Når en borger ringer 1-1-2, og der er tale om et hjertestop, lykkes det knap 75 procent af gangene de ansatte ved alarmcentralen at opdage det.
Og når de bruger en computer med superhukommelse til at 'lytte med' på samtalen, kan de finde op til 10 procent flere hjertestop.
Det viser et projekt i Region Hovedstadens Akutberedskab, som siden september har brugt kunstig intelligens til at identificere tegn på livstruende tilstande, skriver Berlingske.
- Vi kan se, at vi har en kunstig intelligens, der er i stand til at lytte til samtalerne på 112, analysere dem og drage den korrekte konklusion bedre, end et menneske er i stand til. Det er ret fantastisk, siger forsker Stig Nikolaj Blomberg fra Akutberedskabet i Region Hovedstaden til Berlingske.
Computeren husker alle ord
Forskerne bag projektet har undersøgt 110.000 opkald til 112 i 2014 og sammenlignet computerens vurdering med medarbejdernes beslutninger.
Ved 1.000 af de undersøgte opkald viste det sig at handle om hjertestop. Her opdagede computeren 84,1 procent af tilfældene, hvor medarbejderne spottede det i 72,5 procent af tilfældene.
Computeren, som hjælper sundhedspersonalet, er blevet kodet med hundredtusindvis af samtaler for at kunne finde tegn på hjertestop hos de patienter, der ringer ind.
Sådan er den ligesom en garvet sygeplejerske ved lægevagten trænet i at lede efter specifikke mønstre og være opmærksom på særlige ord, vendinger, stemmeføring og åndedræt, skriver Berlingske.
- Og til forskel fra mennesker kan den rent faktisk huske hvert et ord, der er blevet sagt om hjertestop, og kender også enhver udgang på det, der er blevet sagt, siger Stig Nikolaj Blomberg.
Kan redde liv
Hjertestop er en alvorlig og akut situation, hvor der må handles hurtigt. For hvert minut, der går, øges risikoen for at dø med 10 procent, skriver Berlingske. Så ved at supplere med kunstig intelligens, når patienter kontakter beredskabet, kan det bidrage til at handle hurtigere. Og det glæder forskeren ved Region Hovedstaden.
- Vi håber, at det kan være med til at redde flere til et bedre liv med færre følger, siger Stig Nikolaj Blomberg.
Han fortæller, at det kan være en "meget kompleks opgave" at sidde og besvare opkald til 112 og 1813. Derfor håber forskeren på, at computersystemet kan blive en central støtte for medarbejderne og en stor gevinst for patienterne.
Undersøgelsens positive resultater fører nu også til, at regionen vil bruge supercomputeren til at hjælpe medarbejderne i akutberedskabet ved flere diagnoser. Derfor fodrer man lige nu computeren med opkald, der handler om apopleksi, hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Og senere kan der gøres forsøg med at spotte meningitis, der tidligere har været katastrofale episoder med ved 1813.