Miljøministeriet skal lave et overblik over, hvilke niveauer af PFAS der kræver en indsats fra myndighederne. Og Forsvaret skal være med til at betale for de PFAS-forureninger, de har haft en del af ansvaret for.
Det mener Danske Regioner, der i dag offentliggør deres indspark til arbejdet med den nationale handlingsplan mod PFAS, der, som miljøminister Magnus Heunicke (S) ved flere lejligheder har lovet, er undervejs.
Handlingsplanen skal sætte en retning for, hvordan vi i Danmark forholder os til og arbejder med de PFAS-fund, der er blevet gjort igennem de seneste år. PFAS-stoffer er skadelige for både mennesker og miljø. De er svært nedbrydelige stoffer, også kaldet evighedskemikalier, og de findes i en lang række forbrugerprodukter.
Forsvaret skal betale deres del af regningen
Når der rundt omkring i landet er blevet brugt brandslukningsskum på øvepladser, har det haft ret store konsekvenser for miljøet. Netop brandøvelsespladserne er en af de større syndere i forhold til PFAS-forurening. Indtil 2011 var det tilladt at bruge PFAS-stoffet PFOS i brandslukningsskum.
En stor del af de danske brandøvelsespladser har været og er stadig på Forsvarets matrikler. Og det bør ifølge Danske Regioner resultere i, at Forsvaret skal betale prisen for at rense de forurenede områder.
- Forsvaret er forbundet med en del af de her brandøvelsespladser. Jeg synes, kun det er naturligt, at man tager ansvar for den forurening, man har efterladt sig, siger Mads Duedahl (V), der er formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima samt formand for Region Nordjylland.
Men handler det her ikke mest af alt om, at I gerne vil slippe for udgiften til at oprense forureningen?
- Jeg synes, at dem, der har forvoldt forureningen, må tage ansvar for at rydde op efter sig selv. Regionerne har knappe ressourcer. Vi har mange opgaver, og hvis vi også skal rense op for Forsvaret, vil det presse vores budgetter yderligere.
Det virker, som om I mener, at det i høj grad er andre, der skal betale for opgaven med PFAS. Er det rimeligt?
- De ressourcer, vi har i dag, står slet ikke mål med opgaven. Vi har omkring 450 millioner kroner årligt, og hvis vi skal rense det hele op, vil det koste milliarder. Vi prioriterer benhårdt, hvordan vi bruger pengene bedst. Men vi er nødt til at diskutere, at flere aktører skal tage noget ansvar.
Miljøminister Magnus Heunicke kalder det et sundt princip, at forureneren betaler, men mener ikke, at det er muligt at have det som det eneste bærende princip.
- Når det drejer sig om PFAS, er problemet, at det er grænseoverskridende, og det kan være meget, meget svært at finde ud af præcis, hvorfra forureningen kommer. Derfor har det princip lidt svære kår i den her PFAS-problematik. Der kommer PFAS fra vind, regnvand og forbrugerprodukter.
Ministeren understreger dog, at der er behov for både en kortlægning og en oprydning for de områder, hvor der er pågået en forurening med PFAS.
Der skal være et overblik over PFAS
Står det til Danske Regioner, skal det være muligt for borgerne at få adgang til relevant information. Det skal være muligt at tjekke resultater for vandprøver, ligesom der skal være et overblik over, hvilke myndigheder, der har ansvaret for hvad i arbejdet med PFAS.
Danske Regioner opfordrer på den baggrund Miljøministeriet til at udarbejde én samlet indgang til alt, der har med PFAS at gøre. Den skal blandt andet indeholde analyseresultater fra alle myndigheder.
- Hvis man er bekymret for, om ens grund er forurenet, er det regionerne, der skal undersøge det, hvis det kan påvirke for eksempel drikkevandet. Men hvis man er bekymret for, om man kan spise grøntsagerne fra ens have, er det fødevaremyndighederne, der skal forholde sig til det, siger Mads Duedahl.
Og så skal borgerne have et sted at henvende sig med deres spørgsmål som for eksempel, om det er sikkert for børnene at lege i haven, om det er farligt at dyrke gulerødder, eller om det er skadeligt at have høns på sin jord.
Derfor mener Danske Regioner, at der skal afsættes ressourcer til, at regionernes såkaldte Social- Arbejds- og Miljømedicinske klinikker kan rådgive kommuner, regioner og borgere om sundhedsmæssige forhold i forbindelse med forurening.
Ministeriet bør lave prioritering
Stort set alle steder, man undersøger for PFAS, finder man det. Det er blandt andet i havskum, regnvand, stegepander og tandtråd. Det er derfor heller ikke ifølge Danske Regioner hverken praktisk eller økonomisk muligt at fjerne alle PFAS-forureninger.
De appellerer derfor til, at Miljøministeriet skaber et overblik over PFAS-forurening og for at formidle, hvilke niveauer af PFAS der kræver en indsats fra myndighederne.
- Vi skal prioritere meget nøjsomt i forhold til de knappe midler, vi har. Vi har cirka 450 millioner kroner årligt til at arbejde med jordforurening, og det gælder både grundvandsbeskyttelse, pesticider, PFAS og alt muligt andet, siger Mads Duedahl og tilføjer:
- Derfor er det afgørende, vi finder ud af, hvem der har hvilke opgaver hvornår, så hver enkelt krone bliver brugt bedst muligt.
Hvorvidt det er en god idé med sådan et overblik, er ifølge Magnus Heunicke for tidligt at komme ind på, men medgiver dog behovet for en stærk national plan for, hvordan forekomster af PFAS håndteres.
- Jeg synes, det er utilfredsstillende, at vi hopper fra tue til tue. Pludselig er det havskum, vi er nervøse for, så er det græsningsarealer på vestkysten, pludselig er det i økologiske æg, og næste gang er det noget andet.
Hvornår kommer handlingsplanen?
Hos Danske Regioner understreger man, at man har stor respekt for ministeriets arbejde og håber, at den nationale handlingsplan lander ”hurtigst muligt”.
- Hvis ministeriet er klar efter sommerferien, bliver jeg da glad. Jo før, jo bedre, for PFAS er en stor udfordring, der allerede findes i samfundet. Men man skal jo heller ikke skynde sig mere end, at det er en god og holdbar plan.
Og hvornår kommer den så, handlingsplanen?
- Vi er i gang med at indsamle data og ideer. De ideer, der kommer her fra Danske Regioner, tager jeg velvilligt imod. Men jeg kan ikke sige et præcist tidspunkt for, hvornår vi er klar med den nationale handlingsplan, lyder det fra miljøministeren.
Men kan du det komme det nærmere? Bliver det i år?
- Jeg kan sige, at der bliver arbejdet på højtryk for at lave en plan, der er tilstrækkelig og grundig.
Danske Regioner ønsker desuden, at der skal afsættes en særlig pulje til forskning og udvikling i PFAS, som administreres af regionerne selv.