Engang smilede de strålende øjne om kap med perlehalskæden på Anne Risoms solbrændte mor.
Det var dengang.
Dengang var moderen en kvinde, der jonglerede et job som socialrådgiver, et hjem med to småpiger, en ægtemand med mange rejsedage og samtidig dyrkede sport og fik krøllet håret. "Et liv på fuld damp", kalder datteren det.
I dag ved moderen knap nok, at hendes liv har været sådan.
For Anne Risoms mor er så dement, at hun bør være på et plejehjem.
Det er tydeligt både for familien og kommunen.
Men her opstår problemet. For det kræver normalt, at en godkendt værge skal søge plejehjemspladsen på vegne af den demente kvinde.
DR Nyheder har tidligere fortalt, at der er enorme sagspukler i Familieretshusets værgemålsafdeling. Nu er sagsbehandlingstiden på at få oprettet værgemål næsten tredoblet: Fra 3,5 til over 10 måneder.
Det er netop så længe Anne Risom og hendes far har ventet på værgemålet over hendes stærkt demente mor.
- Det virker ikke, som om der er nogen, der ved, hvad der foregår. Hvordan kan man have et system, som er til for mennesker, men som virker umenneskeligt? spørger Anne Risom retorisk.
Og sagbehandlingstiden bliver ved med at stige - selvom Familieretshuset har opprioriteret området. Det fremgår af en redegørelse til Folketingets Ombudsmand fra Familieretshuset, Socialministeriet og Justitsministeriet.
VIDEO: 81-årige Bent Risom måtte i lang tid selv passe sin hustru, efter hun blev ramt af demens.
Hun blev som et barn - og en dag var hun væk
Anne Risoms mor har det meste af livet boet sammen med sin ægtemand i deres fælles hjem - først i Lystrup og senere i Risskov ved Aarhus.
Hun hjalp en håndværker med at spartle væggene i et af husene, husker Anne Risoms far, 81-årige Bent Risom.
– Det var ikke for sarte sjæle. Min kone var én, der havde styr på det hele, siger han.
Deres kærlighed er blevet fejret mange gange. Blandt andet med et bryllup og et guldbryllup, vidner familiens fotoalbum om - både i sort/hvid og farver.
Men ligesom billederne er begyndt at gulne, så har demensen forandret den stærke kvinde.
Hun fik svært ved at tage beslutninger, når hun lavede mad eller dækkede bord. Senere kneb det med at børste tænder og huske deodoranten.
Bent Risoms selvstændige hustru begyndte at minde om et lille barn - og han var klar til at hjælpe hende, som hun altid har hjulpet ham.
Han overtog husholdningen. Han hjalp hende i bad og vaskede hendes hår. Og han stod op sammen med hende om natten, når hun gik forvildet rundt og ikke kunne sove.
Det sled på ham, indrømmer han.
- Det var ikke bare at give kærlighed og omsorg. Det var også en sur pligt til sidst.
En morgen i foråret 2024 var hun pludselig væk. Sengen var tom. Både kvinde og hovedpude manglede, og ingen fra familien kunne finde hende.
- Vi var alle sammen i alarmberedskab, fortæller Anne Risom.
Det viste sig, at hun var endt inde ved Østbanetorvet i Aarhus med pude, frakke og gummistøvler. En mand havde spottet, at kvinden måtte være på gale veje, og politiet fulgte hende hjem.
Nu måtte det være slut, mente familien. Men et opkald til kommunens demenskoordinator hjalp ikke stort - for endnu engang var svaret, at kommunen ikke kunne gøre noget uden en værges samtykke.
- Vi kunne ikke mere. Det var umenneskeligt for alle. Vi blev magtesløse og mødt af en lukket dør. Ikke fordi de ikke ville, men fordi de ikke kunne, forklarer Anne Risom.
Men dagen efter ringede demenskoordinatoren op igen.
Plejeplads findes i juridisk gråzone
Kommunen havde alligevel fundet en løsning: "En korttidsplads", som lå på et plejehjem - men i en juridisk gråzone.
Kontorchef Jens Lassen fra Sundhed og omsorg ved Aarhus Kommune forklarer, at det sker, at de flytter en dement borger, før værgemålet er på plads.
