Det danske demokrati bliver fejret over hele landet i morgen, hvor det er 165 år siden, at grundloven blev indført i Danmark.
Vi hylder, at vi med en demokratisk styreform har placeret magten hos flertallet af folket og ikke hos enevælden eller en egenrådig diktator.
Demokratiet bliver for det meste fremhævet som et gode. Men det kan skabe konflikt, når et mindretal bliver tromlet.
Netop det har været omdrejningspunktet i konflikten i boligforeningen Egedalsvænge i Kokkedal nord for København.
Det begyndte med et juletræ. Her får du historien om et demokrati, der voksede, men blev fældet, fordi det groede i en forkert retning.
Nej til juletræDe færreste havde i 2012 hørt om det almene, sociale boligbyggeri Egedalsvænge, der huser omkring 1350 mennesker i Kokkedal nord for København.
Byggeriet blev opført i starten af 1970'erne. Københavnere blev lokket fra stenbroen, og tyrkiske gæstearbejdere flyttede ind. I dag har 37 procent af beboerne dansk baggrund, mens resten har anden etnisk baggrund end dansk.
Egedalsvænge anonymitet forsvandt, da pressen i november 2012 fik nys om, at et flertal i boligforeningens bestyrelsen havde besluttet, at der ikke skulle gives penge til et juletræ.
Flertallet bestod af medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk.
Det skabte særlig forargelse blandt foreningens etnisk danske beboere, at flertallet i bestyrelsen ikke ville bruge penge på et juletræ og en juletræsfest, da samme bestyrelse netop havde brugt et langt større beløb på en Eidfest, som markerer afslutningen på muslimernes fastemåned Ramadanen.
- Det var superfedt, at der blev lavet noget for dem, der tror på islam, men så kom det med juletræet, og så var der mange mennesker, der havde det sådan: Hvad fanden bilder de sig ind, husker Monia Stoltz, der har boet i Egedalsvænge hele sit liv.
Det var ikke kun beboere med danske rødder, der var uenige med bestyrelsens beslutning.
Ramazan Soydan har tyrkisk baggrund, og han fandt det pinligt, at flertallet i bestyrelsen havde nægtet at betale for juletræet.
- De (bestyrelsen red.) skal respektere kristendom,og de skal respektere andres tro og kultur. Vi bor i det her land, og hvis folk vil have juletræ, så skal de få det, siger han i dag.
Sten gennem vinduer
Konflikten i Egedalsvænge blev trappet yderligere op, da der blev kastet sten gennem vinduer til den lejlighed, hvor den daværende formand for bestyrelsen, Karin Leegaard Hansen, boede.
Hun havde været fortaler for et juletræ, men nu fik hun nok og flyttede med kort varsel til en hemmelig adresse i Jylland efter at have boet 30 år af sit liv i Egedalsvænge.
På et ekstraordinært afdelingsmøde kort før jul, forklarede de bestyrelsesmedlemmer, der havde været modstandere af juletræet, at deres mål ikke var at afskaffe julen, men at ingen i festudvalget havde mulighed for at stå for juletræsfesten.
Hele konflikten endte i 2012 med, at juletræet trods alt kom op i Egedalsvænge.
Mere magt
Det danske mindretal i boligbyggeriet håbede, at konflikten om juletræet var et enestående tilfælde.
Beboeren Anders Brøgger blev ny formand, efter at Karin Legaard Hansen havde forladt bestyrelsen, og han ønskede, at han kunne få enderne til at mødes.
Men det viste sig, at juletræet blot var den første af flere konflikter, hvor de danske traditioner i foreningen blev truet af det muslimske flertal.
Monia Stoltz sad også i bestyrelsen, men valgte efter nogen tid at trække sig sammen med Anders Brøgger.
- Altså jeg har en fornemmelse af, at de vil skide os andre et stykke. De gør bare, hvad de selv synes, de skal, siger Monia Stoltz i dag.
Lukkede klubber
Fra tilskuerrækken kunne Monia Stoltz og Anders Brøgger se, hvordan flere og flere af de 1.350 beboere i Egedalsvænge bakkede op om den personkreds, der havde været imod juletræet.
Kredsen blev genvalgt demokratisk gentagne gange, og med flertallet i ryggen besluttede bestyrelsen at lukke klubben "Det Gamle Vaskeri", hvor der fortrinsvis kom beboere med dansk baggrund.
Her blev der spillet dart, og klubbens medlemmer vendte jævnligt verdenssituationen over en bajer og en pakke smøger. Den æra er forbi.
I 2013 besluttede bestyrelsen også at lukke foreningens billardklub efter 36 år. Også den klub var primært et samlingspunkt for beboere med dansk baggrund.
Monia Stolz er formand for billardklubben, og hun blev vred og følte sig diskrimineret, da hun fik brevet om lukningen.
