’Roman’ på 29 er chef for en af Ukraines bedst bevarede militære hemmeligheder: Et mobilt kystmissilbatteri, der bevæbnet med dansk donerede 'Harpoon' antiskibs-missiler lurer et ukendt sted på Sortehavskysten.
På den måde holder de Ruslands krigsskibe langt væk fra storbyen Odesa og regionens vigtige havne åbne.
Efter to års krig og militær hjælp for mere end 30 milliarder kroner, vurderes Harpoon-kystmissilbatteriet som det dansk donerede våbensystem, der isoleret set har haft den største effekt på krigsbilledet i Ukraine.
Derfor er missilbatteriet et højt prioriteret mål for Rusland, fortæller Roman.
- Hvis russerne vidste, hvor vores enhed var placeret, så ville de straks angribe det sted med raketter.
Det er første gang, at en af kystmissilbatteriets soldater taler med medierne. Et interview, der har taget månedsvis at få på plads. Det er en betingelse, at han er maskeret og kun optræder med sit kaldenavn 'Roman'.
Roman er ikke alene, men bliver ledsaget af to overordnede fra det ukrainske søværns hovedkvarter. Det ligger i Odesa ikke langt fra, hvor DR møder Roman.
- Russerne har mange gange påstået, at de har identificeret vores stillinger, ramt dem flere gange med raketter og elimineret Harpoon. Men faktisk har de aldrig ramt os, fortæller han.
Det samme kan russerne ikke sige, konstaterer han tørt.
- Russerne… de har selv på eget skind følt og mærket vores missiler.
På konstant 'kamp-vagt'
Harpoon-missiler er et kraftigt våbensystem. Normalt sidder de på Søværnets fregatter og er bygget til brug mod skibe eller flådefartøjer.
Hvert missil er cirka fem meter langt, vejer omkring 700 kilo og rækker mellem 90-240 kilometer. Missilerne flyver i avancerede angrebsmønstre, så de er svære at opdage og skyde ned.
Danmark er blandt de eneste lande i verden, der før har brugt Harpoon-missiler som mobile kystbatterier. I stedet for at stå fast monteret på dækket af et krigsskib, er missilrørene monteret på ladet af en lastbil.
Forsvaret sløjfede de mobile kystbatterier i 2003. Men kort efter Ruslands invasion af Ukraine for to år siden, blev ekspertisen atter fundet frem af mølposen.
I foråret 2022 blev Søværnets Harpoon-launchere igen monteret på ladet af lastbiler, og et mobilt kystmissilbatteri blev genskabt.
Det er fortsat en hemmelighed, præcis hvilket udstyr der blev doneret fra henholdsvis Danmark, USA og England, der også deltog i samarbejdet.
Men det står fast, at Danmark spillede en central nøglerolle i at få det til at virke. Et hold af ukrainske soldater – blandt dem ’Roman’, som vi nu møder i Odesa – var dengang i Danmark på en intensiv træningslejr.
Netop fordi missilbatteriet er mobilt – og i princippet kan skjule sig ethvert sted langs kysten - gør, at Rusland i dag ikke vover at sejle indenfor missilernes rækkevidde.
- Vi er hele tiden på ’kamp-vagt’, fortæller Roman.
Men sådan har det langt fra altid været.
Før donationen sejlede russerne frit ved Odesa
Vi møder 'Sergei' på stranden. I dag er han soldat i det ukrainske luftforsvar. For to år siden, da Rusland invaderede Ukraine, stod han på den samme strand i sit civile tøj og skovlede hektisk sand i sandsække.
- Vi kan se havet her. Det ser roligt ud nu. Men dengang sejlede russiske skibe rundt derude. Vi kunne se dem. Det var ikke bare fragtskibe, det var krigsskibe fra Rusland. Som ikke bare kom her med fred. Men for at ødelægge og dræbe, fortæller han.
I de første måneder efter Ruslands angreb – mens militærkolonnerne nærmede sig Kyiv og belejringen af Mariupol blev strammet til – var Odesa i overhængende fare for at blive erobret fra havet.
Byen gjorde sig klar til at forsvare sig mod Ruslands invasionsflåde, der frit sejlede rundt uden for byen. Med særlige skibe, der kunne sætte soldater i land.
