- Der er angreb fra flere forskellige steder, siger en tjekkisk soldat og peger på sin computerskærm.
- Du kan kigge på kortet her.
Hun sidder i en stor gymnastiksal på Skive Kaserne, og de atomangreb, hun taler om, er en fiktiv del af en stor international øvelse.
Erik Ellinghaus kigger på skærmen og nikker. Det er ham, der har udviklet den software, soldaten og de cirka 300 andre deltagere bruger.
Hans virksomhed, Bruhn NewTech, har specialiseret sig i at advare om farlige partikler i luften, så folk kan komme væk, før det er for sent.
Salen genlyder af kommandoer givet på engelsk, fransk, tysk. 16 lande deltager i øvelsen, og hovedparten benytter det danske software.
Det glæder Erik Ellinghaus:
- Det er så ofte, at vi er afhængige af noget udenlandsk, men i dette tilfælde har udlandet valgt at basere deres forsvar på noget dansk, siger han.
Fravalgt til EU-projekt
Bruhn NewTech leverer software til 80 procent af NATO’s medlemslande. Men når det handler om at sælge programmet til EU’s forsvarssamarbejde, er de stødt ind i problemer.
- Helt konkret er der sket det, at EU skulle have lavet et projekt inden for vores område. Der var en bestemt virksomhed, vi gerne ville arbejde sammen med på projektet, fordi vi regnede med, at den virksomhed ville vinde. Og de sagde decideret, at det ikke gav mening at have en dansk virksomhed med i det konsortium.
Men den anden virksomhed mente, at den havde bedre chancer for at vinde EU-projektet, hvis den kun arbejdede sammen med virksomheder fra lande, der er med i EU’s forsvarssamarbejde, forklarer han.
Det betød, at Erik Ellinghaus måtte se en konkurrent løbe med ordren, selvom han selv syntes, han stod med et bedre produkt.
– Det er ikke i vores interesse. Men det er heller ikke i Danmarks interesse, siger han.
DI: Det er superuheldigt
Det danske marked for forsvars- og sikkerhedsprodukter er begrænset, og langt størstedelen bliver eksporteret til andre lande.
Ifølge erhvervsorganisationen Dansk Industri betyder det, at medlemsvirksomheder i den kategori er ekstra engagerede i at samarbejde internationalt. Det gælder både EU og andre dele af verden.
Derfor ærgrer det DI's direktør for Forsvar og Sikkerhed, Joachim Finkielman, at høre om Bruhn NewTechs oplevelser.
- Det er jo superuheldigt, for danske virksomheder har løsninger i verdensklasse, der kan bidrage markant til at skabe europæisk sikkerhed, siger han.
DI anbefaler at afskaffe det danske forsvarsforbehold. Primært på grund af den situation, EU står i nu, hvor der er krig inden for de europæiske grænser, siger Joachim Finkielman.
- I lyset af den sikkerhedspolitiske situation, vi er i, er der behov for, at Europa står sammen mod de udfordringer, der er. Og det klart, at hvis vi fra dansk side kan bidrage med at skabe yderligere europæisk sikkerhed, så er det superrelevant for os.
Masser af EU-millioner til danske forsvarsvirksomheder
Forsvarsforbeholdet gælder for den danske stat.
Det betyder, at Danmark for eksempel ikke er med, når landene skal finde på nye forsvarsprojekter at samarbejde om. Men det står private virksomheder frit for at byde ind på projekter inden for EU’s forsvarssamarbejde.
Det er langt fra en umulig mission. En lang række danske forsvarsvirksomheder samarbejder med EU. Og danske virksomheder har i 2019 og 2020 modtaget 50 millioner kroner til forsvarsprojekter. Det har Forsvarsministeriet oplyst.
Men Erik Ellinghaus tror alligevel ikke på, at han konkurrerer på lige vilkår med de andre lande i EU.
– Det er desværre ikke nok. For i realiteten er de, der vælger det vindende projekt, landene. Og de har ikke lyst til at vælge et konsortium med et land, der ikke er med i klubben, siger han.
Industrien ser potentiale i fuldt samarbejde
Hos Dansk Industri ser man potentiale i at afskaffe forbeholdet og give Danmark mulighed for at træde fuldt ind i EU's forsvarssamarbejde.
Ifølge Joachim Finkielman kan mere indflydelse også gavne danske virksomheder.
- Den danske forsvarsminister kan jo, hvis han sidder med ved bordet, hjælpe med at fremme nogle af de områder, hvor Danmark har styrkepositioner.
Det kan for eksempel være på det maritime område, grøn omstilling af forsvaret og cyberområdet, forklarer han.
- Og det er klart, at hvis man er med til at bestemme retningen og prioritering, så kan det have en direkte betydning for virksomhederne også.
Hos Bruhn NewTech håber Erik Ellinghaus, at forbeholdet bliver sløjfet.
– Det vil jo betyde, at risikoen for, at vi bliver forhindret i at være med, bliver mindre. Så det vil give os en større chance for at få vores system udbredt til andre lande.
Forbeholdet står i vejen, mener Bruhn NewTech
- Sierra, uniform, romeo, foxtrot.
Et nyt angreb har ramt gymnastiksalen i Skive. Tre rumænere i blågrøn camouflage orienterer sig på de blinkende skærme og sender radiomeddelelser videre.
Hvis ulykken rammer, som der for eksempel har været frygt for i Ukraine, og en sky af gift eller radioaktivt støv spreder sig med vinden, har de europæiske lande brug for hurtigt at kunne kommunikere.
Erik Ellinghaus er stolt over at kunne bidrage med den teknologi, der kan understøtte netop det. Det ærgrer ham at føle, at det danske forbehold står i vejen for, at endnu flere lande kan få glæde af hans produkt.
– Som virksomhed vinder man nogle gange og taber nogle gange. Det er jeg helt med på. Men som Danmark synes jeg, vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få den indflydelse ude i verden, siger han.
Her kan du se mere om det danske forsvarsforbehold: