I dagens afsnit af Detektors Løgnekalender skal vi tilbage til starten af 1900-tallet. Dengang hvor julemanden begyndte at gå klædt i rødt og dengang, hvor Danmarks første justitsminister efter systemskiftet, løj sig ind i historiebøgerne.
Magtmisbrug og svindel for millioner gjorde nemlig Peter Adler Alberti til hovedpersonen i en af de største skandaler i dansk politik.
Alberti sad som justitsminister fra 1901 - 1908 og hans løgne og svindel endte med at koste ham ministerposten og otte år i fængsel. Og den daværende regering måtte tilmed gå af.
Indflydelsesrig mand
Peter Adler Alberti blev født i 1851 og var søn af Venstrepolitikeren Carl Christian Alberti. Han blev cand.jur. i 1873 og højesteretssagfører i 1881. Fra 1887 var han faderens suppleant i bestyrelsen for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, og tre år senere overtog han faderens post som formand i bestyrelsen.
Ved siden af sin bestyrelsespost i Den Sjællandske Bondestands Sparekasse var P.A. Alberti også formand for Danske Landmænds Eksportforening, der var landets største smøreksportvirksomhed. En post han brugte aktivt i sin politiske karriere.
For at sikre sin politiske popularitet solgte han nemlig smørret billigere, end han købte det af bønderne, hvorefter han dækkede underskuddet ved at sælge ud af sparekassens obligationer, vel og mærke uden at orientere bankens bestyrelse. Bønderne var dog tilfredse, da de fik en god pris for smørret. Men prisen var altså holdt oppe af en sindrig løgn.
Sparekassens obligationer blev dog ike kun brugt til at dække underskuddet i Danske Landmænds Eksportforening. Alberti brugte også pengene til private investeringer i blandt andet guldmineaktier.
P.A. Alberti som justitsminister
Som justitsminister var Alberti kendt som en handlekraftig politiker, der fik flere store lovændringer igennem - blandt andet den såkaldte pryglestraf, som indebar korporlig afstraffelse for blandt andet volds- og seksualforbrydelser. Alberti var også berygtet for sin hensynsløshed over for sine politiske modstandere.
Under hans tid som justitsminister begynder beskyldninger om misbrug af magt og løgne dog at tage til. Beskyldninger der blandt andet resulterer i, at der blev stillet forslag om at nedsætte en undersøgelseskommission, men det blev dog afvist af den daværende statsminister J.C. Christensen.
J.C. Christensen stolede derimod på, at der ikke var noget at udsætte på Alberti. Han lånte endda Albertis sparekasse halvanden mio. kroner af statskassen, da han for en periode var fungerende finansminister, uden at få anden sikkerhed end Albertis ord.
Alberti går af som justitsminister
Selvom J.C. Christensen i første omgang affærdigede beskyldningerne i Landstinget fortsatte kritikken dog mod Alberti. Blandt andet i Politiken, hvor både Det Radikale Venstre og De Frikonservative krævede, at Alberti trådte tilbage.
Imellemtiden får Albertis vælgerforening fremstillet en serie af krukker med Albertis portræt, som skal uddeles til hans trofaste vælgere. På krukkerne står teksten.
- I Rigets Raad hensidder nu en Mand, der samtlige Rebeller tumle kan.
De fleste krukker bliver dog aldrig delt ud.
Presset på regeringen er nemlig steget, og J.C. Christensen og Alberti indgår en aftale om, at Alberti skal træde tilbage som justitsminister. Den 24. juli 1908 - syvårsdagen for systemskiftet - foretog J.C. Christensen en regeringsrokade, og Alberti blev udnævnt med hæderstitlen gehejmekonferensråd og fratrådte samtidig som justitsminister.
Albertis fald
Tirsdag den 8. september 1908 melder Alberti sig selv til politiet i København for bedrageri. De sidste obligationer i sparekassen var solgt, og Alberti havde netop modtaget et afslag på at få et lån til sparekassen. Det var derfor umuligt for ham at fortsætte bedrageriet.
I løbet af de næste to år blev sagens omfang opgjort til 15 mio. kr., et beløb der i dag svarer til knap en mia. kr.
Retssagen ender med, at Alberti i november 1910 bliver dømt til otte års fængsel - en dom han afsoner i Horsens og Vridsløselille. Han får også frataget sin ærestitel.
Efterspillet
Albertis bedragerier fik ikke kun konsekvenser for ham selv. Også regeringen gik af, og både tidligere statsminister J.C. Christensen og tidligere indenrigsminister Sigurd Berg blev tiltalt ved en rigsretssag i juni 1910.
J.C. Christensen blev frifundet for alle anklager, men fik dog kritik for at have stolet for meget på Alberti. Sigurd Berg blev derimod idømt en bøde på 1.000 kr., for at have forsømt at føre tilsyn med Den Sjællandske Bondestands Sparekasse.
Både J.C. Christensen og Sigurd Berg fortsatte deres politiske karriere, og opnåede begge at blive ministre igen. Alberti blev løsladt fra fængslet i 1917 og døde i 1932 af at blodprop efter at være blevet kørt ned af en sporvogn på Nørrebrogade.