Det foregår ved, at kommunen tager en almindelig plejebolig ud af drift og konverterer den til en korttidsplads.
- Det må vi egentlig ikke. Men det er klart i alles interesse. De har ikke brug for en midlertidig plads. De har brug for en plejehjemsplads. Men det må vi ikke tilbyde, før værgemålet er på plads. Derfor kalder vi det korttidspladser, som så bliver til en plejehjemsplads, når værgemålet er oprettet, forklarer han.
På kortidspladsen betaler den ældre kun for ophold – mad og vask – men ikke husleje som på et plejehjem. Men det betyder samtidig, at man for eksempel ikke har mulighed for at opsige sin nuværende bolig.
Kommunen har ikke tal på, hvor tit de hjælper med korttidspladser. Men kontorchef Jens Lassen bekræfter, at behovet er stigende på grund af de lange sagsbehandlingstider på oprettelse af værgemål.
Når 'det rigtige' er i strid med loven
Ænderne snadrer i det blanke vand ved søen nær Anne Risoms mors plejehjem.
Moderens sygdom har efterhånden også ramt bentøjet, men med en kærlig arm at støtte sig til kan hun godt gå tur her med sin familie og mærke den friske luft på kinderne.
Oppe på plejehjemmet står personalet klar med al den øvrige hjælp og pleje, moderen har brug for.
På papiret har hun været her på et "kortvarigt ophold" i adskillige måneder. Både familie og kommune har hele tiden været indforstået med, at hun skal være her resten af sit liv. Dog er det først i denne uge, at værgemålet er faldet på plads, og plejehjemspladsen officielt kan blive hendes.
10 måneder tog det i alt. En tid, hvor Anne Risom og hendes far har truffet beslutninger om, hvor moderen skal bo, og om hvilken pleje og behandling hun skal have - uden at have det formelle i orden.
- Det kan være svært at leve med, for det er jo ikke efter bogen, siger Anne Risom.
- De facto kunne der jo komme nogle og sige, at ”det må I ikke”, fordi vi ikke var værger for hende, uddyber Bent Risom.
I deres familie har de altid været optaget af at gøre "det rigtige" og at undersøge tingene grundigt, forklarer de. Og derfor har det her været svært.
- Vores hensigt har aldrig været at gøre noget ulovligt, men det har vi været nødt til at gøre her, pointerer Anne Risom.
VIDEO: Moderen var en handlekraftig og beslutsom kvinde, husker far og datter.
Familieretshuset har ikke udsigt til flere ressourcer
Familieretshuset ønsker ikke at stille op til interview med DR Nyheder. Men i et skriftligt svar beklager kontorchef Maria Wenzel Sørensen de gener, behandlingstiderne har for borgerne.
- Vi forstår fuldt ud, at den lange sagsbehandlingstid i nogle af sagerne er utrolig svær for de borgere, der må vente længe på en afgørelse.
Kontorchefen pointerer, at Familieretshuset løbende prioriterer sagerne, så de borgere, hvor en lang ventetid vil have den største konsekvens, får hjælp først.
Familieretshuset har i år ekstraordinært brugt 13 millioner kroner af sin opsparing til at ansætte 24 nye medarbejdere, som skal nedbringe sagspuklen i værgemålsafdelingen.
Men sagspuklen bliver ved med at stige, fordi ganske enkelt er stadig flere, som søger værgemål.
Alligevel konstaterer Familieretshuset, at der i aftalen om finansloven for 2025 ikke er afsat yderligere midler til Værgemål. Finansloven vedtages i december.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) anerkender problemerne med de lange sagsbehandlingstider.
- Der er ikke nogen tvivl om, at det er dybt utilfredsstillende. Vi snakker om nogle af samfundets allermest sårbare borgere. Vi skal fra myndighedernes side gøre alt, hvad vi kan, for, at de sager bliver behandlet så hurtigt som muligt.
Justitsministeren lover, at der er lovændringer på vej, som skal rette op på problemerne.
- Jeg fremsætter et lovforslag i det nye år, hvor vi forenkler reglerne, så sagerne bliver nemmere at administrere og sagsbehandle. Det får forhåbentlig den virkning, at vi får kortere sagsbehandlingstider. Men det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, siger Peter Hummelgaard.