Hvis du har fulgt med i nyhederne det seneste år, har du næsten ikke kunnet undgå at støde på Jes Søgaard, Flemming Splidsboel eller Peter Viggo Jakobsen.
De tre herrer er nemlig de mest citerede eksperter i tv, radio og trykte medier i 2023. Det viser en opgørelse, som Infomedia har lavet for DM Akademikerbladet.
Jens Søgaard, som er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, blev sidste år citeret i hele 1.752 mediehistorier. Det er næsten fem omtaler om dagen, gennem hele året.
Man skal dog langt ned på listen, før man får øje på den første kvindelige ekspert. Nede på plads nummer 24 finder man Helle Malmvig, der er Seniorforsker ved DIIS.
I alt er der kun fem kvinder på listen over de 50 mest citerede eksperter.
Det overrasker "desværre ikke" Hanne Jørndrup, der er lektor og medieforsker ved Roskilde Universitet, RUC.
Man har nemlig set samme tendens i de tre øvrige gange, Akademikerblandet har lavet opgørelsen over mediernes 50 mest citerede ekspertkilder.
Eksperten er en hvid, midaldrende mand
Det er af to grunde et problem, at der ikke er flere kvindelige eksperter i medierne, mener Hanne Jørndrup.
For det første viser medierne et for entydigt billede af, hvad forskningens blik på forskellige emner er, hvis de hele tiden bruger de samme kilder.
- Vi er rigtig mange, der forsker på universiteterne, og der er sjældent to, der er helt enige i metoder, teorier eller hvad man forsker i. Så det gør noget ved historierne, siger hun til P1 Orientering.
For det andet er det et problem, når dem, der læser nyhedshistorierne, hovedsageligt bliver præsenteret for én type kilde.
- Hvis medierne hver gang trækker en hvid, midaldrende mand frem, når man skal høre fra sagkundskaben, så tegner man et billede af, at de kloge i samfundet er mænd, siger hun.
- Når man som unge kvinde sidder og tænker på, hvad man skal bruge resten af sit liv på, så kan det være svært at forestille sig, at man kan blive forsker i sundhedsøkonomi eller sikkerhedspolitik, hvis man slet ikke kan se sig spejlet i det.
Kun en enkelt ekspertkilde på listen er under 40 år gammel, mens 17 af eksperterne er 60 år eller ældre.
Løber efter de samme dagsordener
Når man kigger på listen, kan man også se, hvad der har været de store dagsordener i 2023.
Jes Søgaard har især udtalt sig om kræftsagen fra Region Midtjylland, Flemmings Splidsboel har fortalt om Ruslands krig i Ukraine, mens Peter Viggo Jakobsen både har talt om krig i Ukraine og i Gaza.
Og medierne kan godt have en tendens til at kopiere hinanden og bruge de samme kilder, når de store historier skal dækkes, fortæller Hanne Jørndrup.
- Jeg har selv været kilde til historien om den her liste i Akademikerblandet, og så er der andre medier, der ringer til mig, for at jeg grundlæggende kan sige det samme en gang til, siger hun.
Det vidner også om et stort tidspres på medierne, for det tager som regel længere tid at komme i kontakt med og forberede uprøvede kilder til et interview end at ringe til dem, man alligevel har i telefonbogen og som ved, hvordan det foregår, fortæller medieforskeren.
- Hvis man skal ændre det, nytter det ikke at banke den enkelte journalist oven i hovedet. Det er redaktionerne, der skal sætte tid og mandskab af til at have nogen, der kan sidde og finde nogle mere mangfoldige kilder.
- Så vil man helt sikkert også få nogle flere kvinder på, for vi er altså rigtig mange kvinder ude på universiteterne.
Under hver fjerde professor er kvinde
En opgørelse viser, at 23 procent af landets professorer i 2018 var kvinder.
21 af de 50 mest citerede eksperter er netop professorer. Så er det ikke meget naturligt, at der er færre kvindelige eksperter i medierne?
- Universiteterne har helt sikkert deres egne ligestillingsproblematikker, når der på mange studier er flere kvindelige studerende end mandlige, mens mændene alligevel har de højeste stillinger, siger Hanne Jørndrup.
- Men medierne har sikkert også en uartikuleret forestilling om, hvad den rigtige ekspert er. Det er en professor, en mand og en dansker.
Hun peger på, at omkring en femtedel af de ansatte på landets universiteter er udenlandske statsborgere, men at de også meget sjældent kommer til orde i medierne.
Derudover kan det også sagtens være, at en ph.d.-studerende eller lignende ved mere om et specifikt emne, end en professor gør, siger hun.
Mænd siger lige så ofte nej som kvinder
På redaktionsgangene har Hanne Jørndrup ofte hørt en fortælling om, at de kvindelige eksperter oftere siger nej til at medvirke i medierne end deres mandlige kollegaer.
- Men de få gange, det har været undersøgt, viser det sig, at det faktisk er en myte, siger hun og henviser blandt andet til redaktionen bag DR-programmet Deadline, som har haft indført en række tiltag for at rette op på kønsbalancen blandt kilderne.
Her fandt man ud af, at mændene lige så ofte som kvinderne sagde nej til at være med i programmet.
Man havde bare flere mandlige medvirkende, fordi man havde ringet til flere mænd end kvinder.