- Hvorfor skal de blive ved med at lave krig. Sådan oplevede jeg det. Man føler, at man skal holde fast med neglene. Kan vi overhovedet få lov at være her, eller bliver vi smidt ud lige om lidt, fordi I ikke synes, vi må bo her, siger hun.
Ingen alkohol
Monia Stoltz tolker i dag, at de to klubber skulles lukkes, fordi der blev drukket alkohol, og fordi der primært var danske medlemmer.
Bestyrelsen argumenterede derimod med, at flere beboere havde ønsket en andel i de eksisterende klublokaler.
Og det kan vel være retfærdigt nok, at de fleste skal have del i foreningens fælleslokaler.
Selvom tyrkeren Ramazan Soydan var imod bestyrelsens modstand mod et juletræ, at han en af dem, der er glad for, at der er kommet flere udlændinge i bestyrelsen.
- I mange år kunne danskerne styre det. Der var kun en udlænding i bestyrelsen og syv til otte danskere. De gjorde, hvad der passede dem, udlændinge måtte ikke sige noget. Nu er det omvendt. Danskerne bliver sure over, at alle udlændingene sidder der.
Kontakt til Hizb ut-Tahrir
I forbindelse med lukningen af "Det gamle vaskeri" og Billardklubben kom det frem, at dele af bestyrelsen havde modtaget rådgivning af den islamiske og radikale organisation Hizb-ut-Tahrir.
Det satte ikke bestyrelsen i et pænere lys blandt de etnisk danske beboere.
Hizb Ut-Tahrir er tidligere kritiseret for at være antidemokratiske, bl.a. fordi de har opfordret muslimer til at undlade at stemme ved kommunal- og folketingsvalg.
Samtidig spredte der sig en stemning i foreningen af, at beboerne ikke kunne få lov til at sige deres ærlige mening til bestyrelsen.
Det fik beboere i Egedalsvænge til at sende en klage til Fredensborg Kommune og til boligforeningen 3B.
3B varetager den overordnede ledelse af Egedalvænge og har ansvaret for, at beboerdemokratiet fungerer, som det skal.
I klagen står blandt andet:
- Vi ønsker demokrati og ordentlige demokratiske forhold for alle i Egedalsvænge. Men det kræver, at det sker på en tryg og ordentlig måde, så ingen skal være bange for at sige deres mening eller for at komme til beboermødet.
Klagen var medvirkende til, at Fredensborg Kommune i efteråret 2013 indgik en aftale med 3B om at føre skærpet tilsyn med Egedalsvænge, og man arbejdede sideløbende på at få et bedre samarbejde op at stå med bestyrelsen.
Bestyrelsen bliver afsatMen samarbejdet og dialogen mellem beboerne, afdelingsbestyrelsen og 3B kom aldrig til at fungere i praksis.
Blandt andet vækkede det harme, at bestyrelsen tildelte et lokale til en gruppe unge, der blandt andet er banderelaterede medlemmer af LTF, Loyal to Familia.
Hele historien kulminerer i marts 2014, hvor 3B afsatte den demokratisk valgte bestyrelse i Egedalsvænge og overtog bestyrelsens opgaver. Aldrig før har 3B afsat en afdelingsbestyrelse før.
Når formand for 3B's organisationsbestyrelse, Steffen Morild, skal svare på, hvordan man kan forsvare at afsætte en demokratisk valgt bestyrelse, svarer han:
- Hvis der ikke er en fællesforståelse for rammerne og de demokratiske spilleregler, er det lidt svært at føre tingene ud i livet.
Han forklarer til DR Nyheder, at bestyrelsen for eksempel ikke fik gennemført de beslutninger, som beboerne havde vedtaget på generalforsamlingen i Egedalsvænge.
Og så forsvarer han sig med, at han og organsationsbestyrelsen i 3B også er demokratisk valgt af 3B's beboere, og at man derfor ikke kan kalde sparket til Egedalsvænges bestyrelse for udemokratisk.
Den tidligere bestyrelse er uenig i den udlægning og indgav i marts måned en klage til beboerklagenævnet i Fredensborg Kommune.
Sagen er blevet behandlet i dag, men parterne venter forsat på en afgørelse.
Bestyrelse vil tilbage
Samtidig venter de på, hvornår beboerdemokratiet kan vende tilbage til Egedalsvænge. Steffen Morild siger, at tiden skal være moden, og så bekymrer det ham ikke, at den tidligere bestyrelse har tænkt sig at stille op igen.
- Det er helt i orden. Jeg håber, at folk har lært af det her. Vi vil respektere, dem der bliver valgt, men rammerne skal overholdes.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den tidligere bestyrelse i Egedalsvænge.
Du kan se hele historien bag juletræet i Egedalsvænge på DR1 klokken 20.40.