I marts 1983 modtog det danske adoptionsbureau AC Børnehjælp et maskinskrevet brev fra en af bureauets ansatte i Libanon. Det var en dansk kvinde, der havde til opgave at hjælpe bureauet med at finde børn til adoption.
I brevet stod, at hun havde fået kontakt til en libanesisk jordemoder, der kunne skaffe børn.
- Tilsyneladende kan hun give os de børn, vi ønsker, men prisen er 21-25.000 kr. (datidens valuta red.) Ingen får noget som helst gratis i Libanon. Take it or leave it (...) Jeg står i kø sammen med folk, der er villige til at betale et hvilket som helst beløb for barnet.
Den danske kvinde hed Grethe Buhr, og DR har fået aktindsigt i brevvekslingen mellem hende og AC Børnehjælp. Her fremgår det, at mindst 18 af de 49 børn, som Grete Buhr formidlede til Danmark i 1980erne, kom fra den omtalte jordemoder. I alt er 63 blevet adopteret til Danmark fra Libanon gennem årene.
DR har fremlagt dokumenterne for flere eksperter, og på den baggrund kritiserer de, at en række adoptionssager fra Libanon har været baseret på børnehandel og bestikkelser.
- Det er rendyrket børnehandel. Og det er også første gang, jeg ser det så eksplicit, siger Klaus Josefsen, der er advokat, ekstern lektor i forvaltningsret på Aarhus Universitet og har fulgt adoptionsområdet tæt i en årrække.
'Vejen til adoption er tørmælk'
Afsløringerne om adoptionerne fra Libanon kommer frem i en ny podcastserie fra DR Dokumentar, der hedder ‘Falske Minder’. Her fremgår det, at Grethe Buhr ankom til Libanon i 1981, hvor hun blev ansat af AC Børnehjælp som deres nye formidlingskontakt.
Herefter begyndte hun at lede efter steder, der havde børn, der kunne formidles til adoption og sendes til Danmark.
Udover hospitaler og private klinikker fik Grete Buhr kontakt til det kristne børnehjem Bon Pasteur lidt uden for den libanesiske hovedstad, Beirut.
Det fremgår af dokumenterne fra AC Børnehjælp, at Grete Buhr under det første besøg på Bon Pasteur i 1982 fik at vide, at børnehjemmet allerede havde en lang venteliste, men det fandt Grete Buhr en løsning på. Hun skrev følgende hjem til adoptionsbureauets direktør, Folmer Lund Nielsen i Danmark:
- Sidste nyt fra Libanon. Nøglen til adoption af børn til Danmark hedder tørmælk og brugt børnetøj.
Videre i brevet skrev Grete Buhr, at:
- Jeg spurgte nonnen, om man var interesseret i brugt børnetøj fra Danmark. Det ville de være yderst taknemmelige for. Jeg spurgte så, om der var andet, de ønskede til børnene. Ja, mælk, lød svaret… …Jeg lovede, at vi vil forsøge at sende mælk og børnetøj til dem. Du skulle have set nonnens øjne, da jeg sagde det. Vi står øverst på listen nu, er jeg sikker på.
Den første donation, som AC Børnehjælp sendte til børnehjemmet, var ét ton tørmælk, som vi i dag kender som modermælkserstatning. I perioden 1983 til 1986 fulgte en række donationer til børnehjemmet af blandt andet børnetøj, madvarer og en vaskemaskine.
AC Børnehjælp donerede også medicinsk udstyr til hospitaler i Libanon, som bureauet kunne formidle børn til adoption fra. Donationerne, skrev Grete Buhr, blev blandt andet givet for at skabe ‘good will’, så der kunne komme flere børn til Danmark, men ifølge flere eksperter var disse donationer bestikkelse.
- Om det er pengeydelse, eller det er en ambulance, eller om det er noget andet - det er bestikkelse. Og det må man ikke, siger Klaus Josefsen.
Det er ikke bare bestikkelse, vurderer Stine Jørgensen, der er professor i socialret på Københavns Universitet og har forsket i international adoption.
- Jeg vil jo kalde det betaling. Det er jo noget, de får for at skaffe børn, siger hun og uddyber:
- Man må jo gerne give donationer. Men i det øjeblik, at det bliver koblet til, at man kan modtage børn, så er det jo betaling for børnene. Så de der systemer skal være fuldstændig adskilte.
Stine Jørgensen vurderer, at efterspørgsel på børn fra Danmark kan have forhøjet risikoen for børnehandel i Libanon.
- Når der er et system i Danmark, hvor der er en stor efterspørgsel på børn til adoptivforældre i Danmark, så er der selvfølgelig en risiko for, at adoptionsarbejdet i de lande, vi samarbejder med, bliver påvirket af det. Altså donationerne på den ene side, og så det at modtage børneadoption på den anden side.
'Han er billig, haha'
Betaling fremgår også i et telefonnotat fra 1983, hvor Grete Buhr fortalte AC Børnehjælp i Danmark om en spæd dreng, der var blevet afleveret til børnehjemmet Bon Pasteur.
Det er samtidig det sted i den omfattende korrespondance, DR har set, hvor hudfarve fremstår som afgørende for prisen på adoptionen. I telefonen sagde Grete Buhr ifølge notatet, at:
- (...) den sorte kommer ikke til at koste meget! Han er billig, haha. Ham skal der sgu' ikke betales for.
Caroline Adolpsen, der er professor i børneret på Aarhus Universitet har læst notatet.
