At vokse op uden en far er ofte en sorg, der kan kaste lange skygger i livet. Tidligere topfodboldspiller og nuværende cheftræner i AGF, David Nielsen, kendte aldrig sin far, og det betød at han som ung var grænsesøgende og blev berygtet for vilde byture, slagsmål og gambling.
Men fraværet af en far i opvæksten har over tid sat positive aftryk. Det fortæller han til Thomas Skov Gaardsvig i P1 programmet Far, der er noget vi skal tale om.
- Min personlighed bærer præg af, at jeg ikke har haft en faderfigur i mit liv. Hvis min far havde været en del af mit liv, så er jeg sikker på, at jeg ikke havde været så grænsesøgende, som jeg var, og så er jeg helt sikker på, at jeg ikke havde været cheftræner for AGF i dag.
- Så jeg er virkelig glad for, at jeg har kunnet begå en masse fejl og have selverkendelse nok til at kunne bruge dem til at udvikle mig. Hvis der er balance, kommer du nemlig aldrig ud på kanten, siger David Nielsen og fortsætter:
- At være superligatræner er et ekstremt job, så man bliver nødt til at have en ekstrem personlighed for at kunne gøre det.
Har aldrig savnet en far
David Nielsen er vokset op i Skagen med sin mor. Som ung rejste hun til DR Congo, hvor hun arbejdede som sygeplejerske på et hospital i hovedstaden Kinshasa. Her forelskede hun sig i overlægen, som senere skulle blive David Nielsen far. Kulturelle forskelle gjorde imidlertid, at moren flyttede alene tilbage til Danmark, mens hun stadig var gravid.
- Jeg har aldrig tænkt "jeg ville ønske, at min far var her", for vi er jo sådan som mennesker, at vi tilpasser os det miljø, vi havner i, og hvis du aldrig har haft noget, så savner du det heller ikke.
At han aldrig har manglet noget, har dog ikke været en selvfølge, påpeger David og tænker på sin mor, der i al den tid, hun levede, sørgede for, at han kendte sit ophav.
- Alle mine tanker om min far er defineret gennem min mor. Hun var en fantastisk fortæller, så hun har fortalt historier om min far, om hvilken mand, han var, og om hans familie. Så jeg synes, jeg har så mange gode minder og et rigtig godt billede af min far.
Husker farens duft
Sammen med sin mor besøgte David Nielsen som 3-årig sin far, da han var på en forretningsrejse i Bruxelles. Selvom minderne er falmede, er der ét, som stadig står klart.
- Jeg kan ikke huske noget om min far, men jeg kan huske, hvordan han duftede. Det er lidt mærkeligt, for når jeg dufter til mig selv, kan jeg dufte det samme.
Siden besøget i Bruxelles, har David Nielsen ikke set sin far. Mange år er gået, og i mellemtiden er han selv blevet far til tre børn. Hans ældste søn er også i gang med en fodboldkarriere og er flyttet til Tyskland som 16-årig.
- For ham har jeg prøvet at skabe nogle af de samme ting, han har i sin personlighed. Sørge for at stille nogle udfordringer op både mentalt og på andre måder.
- Der er ikke ret mange udfordringer for unge mennesker i dag, de kan vælge, lige hvad de vil. Ipads og Snapchat og gå til bordtennis den ene uge og badminton den næste. Og forældrene lader dem skifte og søger hele tiden et sted, de har det godt. Men som forældre er man nødt til at gøre børn klar til livet og gøre nogle ting, som i nuet kan føles ubehageligt, mener David Nielsen.
Fædre skal turde være anderledes end mødre
Også rollefordelingen mellem far og mor forholder han sig kritisk til.
- Jeg synes, det er vigtigt, at der er forskel på forældrerollerne. I dag er vi mænd havnet i en situation, hvor det er sværere og sværere at være mand – og derigennem også sværere at være far.
- Kvinderne samler sig, og det er godt, men vi mænd skal ikke være bange for også at samle os, siger David Nielsen med henvisning til tidens #metoo kampagne med fokus på kvinders rettigheder.
- Det er okay at sætte foden ned og sige "det er mig som far, der gør det her".
Vil bevare de gode minder
I løbet af Davids opvækst holdt forældrene kontakt og sendte mange breve mellem DR Congo og Danmark.
Da moren døde for 17 år siden, måtte David derfor beslutte, om han ville fortsætte brevkorrespondancen. Det ville han ikke, for han følte ikke, at han manglede sin far.
- Jeg ved ikke, om han lever i dag, eller om han har både børn og børnebørn i Afrika, og det er nogle af grundene til, at jeg gerne have, at det er der, hvor det er. Jeg synes, jeg har så mange gode minder og et rigtig godt billede af min far, så det ønsker jeg ikke at røre ved.