Dansk Folkeparti tror ikke på blå blok

Dansk Folkeparti regner med et sammenbrud i blå bloks 2025-forhandlinger og lægger op til et bredt samarbejde mellem V, DF og S.

Ifølge DFs partiformand vil det give bedre mening for Venstre-regeringen og Dansk Folkeparti at forhandle med Socialdemokraterne. (Foto: © ASGER LADEFOGED, Scanpix)

Der er ikke ikke noget, der tyder på, at de borgerlige partier kan blive enige om en aftale om regeringens 2025-plan.

Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, allerede inden forhandlingerne om den økonomiske plan er gået i gang. Det skriver Politiken.

- Jeg har svært ved at se, at det her efterår ender i en eller anden forkromet, stor forbrødning i den her såkaldte blå blok, siger partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) til avisen.

Ifølge ham er det Liberal Alliance og partiets ultimative krav om topskattelsettelser, der blandt andet står i vejen for en aftale.

Derfor vil det give bedre mening for Venstre-regeringen og Dansk Folkeparti at forhandle med Socialdemokraterne.

- Ud af alle kriser kan der spire noget nyt og flot. Og jeg håber, at der kan spire en erkendelse af, at de her blokke egentlig er ret kunstige. At den eneste, der holder blokkene sammen, virker mere og mere til at være et spørgsmålet om, hvem der skal være statsminister, siger Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti ser udlændingeområdet, ejendomsvurderinger og den omstridte energiafgift PSO som tre områder, hvor Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne kan blive enige.

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1276002262450295