- De beskød området, de ville sætte os under pres og lave en sølandsætning af soldater. De var ligeglade med folks liv. De var kun interesseret i at besætte byen - uanset hvordan, husker Sergei.
Den russiske flåde havde frit spil. Ukraine havde ingen større våben, der kunne holde dem væk fra kysten.
I marts - knap en måned efter krigen brød ud - blev et boligområde bombarderet af skibenes kanoner.
- Det lød så højt, så vi ikke troede, vi ville slippe ud med livet i behold. Børn græd, hunde gøede. Det kan ikke udtrykkes med ord, hvor bange vi var, husker en ældre kvinde i dag, to år efter.
En mand blev såret af granatsplinter i maven.
Den russiske flådeterror stoppede, efter krigsskibet ’Moskva’ blev sænket. Skibet blev ramt af to såkaldte Neptun-missiler. Et slags lokalt udviklet Harpoon-missil, som Ukraine kun havde ganske få af.
Måneden efter kom det frem, at Danmark donerede Harpoon-missiler. Kort efter hamrede to af dem ind i et russisk fartøj, der sank.
Siden da har den russiske flåde ikke uden risiko kunnet nærme sig den ukrainske kyst.
- Da Harpoon kom, begyndte de at blive bange. De blev bange for at miste skibe og trak sig væk til søs. De patruljerede stadig, men var bange for at komme for tæt på land, fortæller Sergei på stranden.
DR's forsvarskorrespondent Mads Korsager besøger det boligområde i byen Odesa, som russiske krigsskibe bombarderede for knap to år siden.
Har nedkæmpet ukendt mål
Missilbatteriets chef Roman fortæller, at enheden affyrede sine første missiler kun en uge efter, missilerne var kommet til Ukraine.
Det gik ud over den bevæbnede militærslæbebåd Vasily Bekh. Fartøjet sejlede forsyninger til de russiske besættelsestropper på Slangeøen.
Men det er nyt, at det danske våbensystem også har ramt andre mål i farvandet. Nemlig en samling gas- og olieplatforme i Sortehavet. Platformene ligger godt 100 kilometer fra kystlinjen ved Odesa.
- Det var første gang, at Harpoons blev brugt mod faste installationer på havet, siger Roman.
Tårnene var blevet højt prioriterede mål for begge parter, fordi Rusland havde installeret udstyr og soldater, der kunne overvåge området. Og dermed også vigtige sejlruter og korridorer i farvandet ud for den ukrainske kyst, fortæller han.
- Fjenden blev elimineret, efter vi succesfuldt havde benyttet Harpoon. Derved fik fjenden ikke mulighed for at forblive i den vestlige del af Sortehavet.
- Nu er det ikke længere som før, hvor de frit kunne beskyde kystbyerne med granater fra deres kanoner på skibene, konstaterer Roman.
Roman på 29 er chef for Ukraines Harpoon-kystmissilbatteri.
Donationen med største effekt
Danmarks forsvarsattaché i Kyiv hedder Jens Hjort og er ofte i kontakt med Ukraines øverste militære ledelse, generalstaben.
Han vurderer, at Harpoon-batteriet er det enkeltstående dansk donerede våbensystem, der har sat det største aftryk på slagmarken.
Missilerne medvirker til at holde Ruslands flåde helt væk fra den vestlige del af Sortehavet. Det er stærkt afgørende for, at vigtige fragtkorridorer og havne nu igen er åbne.
- I dag har det stadig en stor betydning, for det er med til at holde den russiske flåde væk, og vi ser, at livet vender tilbage til normalen her i Odesa-området, og eksporten ud af havnene er stigende, siger Jens Hjort, der har rang af oberst.
Jens Hjort er oberst og Danmarks forsvarsattaché i Kyiv, Ukraine.
To år efter krigsudbruddet er Sortehavet et af få militære lyspunkter. På landjorden er Ukraines styrker trængt tilbage af Rusland, der har større og mere stabile forsyninger af ammunition i ryggen.
Roman håber, at han en dag kan flytte sit missilbatteri til en ny slagmark. Til kysten ud for det noget mindre Azovske Hav, hvor Rusland i dag sejler frit, fordi kyststrækningen er besat.
- I Det Azovske Hav er der ingen steder at gemme sig.