- Mine kære børn, svar mig nu, svar mig nu.
Sætningen er fra et brev, som et indisk forældrepar har sendt af sted mod Danmark i håbet om at finde deres tre børn.
Et af børnene er Murugasan Nielsen, der blev bortadopteret fra Indien til Danmark i 1979 sammen med sine to søstre. Det skete, uden deres biologiske forældre var klar over det.
Men DR kan dokumentere, at Murugasan Nielsens indiske forældre desperat forsøgte at få fat på ham og hans to søstre ved at skrive flere breve, som de sendte til Danmark.
Det fandt Murugasan Nielsen ud af, da han i 1994 søgte aktindsigt i sin adoptionssag hos Civilretsdirektoratet. Civilretsdirektoratet var den tilsynsmyndighed, der dengang holdt øje med adoptionsområdet. I dag er det Ankestyrelsen.
- Det kom fuldstændig bag på mig, at de her breve fandtes, uden at nogen havde fortalt det til mig og mine to søstre, siger Murugasan Nielsen.
Og i dag, efter sagen er kommet frem er han forbløffet over, at myndighederne ikke reagerede.
I 1994 fik han udleveret brevene fra sine biologiske forældre hos Civilretsdirektoratet. Da DR besøger ham, læser han op af de skrøbelige, krøllede sider:
- Her er jeres mor og far. Vi håber, I har det godt. Vær ikke vrede.
- Jeg skriver dette brev med grådkvalte ord. Vær venlig at overveje mit sympatiske brev og handle derefter. Kærligst din mor og far.
Se Murugasan Nielsen læse brevet højt her:
Ved at læse brevene begyndte sandheden om hans adoption at gå op for Murugasan Nielsen.
- Da jeg modtager de her breve - det er jo så skræmmende, for der finder jeg ud af, at noget er helt galt.
Brevene sendte Murugasan Nielsens indiske forældre til det danske adoptionsbureau, Adoption Center, der lå i Århus, men som i dag er lukket.
Adoption Center sendte på et tidspunkt brevene videre til Civilretsdirektoratet, og myndigheden noterede i 1994 at have modtaget brevene fra adoptionsbureauet. Det fremgår af en aktindsigt, som DR har set.
Bortadopteret uden samtykke
Murugasan Nielsens historie om, at han blev bortadopteret uden sine forældres accept, er ikke enestående.
I en ny dokumentarserie 'Det store adoptionstyveri" afslører DR, hvordan mindst 10 børn blev bortadopteret til Danmark fra det samme børnehjem i Chennai i det sydøstlige Indien, efter de var blevet franarret deres forældre. Det skete i perioden fra 1978 og fire år frem.
Nogle af børnene blev direkte stjålet, mens andre biologiske forældrene fik fortalt, at deres børn ville blive sendt til Europa for at få en god uddannelse.
Forældrene kunne have kontakt med børnene, der ville komme hjem på besøg - for at så at vende retur til Indien, når de var færdiguddannede.
Virkeligheden var dog en anden. Børnene fra børnehjemmet Madras Christian Children Home blev sat på fly med retning mod Kastrup Lufthavn, hvor de skulle adopteres af danske par, der forventningsfulde tog imod børnene i lufthavnen.
Indisk mor i brev: Aflever min baby tilbage til mig
Murugasans Nielsens forældre var ikke de eneste forældre fra Chennai, der forsøgte at få fat i deres forsvundne børn ved at sende breve til Danmark.
DR har kendskab til endnu et tilfælde, hvor en biologisk mor i Indien sendte flere breve til Danmark i håbet om at få sin datter tilbage.
Brevene blev sendt i starten af 1980'erne til det danske Adoption Center i Århus.
Moderen skriver i et af sine breve til Adoption Center:
- Da mit helbred bliver værre dag for dag, beder jeg dig sende et svar om min datters helbred.
Og i et andet brev skriver hun:
- Jeg anmoder hermed om, at min baby bliver afleveret tilbage til mig.
Ekspert: Myndighederne har pligt til at reagere
Brevene fra den indiske mor er udleveret i en aktindsigt fra Ankestyrelsen i 2023. Men det er uvist, hvornår brevene landede hos tilsynsmyndigheden.
Ankestyrelsen kan ikke svare på, om ansatte hos Civilretsdirektoratet har læst brevene fra den anonyme mor og brevene fra Murugasan Nielsens forældre.
Men ifølge ekstern lektor i forvaltningsret på Aarhus Universitet, Klaus Josefsen, er det tilsynsmyndighedens pligt at gøre sig bekendt med indholdet af brevene.
- Når en tilsynsmyndighed - på det tidspunkt Civilretsdirektoratet - får post, så skal den åbne og gennemgå indholdet. Så brevene kan forudsættes læst, siger Klaus Josefsen.
- Hvis de ikke har læst det, så har de også tilsidesat deres tilsynsforpligtelse.
Brevenes alvorlige indhold får Klaus Josefsen til at pege på, at tilsynsmyndigheden havde en pligt til at reagere allerede dengang, de modtog brevene.
- Det er tydeligt, at vi har med nogle forældre at gøre, som i den grad siger: Her er noget galt! Hjælp os, Danmark.
- De her breve burde have ført til, at myndigheden havde afsøgt det nærmere - som minimum have sikret sig direkte kontakt med de pågældende forældre. Men i stedet fortsætter man bare med bind for øjnene, siger han.
Skandaler fra Indien fortsætter
Siden Murugasan Nielsen fik udleveret brevene fra sine forældre i 1994, er adoptioner fra Indien til Danmark fortsat.
Og det samme er skandalerne.
I 2007 stod en indisk far frem på DR og fortalte, at hans fire børn var blevet bortadopteret til Danmark uden hans samtykke. Danske myndigheder fastholdt, at adoptionen var lovlig, og at faderen talte usandt – men i 2010 undersøgte indisk forbundspoliti sagen og kom til den stik modsatte konklusion, nemlig at faderen talte sandt.
Og i 2014 fortalte Dagbladet Politiken, hvordan et børnehjem i Mumbai blev anklaget for korruption og børnehandel.
Ankestyrelsen undersøger breve
Ankestyrelsen, der fører tilsyn med adoptionsområdet i Danmark, har afvist at stille op til interview. Men styrelsen oplyser til DR, at den ikke har foretaget en undersøgelse af adoptionerne fra børnehjemmet i Indien og derfor ikke kan svare på spørgsmål om adoptioner fra det pågældende børnehjem.
I forhold til breve fra biologiske forældre svarer Ankestyrelsen, at de først fornylig blev opmærksom på, at de havde modtaget breve fra adoptionsbureauer. Styrelsen er ved at undersøge, hvor mange sager de har liggende om henvendelser fra biologisk slægt.
Krav under om stor undersøgelse
Murugasan Nielsen og flere adopterede fra Indien står nu frem og kræver en stor undersøgelse af hele adoptionsområdet nu og årtier tilbage. Det samme gør flere eksperter og ordførere i Folketinget.
Der er brug for, at myndighederne undersøger adoptionssagerne og myndighedernes eget ansvar af, hvordan det kunne galt i hans og andres sager, mener Murugasan Nielsen.
- For at vi kan komme videre, så er vi nødt til at forstå, hvad der er gået galt.
Du kan se første afsnit af DR-dokumentarserien "Det store adoptionstyveri" på DRTV her, og på DR1 i aften 20.30. Andet afsnit kommer på DRTV på torsdag den 25. januar.