De unge hverken drikker eller ryger lige så meget, som de tidligere har gjort.
Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der har set nærmere på børn og unges velfærd og trivsel.
Rapporten viser også, at indtaget af fastfood er faldet, og samtidig får flere af de unge også mere søvn om natten.
- De unge 15 og 19-årige er blevet mere artige eller fornuftige. I hvert fald gør de i mindre grad de ting, som forældre ikke bryder sig om, forklarer Mai Heide Ottosen, der som seniorforsker og programleder på SFI har ledet undersøgelsen.
- Det er positivt, at de unge er mindre risikoudsatte i livet, begår mindre kriminalitet eller tager færre rusmidler, for niveauet var meget højt før.
Overraskende nedgang
Internationalt set bliver unge generelt mere fornuftige. Derfor er det ikke så overraskende, at udviklingen også går i den rigtige retning i Danmark.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at den positive udvikling går så hurtigt, mener lektor og ungdomsforsker ved RUC Steen Baagøe Nielsen.
- Normalt ser vi ikke grundlæggende sociale, adfærdsmæssige forandringer af så voldsom karakter så hyppigt, forklarer han.
Siden 2009, hvor undersøgelsen blev gennemført første gang, er procentdelen af 15-årige drenge og piger, der ryger lejlighedsvist eller ugentligt, nemlig faldet fra henholdsvis 24 og 25 procent til 12 og 15 procent i 2013.
Samme udvikling ses, når det kommer til alkohol. I 2009 drak 26 procent af de 15-årige drenge og 20 procent af pigerne sig fulde mindst én gang om måneden. I 2013 var de tal faldet til henholdsvis 11 og 12 procent.
Færre penge
Rapporten peger også på, at de unge i 2013 havde færre penge mellem hænderne sammenlignet med 2009.
Derudover er de unge i stigende grad sociale i virtuelle rum, mens det fysisk samvær er faldende. Begge dele kan spille en stor rolle for de unges risikoadfærd, forklarer Mai Heide Ottosen.
- Hvis man ikke har så mange penge, og ikke er så meget sammen med vennerne i fritiden, er man måske også mindre udsat for at blive chikaneret, hvis man er ude i nattelivet, eller selv gøre åndssvage ting, siger hun.
Steen Baagøe Nielsen peger også på, at færre unge havde fritidsjob i 2013 sammenlignet med 2009. Derfor skal lommepengene i stigende grad komme fra forældrene.
- Det kan også betyde, at deres forbrug bliver mere reguleret idet de er mere afhængige af forældrenes økonomi, siger han.
Kampagner har virket
Bjørn Holstein er sociolog og forsker ved Statens Institut for Folkesundhed.
For ham kommer rapportens konklusioner ikke som en stor en overraskelse. Han mener nemlig, at det er resultaterne af et fokus, der blev sat i begyndelsen af 00'erne - eksempelvis med stramningerne omkring køb af alkohol og tobak samt kampagner som “6 om dagen".
- Det viser, at når man gør noget aktivt, så hjælper det faktisk, siger Bjørn Holstein.
En forklaring, som Mai Heide Ottosen ikke er afvisende over for.
- Der har kørt kampagner for mere sundhed, mindre rygning og mindre alkohol, så der er jo nok nogle kampagner, som har vist sig at have haft en virkning.
Ikke kun positivt
Bjørn Holstein peger dog på, at de danske børn og unge stadig er for stillesiddende og bevæger sig for lidt.
I rapporten er der dog tegn på, at det er blevet - lidt - bedre, og Bjørn Holstein forestiller sig, at det vil blive endnu bedre - blandt andet på grund af folkeskolereformen.
- Den har en masse fokus på bevægelse i hverdagen, så man forvente, at det bliver bedre i fremtiden, siger han.