Som det eneste land i verden er Danmarks anseelse i udlandet - det såkaldte brand - blevet svækket gennem de seneste halve års tid.
Det viser en undersøgelse fra Anholt Nation Brand Index som Ugebrevet Mandag Morgen omtaler.
Det er først og fremmest de muslimske lande, der har fået et mere negativt syn på Danmark. I Egypten står Danmark nu som det svag- este brand. Også i Tyrkiet er Danmark gledet et pænt stykke ned ad skalaen.
- Før Muhammedkrisen fremstod Danmark som et tolerant land. Det billede har nu lidt et knæk, siger Simon Anholt, der står bag undersøgelsen.