Først en coronapandemi og så en sygeplejerskestrejke. Det har mildest talt ikke været noget godt år for det danske sundhedsvæsen.
Over hele landet melder hospitaler om udskudte operationer, aflyste behandlinger og lange ventelister.
Det får nu organisationen Danske Patienter til at råbe op og sende et brev afsted til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og til landets fem regionsrådsformænd. Og budskabet er klart:
Sundhedsvæsnet er i knæ, og det har alvorlige konsekvenser for de danske patienter. Der skal findes en løsning nu!
- Det har kostet både livskvalitet, funktionsniveau – og i nogle tilfælde også liv, udtaler Klaus Lunding, formand for Danske Patienter, i brevet og uddyber over for DR:
- Vi ser ind i en stigende pukkel af patienter, der ikke får den behandling, de har forventning og krav på. Vi hører fra samtlige af vores medlemsorganisationer, at behandlingskapaciteten simpelthen ikke er tilstrækkelig i øjeblikket.
Sygeplejerskerne skal honoreres
Derfor opfordrer Danske Patienter både regionerne, hospitalsledelser og medarbejdere i sundhedsvæsenet til at gå i dialog for at finde en løsning. Først og fremmest opfordrer de til, at politikerne lægger sig i selen for at finde en løsning på sygeplejerskernes forskellige arbejdsnedlæggelser, der har stået på i adskillige måneder.
Klaus Lunding mener ikke, at der er nogen vej uden om at finde flere penge til sundhedspersonalet.
- Hvis vi skal afvikle nogle pukler, skal det jo ske ved en ekstraordinær indsats, og det bliver man nødt til at honorere dem, der skal levere den ekstraordinære indsats for, siger han.
Han opfordrer samtidig Magnus Heunicke til at sætte sig i spidsen for at samle parterne, og hvis ikke regionerne selv kan finde en løsning, så må regeringen træde til med de penge, det kræver at dæmme op for situationen, mener han.
Konsekvenserne er ikke alene lang ventetid og utryghed for patienterne, det kan sågar betyde, at nogle bliver mere syge af at få udskudt deres behandling, lyder argumentet.
Enderne når ikke sammen
Danske Patienter er ikke de eneste, der finder det nødvendigt at råbe vagt i gevær over sundhedsvæsnets tilstand.
Formændene for en række fagforeninger, der repræsenterer forskellige faggrupper i sundhedssystemet, skriver i et fælles debatindlæg i Altinget ligeledes, at smertegrænsen nu er nået.
En af dem er Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen. Hun peger på, at der mangler hænder i stort set alle faggrupper lige fra speciallæger og sekretærer til ergoterapeuter og sosu-assistenter.
- Vi har en hverdag ude i sygehusvæsnet, hvor vi ikke kan få enderne til at nå sammen. Derfor er det på høje tid, at man på politisk niveau tager ansvar for det sundhedsvæsen, vi har, og vælger enten at prioritere de tilstrækkelige ressourcer eller prioritere, hvad det er, vi ikke skal lave, siger hun.
Forkert medicin og beskidte bleer
Ifølge Lisbeth Lintz bliver patienterne lige nu mødt af personale, der ikke har tid til dem.
- Det betyder for eksempel, at det kan være, man får udleveret for lidt medicin eller forkert medicin, og det kan være, man ligger meget længe med en beskidt ble, fordi der ikke er hænder til at hjælpe med at få den skiftet, fortæller hun.
Hendes besked til politikerne og sundhedsministeren minder derfor meget om den fra Danske Patienter:
Hvis de fortsat ønsker, at danskerne skal tilbydes et højt fagligt niveau i sundhedssektoren, så skal der afsættes flere penge og ansættes mere personale. Og der skal uddannes mere af det personale, som der er mangel på.
Afviser højere løn til sygeplejerskerne
Stephanie Lose, regionsrådsformand i Region Syddanmark, kalder situationen i det danske sundhedsvæsen for ekstraordinær. Hun forstår godt, at det er en "træls situation" for de patienter, der må kigge langt efter den behandling, de har ret til.
- Men vi er også nødt til at sige, at når der er rigtig mange ekstra akutte patienter, og sundhedsvæsnet er presset som nu, så vil der være nogle, der for nuværende oplever at vente længere, siger hun.
Lose afviser, at det er en løsning at hæve sygeplejerskernes løn permanent udenom overenskomsten men fortæller, at højere løn er en mulighed, man arbejder med på den korte bane for at rekruttere ekstra personale.
Derudover sætter hun sin lid til den lønstrukturkomite, der blev nedsat, da sygeplejerskernes strejke blev afbrudt af regeringen, og hun opfordrer i samme ombæring sundhedsministeren til så hurtigt som muligt at lancere en ny national sundhedsaftale.
- Det er den, der skal skabe rammerne for et bæredygtigt sundhedsvæsen, siger hun.
Sundhedsminister Magnus Heunicke er ikke vendt tilbage på DR's henvendelser inden deadline, men har efter artiklens udgivelse sendt et skriftligt citat.
- Jeg er meget optaget af de udfordringer, som regionerne beretter om. Lige nu er sygehusene presset af flere akutte patienter og personaleudfordringer, skriver ministeren blandt andet og fortsætter:
- Regeringen foreslog i sidste uge med udspillet Tættere på en markant investering i det nære akutområde. Det skal blandt andet sikre færre genindlæggelser. Derudover har regeringen understøttet regionernes arbejde ved at løfte sundhedsvæsenet i forbindelse med økonomiaftaler med regionerne og med aftalen om de 1.000 flere sygeplejersker.