Hvis man bekæmper oprør i Irak eller fører krig mod guerilla-grupper som Taleban-bevægelsen, hvor den største trussel er vejsidebomber, så er Forsvarets nyindkøbte pansrede mandskabsvogne af typen 'Piranha V' (Piranha 5, red.) fine.
Men den opgave er ikke længere så aktuel for det danske forsvar.
Er formålet derimod at kunne forsvare sig mod en ligeværdig modstander som eksempelvis Rusland, der både har kampvogne, helikoptere, fly og granater i massevis, så er historien en helt anden.
I takt med, at den militære trussel fra Rusland er steget, har Nato gentagne gange i løbet af de seneste knap 10 år appelleret til Danmark.
Danmark skulle anskaffe køretøjer, der kan slå mere fra sig, end de 309 Piranha-mandskabsvogne, som man besluttede at købe i 2015, er i stand til.
Alligevel fortsatte de danske forsvarspolitikere med indkøbet af Piranha-køretøjerne, som har kostet minimum fem milliarder kroner.
Den sidste regning blev betalt sidste år. Men allerede nu må Piranhaerne skrives ud af Forsvarets primære slagplaner.
Fordi politikerne som et led i den nye delaftale med års forsinkelse har lyttet til Nato.
Nato har efterspurgt tungere bevæbnede og bedre beskyttede kampkøretøjer i alle årene i stedet for pansrede mandskabsvogne som piranhaerne, siger Mikkel Storm Jensen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
- Den er bedre pansret, den er mere mobil, og så er den meget bedre bevæbnet. Piranhaerne har et maskingevær, men de nye infanterikampkøretøjer har en 35 milimeter maskinkanon, der kan nedkæmpe langt hårdere mål – herunder helikoptere, siger han.
Anden delaftale af forsvarsforliget, der landede i sidste uge, indeholder en investering på omkring 10 milliarder kroner af 115 nye infanterikampkøretøjer - alt tyder på, at det bliver af typen CV90 fra svenske BAE Systems, som Forsvaret har nogle af i forvejen.
Det er tungt bevæbnede pansrede bæltekøretøjer med plads til at transportere tropper.
Nyindkøb er nødvendigt for at leve op til Natos styrkemål
Ifølge Mikkel Storm Jensen kan man ikke opfylde Natos krav til en tung brigade med piranhaerne.
Nu har politikerne så været tvunget til at købe ind igen, da førsteprioriteten i dansk forsvarspolitik er at levere på Natos krav til Danmark.
Og særlig kravet om at stille med en brigade med op til 6.000 mand, som politikerne netop har besluttet sig for at investere 48,2 milliarder kroner i.
- Nato har bedt om at få en tung brigade. Og i en tung brigade, der skal man bruge infanterikampkøretøjer og ikke pansrede mandskabsvogne. Så hvis man vil levere, hvad Nato vil have, så skal man have de her IKK’ere i brigaden, siger han.
Ifølge Natos såkaldte capability reviews, der kommer hvert andet år og vurderer styrken i medlemslandenes forsvar ud fra, hvad alliancen ønsker sig, har Nato forsøgt at råbe Danmark op siden 2015.
De har i stigende grad betonet, at piranhaer ikke hører hjemme i den brigade, som de gerne så, at Danmark fik på benene.
Alligevel fortsatte indkøbene af Piranha 5, som var en nyere version af de Piranha 3-mandskabsvogne, Forsvaret havde med i Afghanistan og Irak.
Så sent som sidste år betalte Danmark ifølge aktstykket det sidste afdrag på 82 millioner kroner på købet.
I vidoen forklarer militæranalytiker Mikkel Storm Jensen forskellen på CV90 og Piranha 5.
Lektor: Politikerne tog ikke kritik alvorligt nok
Ifølge Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, vidner det om, at man simpelthen ikke har taget vores Nato-allieredes bekymringer og opråb alvorligt nok - før nu.
- Man så ikke nogen trussel imod Nato eller dansk territorium. Og det pres, der kom fra vores allierede, det synes man simpelthen ikke var vigtigt nok til, at man vil begynde at omlægge vores strategi, siger han.
Planen er nu, at de nye infanterikampkøretøjer skal erstatte Piranha 5-mandskabsvognene i 1. Brigades infanteri-kompagnier, der i dag benytter det lettere køretøj.
Det gælder kampsoldater i regimenterne i både Holstebro, Høvelte nord for København samt Slagelse.
Det betyder altså, at store dele af de 309 piranhaer, der netop er blevet indkøbt som Hærens rullende rygrad til kampsoldaterne, med et pennestrøg er blevet overflødige i forhold til den opgave, de var tiltænkt - netop som kampkøretøj for brigaden.
Køretøjerne blev besluttet købt for fem milliarder kroner i forsvarsforliget 2013-2017 med en forudset totalregning på i alt 10 milliarder kroner inklusive opgraderinger og service undervejs.
