Uklare svar, stor forvirring og uvished om erstatningen kommer eller ej.
Det er noget af det, flere danskere sidder tilbage med her en måned efter stormfloden, der ramte den sydlige del af Danmark, oversvømmede deres huse og gjorde dem ubeboelige.
En af de danskere er Rolf Birnbacher, der bor i Gråsten. Han har skullet finde et nyt sted at bo, efter hans lejlighed blev oversvømmet.
Men ligesom flere andre i hans situation har han ikke følt, at han har fået den optimale hjælp til at gennemskue, hvordan han skulle forholde sig til blandt andet erstatning og genhusning.
Faktisk har det nærmest været umuligt at få svar på de mange spørgsmål, der har meldt sig, fortæller han.
- Der var ingen, der vidste noget. Der var ingen, du kunne ringe til og sige: hvad gør jeg nu? Du kunne simpelthen ikke få at vide nogen steder, hvad der var det rigtige at gøre.
Rolf Birnbacher forsøgte også at finde svar på Naturskaderådets hjemmeside, men det gjorde forvirringen større, fortæller han.
- At læse sådan noget giver jo lige så mange spørgsmål, som det giver svar.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er sekretariat for Naturskaderådet.
Her oplyser kommunikationschef Hanne Arentoft, at de ærgrer sig over, at der er borgere, der ikke forstår deres information - og de vil fremover se på, om der er noget, de kan gøre bedre.
Følte sig ladt i stikken
Sam Løkke Jensen og konens hjem i Hejlsminde mellem Kolding og Haderslev blev også oversvømmet under stormfloden i oktober og har siden været ubeboelig.
Ifølge parret har deres situation været kaotisk, og de føler, at de er blevet overladt til sig selv.
- Vi har ikke noget på skrift, der siger, hvordan vi skal gøre det her. Vi ved ikke, om vi skal rykke det hele ud. Der er ingen, der kan hjælpe. Du er bare dig selv.
Parret har lånt et sommerhus i nærheden, hvor de kan bo midlertidigt, men de ved ikke, om de kan få dækket udgifterne til at etablere sig i en ny midlertidig bolig, fortæller de.
Samme oplevelse har Irmgard Langballe og hendes mand.
Deres hus ligger tæt på diget i Roneklint ved Præstø på Sydsjælland. Her brød vandet igennem ved stormfloden og nåede 2,9 meter op i huset, så parret har mistet alt, fortæller de.
- Der er så mange regler og procedurer, vi skal sætte os ind i, at vi har søvnløse nætter over det. Der er meget forvirring. Og det er frustrerende, at vi er underlagt en myndighed, som giver os besked på at gøre det og det, men vi ved ikke, om vi får erstatning.
Forsikringsselskabernes opgave at hjælpe
Det er Naturskaderådet, der udbetaler erstatninger for ødelagte ejendele og penge til, at folk kan flytte i midlertidige boliger, hvis deres hus er blevet ubeboelig efter en stormflod.
Men det er forsikringsselskaberne, der tager ud og vurderer skaderne på ejendommene. Den fordeling er bestemt ved lov og kaldes stormflodsordningen.
Det er også forsikringsselskaberne, der skal hjælpe med at svare på de spørgsmål, der måtte være.
Men den hjælp har ikke været der, mener Agnethe Hviid fra Roneklint ved Præstø.
- Det har været en jungle at finde ud af, hvad man skal gøre. Hvornår man skal gøre det, hvad man må gøre, hvem man henvender sig til, hvad man får dækket, og hvad man ikke får dækket, siger hun.
Agnethe Hviid har selv betalt for, at et firma har fjernet alle hendes ødelagte ejendele fra huset, der stod under 1,9 meter vand under stormfloden.
Sådan så det ud, da stormfloden ramte ved Præstø:
Mere uddannelse til medarbejdere
Torben Weiss Garne, der er underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension, erkender, at forsikringsselskaberne godt kunne have været bedre klædt på til at hjælpe de danskere, der blev ramt under stormfloden.
Men det skyldes særligt, at stormflodsordningen ikke bliver brugt særlig ofte, fordi naturfænomenet typisk kun opstår én gang hver tiende år, siger han.
- Og hertil kommer så, at det hele er bygget på en ordning, som er anderledes end de betingelser, som forsikringsselskaberne selv har. Så det er selvfølgelig en svær øvelse at give den optimale behandling.
Ifølge Torben Weiss Garne bør stormflodsordningen have et eftersyn, og så skal forsikringsselskaberne klædes bedre på til fremtidige opgaver. Blandt andet igennem mere uddannelse, siger han.
- Man kunne styrke uddannelseselementerne. Det vil gøre, at selskaberne altid er 100 procent gearet til at håndtere skader efter stormflodsordningen.
Erhvervsminister Morten Bødskov, (S) har ikke mulighed for at stille op til interview. Men i et skriftligt svar skriver ministeriet:
- Erhvervsministeriet oplyser, at der af flere omgange og senest i 2018 er lavet grundige eftersyn, hvor man forbedrede ordningen ved bl.a. at sikre bedre mulighed for erstatning til ekstra byggeomkostninger og betaling for genhusning og opmagasinering m.v. Det er nu muligt at ringe til Naturskaderådet og få råd og vejledning, og hvor man som borger kan stille spørgsmål til stormflodsordningen.
Ifølge Naturskaderådets hjemmeside kan rådet besvare generelle spørgsmål om stormflodsordningen, men ikke hjælpe med konkrete sager. De spørgsmål skal i stedet rettes til det enkelte forsikringsselskab.