Influenzasæsonen er officielt indtruffet.
For mange betyder det en tid, hvor man konstant har en følelse af selv at være forkølet eller være omgivet af sygdom.
Og hvis det virker, som om det er værre, end det plejer, er det ikke nødvendigvis helt skævt.
I år er nemlig første efterår og vinter efter coronanedlukninger, og det har gjort vores immunforsvar mindre kampklar over for vinterens sygdomme, forklarer Jens Lundgren, som er professor i infektionssygdomme og overlæge ved Rigshospitalet.
Han sammenligner immunforsvaret med at være i form.
- Hvis man har ligget på sofaen uden at lave noget i et års tid, vil man ikke kunne løbe et maraton. Det samme gør sig gældende med vinterens forskellige virus, siger Jens Lundgren.
I denne henseende er sofaen coronanedlukningerne og den gode hygiejne, der har holdt immunforsvaret fra at møde en masse forskellig virus og derved blive trænet.
- Det er den gentræning, immunsystemet er i gang med nu, siger professoren.
Indtil det har genvundet sin form, vil man nemmere kunne blive smittet og blive mere syg, når man bliver smittet, forklarer direktør i Statens Serum Institut (SSI) Henrik Ullum.
- For langt de fleste af os er det længe siden, vores immunforsvar har mødt luftvejsinfektionerne. Det vil i teorien betyde, at vi er mere udsatte, siger han.
Jens Lundgren understreger, at der ikke er noget galt med vores immunforsvar. Det er bare ikke lige så robust, som det normalt ville være.
Glemmer du, så husker SSI
SSI holder øje med sygdomme i samfundet, og her kan man ikke umiddelbart se, at der skulle være mere efterårssnue i luften end inden coronanedlukningerne.
Restriktionerne hjalp ikke kun mod at holde coronavirus på afstand, men alle luftvejsinfektioner, forklarer direktøren fra SSI.
Så den der mavefornemmelse af, at mange er syge, kan skyldes, at vi slet og ret har glemt, hvordan det plejer at være på denne tid af året, siger Henrik Ullum.
- Det gør, at vi en lille smule har glemt, hvor meget snot, forkølelse og hoste der i virkeligheden er sådan en typisk dansk vinter.
- Men det genoplever vi nu igen.
Jens Lundgren peger også på, at der florerer masser af forkølelsesvirus - præcis som der plejer under influenzasæsonen, der strækker sig fra uge 40 til uge 20.
- Sådan er det at være et menneske i et koldt land om vinteren. Det kan godt være, at folk har glemt det lidt, fordi der er gået et par år, hvor man ikke har oplevet det i samme omfang. Folks hukommelse kan nogle gange være kort.
Smitte med RS-virus stiger
Én sygdom er dog i stigning: Luftvejssygdommen RS-virus, der rammer særlig hårdt hos helt små børn. Den er formodentlig i stigning som følge af nedlukningerne, mener Henrik Ullum.
- Normalt er det en sygdom, der først rigtig kommer efter nytår. Den har vi allerede en efterårsbølge af nu.
Sygdommen er notorisk kendt blandt forældre, men voksne kan også sagtens blive smittet, og den giver da også anledning til mange luftvejsinfektioner.
- Vi holder øje med, hvad der cirkulerer i samfundet ved at få prøver fra praktiserende læger. Det, der kaldes sentinelovervågning. Der kan vi se, at i hver femte prøve, der tjekker for infektioner hos både børn og voksne, er RS-virus, siger Henrik Ullum.
Sygdommen forekommer dog klart mest hos de små børn, understreger han.
Influenza på afstand
Ellers er forkølelsesvira af forskellig art dem, flest bliver smittet med i øjeblikket.
- Som danskere ved vi godt, at der er et hav af modbydelige virus, der kaster sig over os om vinteren, og det gør de simpelthen også denne her vinter, siger Henrik Ullum fra SSI.
Til gengæld er influenza-virus ikke begyndt at brede sig endnu. Ligeledes er smitten med coronavirus lav. Det skyldes det, SSI kalder hybridimmunitet, som er en kombination af høj vaccinetilslutning og mange smittede sidste vinter.
- Man tør næsten ikke sige det, men det går jo meget godt i Danmark lige nu, siger Henrik Ullum.
Blandt andet fordi mange danskere har opbygget habile hyginevaner som at holde sig langt væk fra arbejde, når man er syg, have rene hænder og nyse i ærmet, mener direktøren for SSI.