Et nyt dige, en hævet vej og en regning på 900.000 kroner.
Det er mange penge, men det er indsatsen og hver eneste øre værd, mener Vincent Jordy.
Han er formand for Sandersvigforeningen, hvor 72 sønderjyske sommerhusejere og lejere har puljet penge og kræfter for at beskytte deres boliger mod ødelæggelser fra havet.
Ødelæggelser a la dem, der kom buldrende med stormfloden i oktober sidste år, og ødelæggelser, som flere og flere danskere selv gør noget for at sikre sig mod.
I disse dage er verdens statsledere samlet til FN's klimakonference COP29 i Baku i Aserbajdsjan, hvor klimaforandringerne er på dagsordenen, og det er de også hos private danskere.
En rundspørge, som DR har lavet blandt landets kystkommuner, viser, at private over hele landet som aldrig før søger kommunerne om lov til at bygge enten nye eller forbedrede diger, højvandsmure og andre værn, der holder havvand ude.
Fuldstændig ødelagt
Det er særligt i de kommuner, hvor stormfloden ramte i 2023, at ansøgningsantallet er steget markant det seneste år.
Sandersvig Strand ligger nord for Haderslev og blev som mange andre danske kystområder hårdt ramt af stormfloden.
- Der var mange huse, der blev fuldstændig ødelagt. Der var vand i bygningerne, og inventar lå spredt rundt. Førhen var der buske og træer, men de er fuldstændig skyllet væk, siger Vincent Jordy og spejder ud over den nye vej, det nye dige og området, som i dag ser fredeligt ud.
I dag er beboerne i Sandersvigforeningen bedre forberedt på næste stormflod.
Foreningen tog sagen og kystbeskyttelsen i egen hånd og står bag en af de i alt 13 ansøgninger, som Haderslev Kommune har fået om kystsikring siden stormfloden i oktober 2023.
Den 12. august faldt de endelige godkendelser i hak, og det fysiske arbejde med at lave dige og hæve vejen kunne gå i gang.
- Vi indså med det samme, at vi måtte tage affære, hvis vi ville være forberedt til næste gang. Så vi gik i gang allerede i november 2023. Der er mange ting, der skal køres igennem, siger Vincent Jordy, hvis forening har kørt parløb med kommunen for at få alle tilladelser og den private kystsikring på plads.
Glæde over samarbejde
Sammenlagt løb projektet op i en lille million kroner, og den har beboerne splittet mellem sig i regninger, der lyder på mellem 8000 og 16.000 kroner alt efter, hvor udsat ejendommen er.
Der har ikke været problemer med at få fordelt regningen, og parløbet med kommunen er også gået glat, lyder det fra Vincent Jordy og næstformand Peter Holbech.
Og tilfredsheden er gengældt, siger Carsten Leth Schmidt, formand for teknik- og klimaudvalget, Slesvigsk Parti, i Haderslev Kommune.
- Det er dejligt at se, at man ved hjælp af et lokalt initiativ er nået så langt på så kort tid. Vi har haft flere år med mellemstore hændelser, og så kom en stor stormflod mere i løbet af vinteren. Det er uden tvivl også med til, at vi har fået flere ansøgninger, siger Carsten Leth Schmidt.
Han mener, at Haderslev Kommune lægger sig i selen for at hjælpe private, der gerne vil kystsikre, og at den også selv har speederen i bund med større projekter, som har lang vej gennem diverse myndigheder.
- Vi vejleder og rådgiver om, hvordan man kommer lettest gennem systemet. Hvordan kan man forberede sig, og hvordan kommer man hurtigere fra start, og det er det projekt her et godt eksempel på. Borgerne er jo stadig frustrerede og skræmte i forhold til, hvor heftige de hændelser har været, siger den sønderjyske lokalpolitiker.
Østersøen
I kommunerne mærker de generelt, at flere søger om at få lov til at kystsikre, og ansøgningerne bliver proriteret, siger næstformand i Kommunernes Landsforening, Kenneth Muhs (V).
- Det er en opgave, som kommer til at strække sig over de næste mange, mange år. Det giver øget arbejdsmængde, også i kommunerne, og det fortæller, at vi som borgere er klar til at få løst opgaven, fastslår Kenneth Muhs, som mener, det er godt, at så mange søger om at kystsikre.
Og der er intet i hverken sol, måne eller hav, der tyder på, at antallet af stormfloder eller andre alvorlige hændelser bliver færre med tiden.
Tværtimod, lyder det fra Kristian Arnbjerg-Nielsen, der er klimaforsker ved DMI og godt forstår, at kommunerne har travlt med at behandle kystsikringsprojekter i områder, der blev alvorligt ramt af vandmasserne i oktober 2023.
- Det er meget naturligt. Der, hvor de ramte, var jo fra Østersøen, og det er også det område, der vil blive hårdest ramt over tid. Der vil skulle ske noget på de strækninger før eller senere. Så det er fint, at de folk begynder at tænke over, hvad der sker.