- Jeg elsker Danmark og er ikke farlig for Danmark. I min optik er det snarere, hvis man ikke bekæmper uretfærdighed, at man fejler noget. Det var derfor, jeg greb til våben i Libyen.
Sådan siger 22-årige Ryan Omar, der i 2011 deltog i krigen i Libyen, da han bare var 17 år gammel.
Ved ikke om han er hellig kriger
Det er egentlig lidt af et tilfælde, at danskfødte Ryan Omar endte i krigen mod Moammar Gaddafi i forældrenes hjemland Libyen.
Og han ved ikke, om han skal kalde sig "en af de såkaldte hellige krigere", som han siger.
Han ville egentlig bare gerne udføre humanitært arbejde i Tunesien, men da han stod med det indsamlede tøj, medicin og babymad i Tunesien, var det ikke sådan lige til at komme til de libyere, der var flygtet fra krigen.
- Så vi fandt nogle familier, der boede uden for lejrene og gav dem, hvad vi havde og hvad de havde brug for. Så tænkte vi, at nu vi alligevel er her, kan vi lige så godt gå ind og se, hvad der sker i Libyen og de befriede områder.
- Min far var en klog mand
Selv om Ryan Omars forældre stammer fra Libyen og var flygtet fra landet af politiske grunde, så var faren på ingen måde glad for, at sønnen besluttede sig for at rejse i krig i hjemlandet.
Faren var nemlig en klog mand og typen, der var flink mod alle, også selv om han mødte vrede og racisme.
- Tit og ofte hvis nogen sagde noget til min far, råbte et eller andet racistisk, så ville min far vende sig om og sige "tusind tak skal du ha', jeg håber du får en god dag!". Han reagerede på en meget flot måde, synes jeg. Han kunne holde vreden inde. Jeg tror ikke, jeg havde reageret på samme måde, siger Ryan Omar.
Hvorfor vendte Mandela den anden kind til?
Det var også Ryan Omars far, der lærte ham om et af hans store idoler, Nelson Mandela.
Faren fortalte godnathistorier om kampen mod apartheid-styret og drengen kunne se sig selv kæmpe sammen med Mandela mod apartheid-styret.
Men han kunne ikke forstå, hvorfor Mandela og hans folk ikke greb til våben mod styret.
- Hvorfor vende den anden kind til? Det kunne jeg ikke helt forstå. Det brugte min far en masse tid på at forklare. Det hele handler om at være bedre end sin fjende
Inspireret af Spaniensfrivillige
Ryan Omar prøvede til gengæld at forklare sin far, hvorfor det var vigtigt for ham at hjælpe libyerne med at vælte Gaddafi.
I sin skoletid havde han læst en masse om de danskere, der tog til Spanien for at kæmpe mod general Franco. Og det var dem, han havde i tankerne, da han kæmpede i Libyen.
- Hvis jeg ikke var med til at hjælpe i Libyen, ville jeg aldrig kunne rejse tilbage. Det ville være flovt, siger han.
Modstand fra danskere kommer bag på ham
Ryan Omar ved ikke, om han skal kalde sig selv for hellig kriger. Han siger, at han kæmpede for frihed og mod diktatur ligesom Nelson Mandela og de danske Spaniensfrivillige.
Derfor undrer det ham, at der er så voldsomme reaktioner mod de krigere, der deltager aktivt i en krig uden for Danmark. Især når nu Nato var på samme side i krigen mod Gaddafi.
- Jeg havde ikke regnet med at reaktionen mod de her krigere, der går ud og deltager aktivt i en krig uden for Danmark, de ville få så dårlig omtale. […] Jeg kunne ikke forestille mig det ville være på den måde. For jeg havde bare de her danskere i hovedet, som rejste til Spanien.
Ked af terror mod Danmark
Selv gjorde han sig umage for ikke at blive en del af oprørernes forbrydelser og magtkampe:
- En dag kom nogle fra min brigade og sagde 'tag dit våben, vi skal lige smide nogle af de andre oprørere hjem'. 'I sætter mig af med det samme', sagde jeg, 'og så kan I gøre, hvad I vil, det vil jeg ikke være med til.' Det var også derfor, at da Gaddafi var død, så rejste jeg hjem lige med det samme, siger Ryan Omar.
Ryan Omar vil ikke sige, om han har dræbt nogen i Libyen. Kun at han var der for at redde liv. Han er ked af, han ikke kunne gøre det samme, da terroren ramte København:
- Hvis jeg kunne stoppe det, havde jeg været den første til at gøre det. Det kunne jeg i Libyen. Men her er det politiets opgave, og jeg synes, at de gør det godt, siger han.