Danske landmænd overhører MRSA-advarsler: Bruger stadig mere antibiotika på svin

På trods af advarsels-ordning benytter danske landmænd stadig mere og mere antibiotika på svinebestande. Det har direkte indflydelse på spredningen af resistente MRSA-bakterier til mennesker.

De ser nuttede ud, men størstedelen af de danske svinebesætninger er inficeret med MRSA-stafylokokker - den såkaldte svinebakterie - som kan være dødelig for mennesker. (© Colourbox)

Danske landmænd bruger stadig mere og mere antibiotika i svinestaldene, viser en ny rapport.

Her fremgår det, at forbruget af antibiotika i svinebestande er steget med 5 procent fra 2012 til 2013. Det er andet år i træk, at mængden af antibiotika i svineproduktionen stiger.

I forvejen tegner svineindustrien sig for over 78 procent af forbruget af antibiotika i fødevareindudstrien - sidste år brugte svineproducenterne således over 91 ton antibiotika til deres grise.

Og det bekymrer én af hovedforfatterne til rapporten, som er udformet på vegne af en række ministerier - heriblandt Fødevareministeriet.

- Når der bruges mere antibiotika i landbruget, vil vi se flere resistente bakterier hos mennesker. Det er derfor, vi er så fokuserede på, at der skal bruges så lidt antibiotika som muligt, siger Yvonne Agersø, seniorforsker på DTU fødevareinstituttet.

Hun frygter, at den øgede brug af antibiotika kan føre til flere tilfælde af resistente bakterier blandt mennesker - som f.eks. den potentielt dødelige MRSA-stafylokok - også kendt som svinebakterien.

Samtidig afslører rapporten, at langt størstedelen af den antibiotika, der benyttes i grisestaldene, benyttes til såkaldt flokmedicinering. Det betyder, at både raske og syge grise får medicin, selv om det måske kun er en håndfuld af grisene, der er syge.

- Det er ærgerligt at vi har haft stigninger i de sidste to år og jeg håber meget på, at erhverv, myndigheder og politikere vil være ambitiøse på det her område, så vi kan forhindre, at der kommer flere resistente bakterie, siger Yvonne Agersø.

Landmænd overhører 'gult kort'

I 2010 indførte Fødevarestyrelsen ellers den såkaldte 'gult kort'-ordning. En slags advarselssystem, der skulle få landmændene til at bruge mindre antibiotika i deres svinebestande.

Men efter et lille dyk i det første år, er mængden af antibiotika anvendt i danske svinelandbrug igen steget og steget.

Hos landbrugets erhvervsorganisation, Landbrug & Fødevarer, indrømmer man, at det går den forkerte vej med brugen af antibiotika i svineproduktionen.

- Vi erkender, at vi har et medansvar. Og det tager vi på os. Vi skal have det forbrug længere ned, siger Poul Bækbo, veterinærchef for svineproduktion i Landbrug & Fødevarer.

Landbrug: Find os noget andet end antibiotika

Han henviser til, at landmændene allerede har indført en række frivillige tiltage for at forsøge at begrænse mængden af antibiotika, der bruges i svineproduktionen.

- Vi laver målrettet vejledning til landmænd, vi forsker i nye vacciner og arbejder hele tidens sammen med firmaer til at udforme nye vacciner, så vi slet ikke har brug for antibiotika, siger Poul Bækbo.

Alligevel afviser han, at landbruget kan skære drastisk ned på mængden af antibiotika, der bruges på grise. Simpelthen fordi grisene også bliver syge.

- Det er ikke anderledes for dyr end hos mennesker. Sådan gælder det også for vores svin. Og skal vi skrue ned for den knap, der hedder antibiotika, skal vi kunne skrue op for en anden knap, siger han.

Flere og flere danskere bliver i disse år smittet med den resistente og potentielt dødelige svinebakterie MRSA. Alene fra 2012 til 2013 steg antallet af smittede danskere fra 232 til 643 personer.