Eksperter, politikere og politi beder os hver dag om at holde afstand til hinanden og om ikke at samle os i grupper på mere end 10 personer.
Men fungerer corona-tiltagene, og holder borgerne sig til retningslinjerne?
Det vil Statens Serum Institut (SSI) gerne finde ud af ved hjælp fra lokationsdata fra alle de danske mobiltelefoner, som hele tiden registrerer sig på de danske mobilmaster.
Det bekræfter både SSI og teleindustrien.
- Vi har fået en henvendelse fra Statens Serum Institut om, hvorvidt vi kan assistere dem med teledata, der kan underbygge deres analyser for at begrænse udbredelsen af Covid-19 og vurdere om regeringens tiltag virker, siger direktør for telebranchen Jakob Willer.
- Det har vi svaret positivt på, men vi vil sikre os, at det sker på et klart juridisk grundlag, fortsætter han.
Hos SSI fortæller faglig direktør, Kåre Mølbak, at instituttet har henvendt sig til teleselskaberne. Han ønsker ikke at uddybe instituttets henvendelse.
- Det er meget tidligt i behandlingen, og der er mange spørgsmål, som fortsat skal afklares, siger han.
Det er derfor uklart, hvordan håndteringen af teledata i praksis skal fungere. Det er også uvist, hvem der skal vurdere, om der er juridisk grundlag for at udlevere data.
Ifølge DR Nyheders oplysninger kan også Rigspolitiet blive involveret, fordi politiet har systemer, der til daglig håndterer teledata. Data skal dog ikke bruges til at håndhæve forbuddet mod at forsamles mere end 10 personer.
Vil også have data om indkøb og transport
Statens Serum Institut ønsker ikke blot adgang til teledata.
For at vurdere effekten af regeringens tiltag vil man nemlig også gerne bruge data om befolkningens transport og indkøbsvaner med videre, hedder det i en rapport fra Sundhedsstyrelsen.
- Statens Serum Institut har anmodet Rigspolitiet om at assistere med at indhente disse data, lyder det.
Instituttet vil så ud fra data lave en prognose af effekten sammen med en gruppe forskere fra Roskilde Universitet (RUC).
-Denne analyse kan indgå i beslutningsgrundlaget for eventuelle yderligere tiltag eller ophævelse af tiltag, lyder det.
Justitsministeriet har ikke ønsket at svare på, om man er blevet involveret i vurderingen af det juridiske grundlag, men henviser til Sundhedsministeriet.
DR Nyheder har endnu ikke kunnet få en kommentar fra Sundhedsministeriet.
Teledata brugt i udlandet
Får Statens Serum Institut lov til at få fingrene i danskernes teleoplysninger i kampen mod udbredelsen af coronavirus, vil Danmark følge i hælene på en lang række lande, der har taget lignende initiativer.
Blandt andet vores nabolande.
I Tyskland har telegiganten Telekom overdraget anonymiserede teleoplysninger til den tyske pendant til SSI, Robert Koch Institutttet, så instituttet kan analysere tyskernes bevægelser.
Ifølge det tyske ARD-program Tagesschau er der tale om en enkelt overførsel på fem gigabyte data. Det er uklart, om der vil blive flere overførsler, og hvorvidt også Vodafone og Telefonica i Tyskland vil stille data til rådighed.
I Norge har man gjort brug af masteoplysninger fra mobiler til at registrere, hvordan nordmændene bevæger sig rundt i landet.
- Indirekte kan det være med til at bremse spredningen af virus. For vi kan bruge det i vores beregninger, som igen påvirker, hvor stærke tiltag der implementeres, lød det fra professor Birgitte De Blasio fra norske Folkehelseinstituttet til NRK.
En række andre lande har også brugt data til at forhindre smitte. I Østrig har teleselskabet A1 på eget initiativ vidergivet kunders bevægelsesmønstre til regeringen, skriver mediet Futurezone.
Kina har ifølge det statslige nyhedsbureau Xinhua lanceret en app, der ud fra data om bevægelsesmønstre og kendte sygdomstilfælde vurderer, om borgere har været i nærheden af en coronasmittet.
Kinesiske myndigheder har også brugt nummerpladescanning til at identificere og karantænesætte personer, der har kørt ind i områder, hvor smitterisikoen vurderes at være stor, skriver nyhedsbureauet Reuters.