Når eleverne keder sig på 6. A på Tårnborg Skole, begynder de at hviske til hinanden, og Philip Hansen fumler med sin blyant.
Næsten hver tredje elev i folkeskolen svarer, at de tit eller meget tit oplever en kedelig undervisning. Det viser den seneste måling af trivsel i folkeskolen for skoleåret 2017/2018. Tilbage i skoleåret 2014/2015 var eleverne mere tilfredse, og lidt under hver fjerde elev kedede sig tit i undervisningen.
Der er ikke langt fra kedsomhed til en urolig klasse, fortæller Philip Hansen:
- Undervisningen går lidt i stå, fordi klassen får skældud, siger eleven fra Korsør.
Elever mister lysten til at lære
Det var ellers ét af målene med folkeskolereformen, der trådte i kraft august 2014, at undervisningen skulle være mere varieret og give eleverne lyst til at lære mere. Det er uheldigt, hvis det ifølge eleverne går den stik modsatte vej, fortæller Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på VIA University College i Aarhus:
- Motivation er afgørende for at dannes, lære og trives og føle sig som en del af skolens fællesskab. Når eleverne mister motivationen, kan det betyde noget socialt, fordi de mister lysten til at deltage aktivt, siger han.
Særligt drengene keder sig, og i trivselsundersøgelsen svarer stadig flere, at de sjældent eller aldrig selv kan gøre noget for at komme væk fra kedsomheden og gøre undervisningen spændende igen.
Hver femte dreng svarer, at undervisningen ikke giver dem lyst til at lære mere.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, at tallene tyder på, at skoledagen er blevet for lang.
- Det kan være svært at fylde alle timer ud med fagligt indhold. Det er vigtigt at få justeret folkeskolen, siger ministeren, der ønsker en lidt kortere skoledag.
Merete Riisager er ikke bekymret over den gode kedsomhed, når børn for eksempel skal terpe nutidsendelser i dansk eller engelsk gramatik; men der skal gøres noget ved den dårlige kedsomhed, som skyldes for lidt indhold i timerne.
Folkeskolen skal have fokus på motivation
Forældreorganisationen Skole & Forældre mener, at tallene sætter en tyk streg under, at folkeskolen skal have fokus på at motivere eleverne. Folkeskolen har brugt mange kræfter på at gennemføre skolereformen, og det skal ikke gå ud over den spændende undervisning, mener landsformand Rasmus Edelberg.
- Vi har en udfordring med at sikre, at undervisningen motiverer og engagerer især eleverne i udskolingen. Folkeskolen involverer ikke de ældste elever godt nok i dag, siger han og mener løsningen er, at give de ældste klasser mere indflydelse.
Kedsomhed kan koste mænd dyrt
Philip Hansen fra Tårnborg Skole tror, at drengene keder sig, fordi de er for kloge til opgaverne. Skal man fange drengenes opmærksomhed, skulle undervisningen være mere varieret.
- Der skulle være lidt mere praktisk arbejde i stedet for bare at sidde og glo i en bog, siger eleven fra 6. klasse.
På den lange bane har det store konsekvenser, hvis drenge mister lysten til at lære. Det er særligt grupper af mænd, som aldrig får en uddannelse, og flere kvinder end mænd tager videregående uddannelser, forklarer forskningschef Andreas Rasch-Christensen.
Det kræver flere tilgange at gøre undervisningen mere spændende, oplyser forskningschefen. Blandt andet kan lærerne inddrage omverdenen eller krop og bevægelse i fagene. Undervisning gør eleverne mere aktive, hvis de får lov til at eksperimentere. Det kan ske ved, at de måske bygger en tømmerflåde eller gennem holdspil - og drengene kan indfanges ved at følge arkæologers arbejde ved en vikingeboplads digitalt.
Men der findes ikke en snup-tags-løsning. Lærerne ved godt, hvordan man gør, og mange ting har skoleverden talt om i årevis, fortæller Andreas Rasch-Christensen.
- Det volder problemer at flytte ting fra papiret ud i skolens virkelighed, konkluderer han.
Kort tid til at skabe spændende undervisning
Danmark Lærerforening er kede af, at så mange elever keder sig.
- Det er rigtigt trist, at det er elevernes oplevelse, siger Jeanette Sjøberg, formand for lærerforeningens undervisningsudvalg, men hun er ikke overrasket over svarene.
Efter at lærernes forberedelsestid er skåret ned, har nogle lærere en halv til en hel time til at forberede en skoledag. På den tid skal de sørge for, at undervisningen rammer alle klassens elever og er varieret.
- Det er blevet sværere at udøve en varieret undervisning med kvalitet, fordi der er kortere tid til at forberede sig, mener Jeanette Sjøberg og peger på, at folkeskolen mangler at finde opskriften på, hvordan man effektivt får engageret alle elever.