#TwitterMigration og #TwitterExodus.
Det er nogle af de hashtags, der lige nu florerer på det sociale medie Twitter, som i den seneste tid har været udsat for massiv kritik, efter at rigmanden Elon Musk har købt mediet.
Blandt andet fyringer af omkring halvdelen af Twitters ansatte og en genåbning af den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps konto har fået nogle Twitter-brugere - herunder flere danske - til at flygte.
Og det er til fordel for det meget mindre sociale medie Mastodon.
Allerede dagen efter at Twitters ejerskifte blev annonceret, steg antallet af brugere på Mastodon med mere end 70.000, og mediet har nu - ifølge den tyske stifter Eugen Rochko - rundet to millioner aktive brugere om måneden.
Flere kendte danskere og aktive Twitter-brugere har allerede oprettet sig på Mastodon. På platformen finder man blandt andre fungerende sundhedsminister Magnus Heunicke, musikeren Pernille Rosendahl og tidligere folketingspolitiker Uffe Elbæk.
Sidstnævnte har efter eget udsagn sat sin Twitter på "stand by" til fordel for Mastodon.
- Jeg kunne ikke se mig selv i Elon Musks etik og manglen på seriøsitet i forhold til, hvad man vil tillade og ikke tillade på Twitter, siger Uffe Elbæk.
Sådan fungerer Mastodon
Mastodon er ikke et traditionelt socialt medie, men fungerer som et såkaldt "decentraliseret netværk" af servere.
Det betyder mere konkret, at man som privatperson kan oprette en server, som andre kan tilslutte sig, og så kan man dele opslag, like og kommentere indhold fra andre brugere.
Mens styringen og modereringen af et medie som Twitter overordnet er centralt styret af Elon Musk og selskabets ledelse, styrer brugerne, der opretter en server, selv den platform på Mastodon.
Tanken er, at man som bruger på den måde kan være medejer af mediet, fortæller Maia Kahlke Lorenzen, der beskæftiger sig med internetkultur og er konsulent hos Cybernauterne.
- Modsat Twitter, hvor det er en virksomhed, der har al brugerdata, er Mastodon både åbent og gratis. Alle kan downloade det, og alle kan drive en lille del af det her kæmpestore sociale medie.
Uffe Elbæk ser det som "civilsamfundets modsvar" mod de store tech-giganter, fordi Mastodon ikke er drevet af en virksomhed, der skal tjene penge.
- Jeg synes, det er virkelig fedt at være med til at bygge noget op, og at det er brugerdrevet, siger Elbæk.
Mastodon blev skabt af den nu 29-årige programmør Rochko Eugen i 2016, fordi han var utilfreds med den måde, Twitter blev styret af en central ledelse.
Men selvom Mastodon fungerer helt anderledes end Twitter, minder de to medier i sin form alligevel meget om hinanden. Derfor giver det ifølge Maia Kahlke Lorenzen mening, at den øgede interesse for Mastodon kommer netop nu, hvor Twitters fremtid er til diskussion.
- Hvis folk smutter fra Twitter, fordi de er trætte af Elon Musk, så er de også sultne efter et reelt alternativ, der ikke kan opkøbes af en milliardær, siger hun.
En af de fordele, der bliver fremhævet ved Mastodon, er blandt andet, at der ikke er nogen algoritmer, der styrer, hvad brugerne får vist.
Men det kan også meget vel blive platformens ulempe, mener Anders Kristian Munk, der er lektor og leder af Teknoantropologisk Laboratorium på Aalborg Universitet.
Ifølge ham betyder det, at brugerne i høj grad kun vil blive præsenteret for indhold, de selv vælger at se, og dermed kan brugerne på Mastodon befinde sig i lukkede klubber med folk, der grundlæggende er enige med hinanden.
- Fra forskning ved vi, at risikoen for at blive spærret inde i ekkokamre er større, når vi selv får lov til at bestemme, hvad vi ser på sociale medier, siger han.
Tidligere folketingsmedlem og kulturminister Uffe Elbæk anerkender, at det kan være et problem. Men hvad er alternativet, spørger han retorisk.
- Alternativet er at det er privatejede multinationale virksomheder, som høster vores persondata, siger han.
Ingen overordnede regler
Fordi det er den person, der opretter en server, der styrer den, er der ikke overordnede regler for, hvad man må dele på Mastodon.
Det gør ifølge Anders Kristian Munk, at der på nogle servere kan være strenge regler for, hvad der er acceptabelt indhold, mens der andre steder nærmest ingen regler er.
- Der kan blive delt porno og grænseoverskridende ting, uden at nogen griber ind, siger han.
Hvor udbredt deling af den type indhold er, har Anders Kristian Munk ikke et overblik over. Maia Kahlke Lorenzen mener modsat Anders Kristian Munk ikke, at det er et problem.
- Forskellen fra Twitter er, at der er en mere offentlig moderationspolitik på Mastodon, fordi mange af dem, der er til stede på det sociale medier, er folk, der har været trætte af lige netop det problem på Twitter, siger hun.
Den store joker: Elon Musk
Hvor mange danske brugere, der egentlig er rykket til Mastodon, er der ikke et samlet overblik over. Ifølge Anders Kristian Munk er det særligt det, han kalder ”Folkemøde-Danmark”, der har begivet sig over på det nye sociale medier.
- Jeg tror, Mastodon kommer til at være et nichemedie for forskere, meningsdannere, journalister og politikere.
Om det med tiden bliver en mere bred bevægelse, må tiden vise. Anders Kristian Munks bedste bud er, at Twitter vil blive ved med at være et medie for de mange, men meget afhænger af, hvordan den nye mand i spidsen bærer sig ad.
- Den store joker er, at Elon Musk kan køre Twitter i sænk. Det kan være, at Twitter på et tidspunkt slet ikke findes længere – det kan gå konkurs og lukke.