Når det kommer til dyrevelfærd i supermarkedet, kom ægget før hønen.
Først var det buræggene, der blev slået af pinden, da butikkerne en efter en valgte skrabe- og frilandsæg til.
Og nu er turen kommet til selve kyllingen. For aftensmadens velfærd betyder mere end prisen.
Det oplever de hos landets største kyllingeslagterier, der er i gang med at omlægge produktionen fra den hurtigt voksende kylling, som flere dyrevelfærdsorganisationer kalder for en "turbokylling", til den mere langsomt voksende af slagsen, hvor der er mere fokus på dyrevelfærden.
Både kyllingeslagterierne HKScan og Danpo kan se en fremtid i at producere dem. Hos sidstnævnte vil de årligt slagte mindst 40 millioner af de langsomt voksende kyllinger, selvom prisen i forretningen vil stige.
Det fortæller Jacob Roland Pedersen, der er direktør for levende produktion og veterinære forhold i Danpo.
- Der er ingen tvivl om, at trenden særligt i Vesteuropa og Danmark går mod velfærdsproduktion, og vi vil gerne være førende inden for det. Vi har taget et valg om, at vi gerne vil drive den her udvikling sammen med vores kunder, siger han.
Faktisk skal det hos Danpo inden for de kommende tre år være helt slut med de såkaldte turbokyllinger, der, fra ægget klækker, bliver fedet op, så de er slagteklar på lidt over en måned.
- Langsomt voksende kyllinger er et af de velfærdsaspekter, som forbrugerne lægger meget i og vil betale ekstra for, for det koster mere at købe en velfærdskylling, siger Jacob Roland Pedersen.
Flere producenter skal på banen
Direktøren i Danpo understreger, at flere kyllingeproducenter skal omlægge deres produktion, hvis vi skal følge med efterspørgslen på den langsomt voksende kylling.
En af dem, som allerede er kommet i gang efter tidligere at have produceret konventionelle kyllinger, er Jakob Dalby fra Vognsild.
Han har 100.000 kyllinger i staldene ad gangen, som går frit rundt. Mens de hurtigt voksende lever af lys og mad, får den mere langsomt voksende kylling - naturligt nok - lov til at blive fedet op over længere tid, samtidig med den får otte timers mørke i døgnet.
Og Jakob Dalby kan mærke, at de har det bedre end dem, han tidligere producerede.
- Jeg kan mærke en tydelig forskel. De er lettere til bens og mere mobile, fordi de får længere tid til at vokse og udvikle knogler og muskler. Jeg kan mærke, at der er en forskel, så det er en tilfredsstillelse for mig, fortæller han.
Det er også tydeligt for producenten, at flere går i supermarkedet efter en kylling, der har levet et lidt længere liv.
Og derfor er han glad for at kunne bidrage til deres aftensmåltider.
- Folk efterspørger bedre kylling. Det er jo i forbrugernes ånd, at vi skal se på dyrevelfærden. Jeg er af den opfattelse, at vi skal lave det, forbrugerne efterspørger, siger Jakob Dalby.
Mere fokus på dyrevelfærd
Når vi dropper "turbokyllingen", er det et udtryk for, at mange af os tænker mere på dyrevelfærden, når vi køber ind.
Fordi det er i højsædet for mange af os, er både Aldi og REMA 1000 helt stoppet med at sælge den hurtigt voksende kylling, og det er altså med god grund, fortæller Lars Esbjerg, der er lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.
- På den ene side er der flere forbrugere, der efterspørger bedre dyrevelfærd, og detailkæderne kan se, det er vigtigt, og derfor kan de profilere sig med det, siger han.
Lars Esbjerg forventer desuden, at flere supermarkeder følger trop - ligesom vi så, da det var buræggene, der stod for skud.
- Med buræg kunne man se, at ingen detailkæder ville stå tilbage og være den sidste kæde, der solgte dem. Da der først kom skred i markedet, så fulgte de andre rigtig hurtigt med, siger han og uddyber:
- Man ser lidt det samme her, dog ikke helt så drastisk, hvor alle dropper produkterne, der ikke har en høj dyrevelfærd. Men man er nødt til at have dyrevelfærdsprodukter i sit sortiment, fordi det er vigtigt for mange forbrugere.
Og det er altså ikke kun, når vi køber kylling, at vi tænker i dyrevelfærd, understreger Lars Esbjerg.
- Der er helt klart en bevægelse blandt nogle forbrugere om, at dyrevelfærd betyder mere, og detailkæderne priser sig ved at give forbrugerne det, de gerne vil have.