Ifølge Mikkel Storm Jensen gav det fin mening at købe Piranha 5 dengang, selv om infanterikampkøretøjerne nok også var at foretrække dengang.
- Til opgaven i Afghanistan og Irak der var piranhaerne fremragende. Så det gav mening at købe dem dengang. Men det var en anden tid, som man siger, siger han.
Kan ikke doneres til Ukraine
Nu skal størstedelen af de omkring 300 relativt nye piranhaer tages i brug af den lette infanteribataljon, der har hjemme i Haderslev.
Danmark har ifølge DR's oplysninger tidligere forsøgt at donere dem til Ukraine. Det har dog vist sig umuligt.
Piranhaerne er nemlig købt i Schweiz, der forbyder donation af schweizisk militærgrej til Ukraine. Også selv om Danmark ejer dem.
Det betyder, at Danmark heller ikke kan donere de nyere Piranha 5-mandskabsvogne til Ukraine.
Derfor skal de nu gøre gavn på kasernen i Haderslev.
Ifølge Peter Viggo Jakobsen er piranhaerne ikke så godt egnet til de opgaver, som nu venter dem i Forsvaret hos den lette infanteribataljon, der skal kunne sendes ud i verdens brændpunkter.
- Det ikke er det mest optimale køretøj, hvis man skal kæmpe med russerne, eller hvis man skal være en let opklaringsenhed, der skal flytte sig hurtigt og helst ikke blive opdaget. Piranhaerne er meget store og relativt tunge og derfor nok ikke optimale, siger Peter Viggo Jakobsen.
Det har ikke været muligt for DR at få en konkret pris på de 115 nye infanterikampkøretøjer, da handlen ikke er underskrevet med svenske BAE endnu.
Mette Frederiksen: Det kan vi alle sammen ærgre os over
Fredag i forrige uge var statsminister Mette Frederiksen (S) på besøg hos svenske BAE Systems, der har til huse i nærheden af Umeå på den svenske østkyst.
Her prøvekørte Mette Frederiksen infanterikampkøretøjerne af typen CV90.
- Det er et meget potent våben, vi har at gøre med her, konkluderede hun bagefter.
Mens forsvarsforligspartierne endnu var i gang med at klatre både op og ned i diverse træer om værnepligt og ligestilling, var statsministeren på besøg for at cementere donationssamarbejdet om netop de her køretøjer til Ukraine.
Men hun vidste, at en større ordre til 1. brigade også var på trapperne med anden delaftale i forsvarsforliget. Og det glædede hende. For hun vidste også, at Piranha 5 ikke vil blive accepteret af Nato som kampkøretøj for 1. brigade - det krævede ifølge Mette Frederiksen infanterikampkøretøjer "ala dem, de har her", forklarede hun.
Nato har sagt til os i knap 10 år, at netop brigaden har brug for mere ildkraft på køretøjerne. Hvorfor reagerer vi så først nu?
- Hvis vi kigger 10 år tilbage, så var vi stadigvæk i gang med at skære ned på det danske forsvar. Det kan vi jo alle sammen ærgre os over i dag. Vi har haft 30 gode år i Europa – med undtagelse af krigen i Jugoslavien. Den æra er slut, tror jeg. Vi står ved begyndelsen af en ny.
Men risikerer vi så ikke at stå med omkring 300 nyere kampkøretøjer, som bliver en smule overflødige i Forsvaret - købt for milliarder?
- Vi står foran så massive opgaver i det danske forsvar, så vi får brug for rigtig meget udstyr hele vejen rundt, sagde Mette Frederiksen.
Forsvarsministeren: Piranhaerne skal nok blive brugt
Anden delaftale i forsvarsforliget faldt på plads tirsdag aften. Den betød investeringer i Forsvaret for 95 milliarder kroner – heraf altså 48,2 milliarder kroner til opbygningen af 1. brigade, herunder de svenske IKK’er.
Efter aftalen slog forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fast, at piranhaerne ikke kommer i overskud i Forsvaret.
- Nu er det ikke sådan, at vi får dem i overskud. Nu bruger vi dem et andet sted i Forsvaret, men vi har brug for at få nogle andre køretøjer for at komme i mål med opbygningen 1. Brigade. Det er det, vi så skal lave en plan for nu, sagde han.
Nato har i flere år kritiseret os for at satse på piranha som køretøj til 1. Brigade. Skulle vi ikke bare have købt dem på bælter til at starte med?
- Man må sige, at det er en meget volatil udvikling, der har været i sikkerhedspolitik. For 10-12 år siden var vi i gang med at skære ned på dansk forsvar. Så skete der mange ting i forhold til både Krim og ikke mindst siden i Ukraine, som jo har forandret vores situation sikkerhedspolitisk. Derfor er vi nødt til at tage bestik af det, siger han.
Der resterer næsten ni år af det nuværende forsvarsforlig - i 2028 skal 1. Brigade stå klar efter planen.