På Saltum Skole i Nordjylland er der tomt. Normalt rummer den 170 elever plus lærere, men på grund af en automatisk coronanedlukning i sognet, er de nu sendt hjem.
Og det ærgrer Malthe Sigsgaard Olesen, der går i 9. klasse og har skiftet klasselokalet ud med hjemlige omgivelser.
- Jeg synes, det er meget irriterende. Jeg savner fællesskabet, man har, når man er på skolen.
Han frygter, at nedlukningen betyder, at han sammen med sin klasse ikke kan komme på en længe planlagt klassetur til Berlin.
- Det er en tur, jeg har set frem til meget længe. Vi har sat bankoborde op for at tjene penge ind til det. Vi har haft en bod på skolen, hvor vi har solgt mad for at tjene penge, siger han.
Selvom det ikke nødvendigvis ændrer noget for Malthe Sigsgaard Olesen og klassekammeraterne, så er der ved at tegne sig et billede af, at de automatiske sognenedlukninger kan være fortid.
- De automatiske nedlukninger er simpelthen overreaktioner. Jeg synes, vi skal afskaffe dem så hurtigt som muligt, for de har nogle meget uheldige konsekvenser for rigtig mange mennesker, siger Per Larsen, der er sundhedsordfører for De Konservative.
Covid-19 er indtil 10. september defineret som en samfundskritisk sygdom. Hvis ikke det forlænges, så ophører beføjelsen til blandt andet sogne-nedlukning 10. september sammen med de få resterende coronarestriktioner, som ellers skulle løbe til 1. oktober.
Har tidligere stemt imod
De borgerlige partier stemte allerede tilbage i marts i år imod, at corona skulle have en særstatus som samfundskritisk sygdom.
Og ifølge Per Larsen (K) så er der gode grunde til, at statussen nu skal ændres:
- Befolkningen er jo vaccineret langt hen af vejen. Der er også mange, der har haft covid-19 og har dannet antistoffer. Vi kan se, dem der bliver smittet, de bliver ikke særligt syge, og de bliver hurtigt udskrevet fra hospitalerne igen. Så jeg synes ikke, der er grund til denne her særstatus, siger han.
På den anden politiske fløj mener Enhedslisten heller ikke længere, at covid-19 lever op til forudsætningerne i epidemiloven for at kunne definere den som samfundskritisk, siger Peder Hvelplund, der er partiets coronaordfører.
- Altså at den truer vitale samfundsmæssige interesser - så som vores sundhedsvæsen eller vores samfundsøkonomi. Derfor synes jeg, at det helt rigtige og i overensstemmelse med epidemiloven ville være, at vi nedklassificerer den, så den ikke længere er samfundskritisk, men alene er alment farlig.
Det handler ifølge Peder Hvelplund (EL) også om demokratiske principper. Man skal ganske enkelt sørge for, at regeringen udelukkende har de særlige bemyndigelser, når det er nødvendigt.
- Vi skal naturligvis sikre, at når vi i helt undtagelsesvise tilfælde udstyrer regeringen med nogle meget vidtgående bemyndigelser, så skal vi også være klar til at kunne tage dem fra dem igen, når forudsætningerne ikke længere er tilstede.
Flertal uden om regeringen
Heller ikke hos SF mener sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen, at der, som det ser ud med epidemien nu, er grundlag for, at den stadig skal være en samfundskritisk sygdom.
Hvis regeringen beder om forlængelse, så er det ikke nok for De Radikale, som gerne ser en nedkvalificering, fortæller sundhedsordfører Stinus Lindgreen.
- Hvis Statens Serum Institut (SSI) kommer og siger, at september måned skal med og har nogle rigtig gode argumenter, så lytter jeg selvfølgelig til det. Umiddelbart er det svært at se, hvilke argumenter det kan være, men der sidder jo kloge folk i SSI.
Dermed tegner der sig et flertal uden om regeringen. Sundhedsminister Magnus Heunicke sagde på et pressemøde i går, at regeringen var i gang med at undersøge muligheden for at nedklassificere covid-19, så den ikke længere er samfundskritisk.
Hvis der pludseligt sker drastiske ændringer i epidemien eller helt andre varianter, så skal man selvfølgeligt forholde sig til det. Det er både Enhedslisten og De Radikale enige om.
- Alt det, vi har vundet det sidste halvandet år, skal vi ikke smide på gulvet på grund af tre uger, så jeg lytter selvfølgelig til SSI, siger Stinus Lindgreen.
Peder Hvelplund er dog rolig ved situationen, som den er nu.
Det kan være, at der kommer nye varianter, at vi pludseligt kan se større udbrud. Det er der intet, der tyder på nu, men skulle den situation opstå, så ville man jo altid kunne reaktivere epidemiloven igen. Og der har det jo vist sig, at der er et meget ansvarligt flertal i folketinget, som også er villige til at tage det ansvar, siger han.