- Man behøver ikke være professor i jura for at kunne se, at det her er helt galt. Og jeg tror, at alle, der læser det her, vil se, at det virkelig er forkert, dybt uetisk og meget flovt, at vi har udsat nogle børn og deres familier for det her, siger hun.
Personlige honorarer er ulovlige
I brevene fra AC Børnehjælp fremgår også en række beløb, som Grete Buhr betalte, når hun fandt nye børn til adoption.
- Jeg har betalt 26.000 kr for ‘Nanna’, 17.000 kr for ‘Søren’ og 24.000 kr for ’Anders’ og det er disse penge jeg beder om at få overført nu. Jeg vil nødig overtrække vores konto.
Navnene i citatet er opdigtede for ikke at offentliggøre privatpersonernes rigtige navne.
Beløbene gik blandt andet til at dække personlige honorarer til læger og jordemødre, der fremskaffede børn til adoption. Og de beløb var alt for høje, vurderer flere eksperter, der derfor kritiserer AC Børnehjælp for handel med børn.
- Sådan som det ser ud, så er det svært at kalde det andet end børnehandel, ud fra de dokumenter, jeg har set, siger Caroline Adolphsen.
AC Børnehjælp måtte kun betale læger og jordemødre for hospitalsregninger og administrative omkostninger, understreger ekstern lektor Klaus Josefsen.
Men i flere breve skrev Grete Buhr, at hun betalte personlige honorarer til lægerne. Det fremgår blandt andet, at en fødselslæge forlangte, hvad der svarede til 21.000 kroner, men at prisen blev forhandlet ned til 10.500 kroner. Grete Buhr skrev:
- Næste dag ringede han og spurgte om, hvor meget jeg ville betale, og jeg svarede normalthonorar og hospitalsudgifter og ikke en Libanesisk Lira mere, og det accepterede han.
Men flere eksperter understreger, at sundhedspersonale ikke må få personlige honorarer i adoptionssager.
- I de tilfælde, hvor det bliver meget eksplicit, som her - med et personligt tillæg til en læge for at give et barn videre til international adoption, så bliver det børnehandel, siger professor Stine Jørgensen.
Lovlige adoptioner på papiret
Dokumenterne fra AC Børnehjælp viser også, at Grete Buhr indledte et samarbejde med den protestantiske domstol i Beirut, der skulle godkende adoptionerne. Det var et krav, for at adoptionerne var lovlige.
Adoptionerne blev godkendt på baggrund af dokumenter udarbejdet af Grete Buhr med oplysninger om børnenes ophav, fødested og religion.
Men i mindst to tilfælde stemmer oplysningerne i de adopteredes adoptionspapirer ikke overens med de biologiske libanesiske familiers navne, alder eller religion. Det dokumenterer podcastserien ‘Falske minder’ ud fra to sager, hvor adopterede har fundet frem til deres biologiske familier.
Samtidig viser DRs gennemgang af adoptionspapirer fra Libanon, at de adopteredes fødested i de fleste tilfælde angives som børnehjemmet Bon Pasteur. Men i flere tilfælde fremgår det af Grete Buhrs breve, at børnene er født andre steder på for eksempel hospitaler. Så dokumemterne stemmer ikke overens.
Og det bliver kritiseret af ekstern lektor Klaus Josefsen, der kalder det forfalskning af identitetspapirer.
- Det er krænkende, at man fratager de her børn deres identitet ved at ændre deres fødested, navn eller religion, siger han.
Professor Stine Jørgensen bifalder, at AC Børnehjælps korrespondance nu kommer frem i lyset:
- Det er så vigtigt at få den her dokumentation frem, altså at få begyndt at få dokumenteret og få genskrevet fortællingen om de internationale adoptioner.
'Vores mor formidlede adoptioner med gode intentioner'
Grete Buhr døde for 18 år siden. Eksperternes kritik er derfor blevet forelagt hendes efterkommere. I et svar til DR skriver Grete Buhrs børn:
- Det er voldsomme anklager i retter mod vores mor. Anklager hun vel at mærke ikke selv har mulighed for at forsvare eller forklare, da hun nu har været død i 18 år.
- Det vi ved er, at vores mor handlede ud af omsorg for de børn, der blev født i en voldsom krigstid i et håb om at kunne give disse børn en bedre fremtid i Danmark, uden krig, ødelæggelse og død. Det, vi ved, er, at vores mor formidlede adoptioner med gode intentioner.
DR har også forelagt kritikken for Allan Sørensen via hans og Grete Buhrs børn, og de meddeler, at han ikke har nogen kommentarer.
AC Børnehjælp og deres efterfølger DIA er nu nedlagt og deres aktiviteter er rykket over i Ankestyrelsen. I et svar forholder styrelsen sig ikke til den konkrete kritik, men skriver, at de ikke forventer at lave nye undersøgelser af adoptionsområdet, da det er blevet besluttet fra politisk side, at der skal gennemføres en historisk undersøgelse af det internationale adoptionsområde.
Kritikken er også forelagt for efterkommerne til den tidligere direktør i AC børnehjælp, Folmer Lund Nielsen, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
DR har også foresøgt at forelægge oplysninger for børnehjemmet Bon Pasteur i Libanon, men de er heller ikke vendt tilbage.
Bag jernlågen til et gravsted ligger en hemmelighed begravet, der vil ændre en masse mennesker historie. Du kan høre mere om gravstedet, Grethe Buhr, AC Børnehjælp og få de adopteredes personlige historier i DR-podcastserien ‘Falske minder’.