF).
Og han forventer da også, at flere af eleverne kommer til at stille spørgsmål ved de store forandringer, som regeringen lægger op til.
- Måske vil nogle af eleverne med særlige behov være meget opmærksomme på, om de muligheder, de har i dag, også vil være der i fremtiden.
Foran skolens bygning, bliver ministeren mødt af gymnasiets rektor, Ida Diemar, der følger ham ind til den første klasse, de skal besøge.
'Det vil være ødelæggende for dem ikke at kunne tage en stx'
På vej ind i klassen bliver de mødt af en ivrig elev, der springer ind foran ministeren og siger:
- Kommer du ikke også ind til os? Vi har en elev hos os, der ligner dig på en prik!
- Nej, han ligner ikke mig, svarer Mattias Tesfaye.
- Jeg ligner ham, siger han med et glimt i øjet, inden han går ind i klasselokalet hos 2.v.
Hos 2.v har alle eleverne en diagnose indenfor autismespekteret, forklarer rektoren. Lokalet er indrettet på en bestemt måde, som skal gøre klassen til et godt sted at være for eleverne.
- Vi står i et af vores ASF Safelokaler med en kontorplads til alle elever ude i kanten og en hestesko inde i midten, forklarer Ida Diemar.
Det er især elever som dem i 2.v, Ida Diemar er bekymret for, hvis regeringen indfører en ny struktur for gymnasieuddannelserne. Her er planen blandt andet, at eleverne i fremtiden skal have højere karakterer for at kunne komme ind på stx.
Men mange af eleverne i 2.v har med deres diagnose haft en svær skolegang, og nogle af dem er derfor gået ud af 9. klasse med lave karakterer – selvom de egentlig er dygtige rent fagligt:
- Der kan have været skolevægring eller mobning eller andre ting i grundskolen, som gør, at mine elever ikke har forudsætninger for at præstere fagligt, siger Ida Diemar.
Og netop derfor vil rektoren gerne vide, hvordan Mattias Tesfaye vil sikre, at den type elever også i fremtiden får mulighed for at komme ind på en stx, hvis det er det, de ønsker.
- Mine elever her er som fisk i vandet på en stx. Så det vil være ødelæggende for dem ikke at kunne tage en stx, siger rektoren.
Og ministeren kan godt forstå bekymringen for, om de gode erfaringer fra ASF-klasserne kan komme med over i den nye struktur.
- Vi regner med, at den nye stryktur kan starte op fra sommeren 2030, så der er lang tid til. Grunden til, at det tager tid, er, at vi vil være helt sikre på, at alle de gode erfaringer kan komme videre i det nye system, siger Mattias Tesfaye.
'I må ikke efterlades med indtrykket af, at de muligheder, I har lige nu, dør'
På vej videre mod den næste klasse, 2.p, møder ministeren og rektoren nogle elever, der hygger sig med et slag bordtennis.
- Jeg kan smadre alle jer i bordtennis, siger Mattias Tesfaye drillende.
- Kan du ikke gøre sådan, at vi får kortere skoledage?, spørger en genert smilende elev.
- Kortere! Vil du ikke hellere have længere skoledage?, svarer Mattias Tesfaye.
Inde i 2.p's klasselokale sidder hf-eleverne, som snart er færdige med deres gymnasiale uddannelse. Elever, som rektoren beskriver som "ekstremt målrettede".
- Mine elever har travlt, de ved, hvad de skal, og de læser straks videre, siger Ida Diemar.
Og da ministeren spørger et par af eleverne om, hvad de gerne vil uddanne sig til, ligger svaret da også klar.
- Jeg har tænkt mig at læse finansøkonomi, siger Elias Kadim.
- Jeg vil gerne læse til sygeplejerske, siger hans klassekammerat Mouna El Hani, som sidder ved siden af.
Og det er netop hf-eleverne, som rektor Ida Diemar er bekymrede for, hvis regeringen gennemfører planerne om at sløjfe hf.
- Hvis du laver uddannelsessystemet om, så de her elever ikke længere vil kunne tage en hf, men i stedet skal på en treårig epx, så gør du vejen længere til de mellemlange uddannelser, som eleverne her typisk har planer om at vælge, siger hun.
Flere af klassens elever stiller også kritiske spørgsmål til ministeren. Og Mattias Tesfaye indrømmer også, at en epx-uddannelse vil gøre vejen til færdiguddannelse længere for nogle elever. Men han understreger også en ting:
- I må ikke blive efterladt med indtrykket af, at de muligheder, I har lige nu, dør.
Ministeren forklarer, at den nye uddannelse eksempelvis skal kunne byde på fag som pædagogik, farmakologi, international virksomhedsøkonomi med praktisk undervisning og besøg ude hos virksomheder.
- Hvis man vil være pædagog, vil man efter to år på epx få adgang til den uddannelse, mens studiet til sygeplejerske eller lærer vil kræve et tredje år på epx, siger Mattias Tesfaye.
- Så for nogle vil det opleves som en kortere vej - og for nogen en længere vej.
Men det afgørende for ministeren er, at flere unge skal have mulighed for at gå på gymnasiet. Også hvis man gerne vil være social- og sundhedsassistent eller elektriker.
Begyndte på teknisk skole som 16-årig
Mattias Tesfaye begyndte selv på teknisk skole som 16-årig.
Her fik han at vide af sin lærer, at han skulle op klokken 06.00 om morgenen og ud og finde en læreplads for de næste 3,5 år.
Hans skole lå i et industrikvarter, og der var kun to klasser. De fleste af Mattias Tesfayes klassekammerater havde fuldskæg og skulle hente deres børn efter skole.
Dermed kommer man som ung erhvervsstuderende meget hurtigt ud i en voksenverden, pointerer han:
- Masser af unge lever i den virkelighed og har ikke adgang til et gymnasieliv. Jeg synes ikke det er i orden, og derfor mener jeg, at vi skal åbne døren for alle dem til gymnasielivet, siger han.
Hvis man som ung vælger ikke at tage en gymnasial uddannelse eller ikke har mulighed for det på grund af lave karakterer, så skal man i dag træffe et valg om en anden uddannelse meget tidligt i sit liv, tilføjer ministeren:
- Det er uretfærdigt, at folk på gymnasiet får lov at vælge deres uddannelse som 19-20 årige, mens dem, der går på erhvervsuddannelse, skal vælge uddannelse som 16-17-årige, siger Mattias Tesfaye.
Netop dét er også et af ministerens argumenter for at lave en gymnasial erhvervsrettet uddannelse med lavere karakterkrav.
Frygten for, at folk kommer til at hade dig efter denne her reform - er den der stadig?
- Alle vil gerne have forbedringer, men de vil ikke have forandringer. Og det er jo fordi, at man ikke ved, hvad der skal ske. Men der er behov for forandring, og for at flere unge får adgang til gymnasielivet.