Chef i Skat påpegede selv dobbeltrolle i undersøgelse af skandalesag

Trods gentagne spørgsmål om habilitet i undersøgelse af sag om svindel for 12,7 mia. kroner beholdt to chefer ansvar for at finde beviser frem.

En kontorchef i Skattestyrelsen (det tidligere Skat) gjorde flere gange opmærksom på, at hun og hendes direktør indtog en dobbeltrolle, da begge indgik i den undersøgelse, de sammen sad med ansvaret for at udvælge bevismaterialer til.

Det fremgår af e-mails, som P1 Orientering har fået aktindsigt i.

- Flere, som vil være involveret i arbejdet i SKAT med at fremskaffe materiale til Undersøgelseskommissionen, har været tæt på de områder, som kommissionen skal undersøge. Dette gør sig gældende for både [direktøren] og mig, skrev kontorchefen fx den 28. juni 2018 i en e-mail.

Alligevel blev de to chefer ved med at stå for at udvælge og sortere i de dokumenter, som Undersøgelseskommissionen om Skat skal bruge til blandt andet at vurdere de to chefers eget ansvar i sagen om svindel med refusion af udbytteskat for over 12,7 mia. kroner.

Kolleger: Ansvar for skandale kan ende hos de forkerte

Flere af deres kolleger, der ligesom de to skal afhøres og ansvarsvurderes, mener derfor, at undersøgelseskommissionen risikerer at placere aben for udbytteskat-skandalen på de forkerte skuldre.

- For os, der skal ind og afhøres, betyder det jo automatisk, at vi ikke ved, om alt er med, forklarer tidligere direktør i Skat Nordjylland, Lars Møller Madsen.

- Man kan vælge de dokumenter, hvor man selv står, som man har lyst til at stå, og andre står ringere i billedet. Det er oplagt. Man kan risikere, at det er de forkerte mennesker, der får skylden. Det er en oplagt risiko, siger han til P1 Orientering.

Lars Møller Madsen blev pensioneret i 2017, men sad i sin tid som direktør i Skat Nordjylland med på fem møder i Produktionsforum, hvor opfølgning på interne advarsler om manglende kontrol med refusion af udbytteskat var på dagsorden. Kommissionen skal derfor også vurdere hans ansvar i sagen.

Det samme gælder Skatteministeriets tidligere departementschef, Peter Loft. Han mener også, at ansvaret risikerer at havne hos de forkerte, når to chefer, der selv har været ind over udbytteskat-sagen, har stået for at udvælge beviser til kommissionen.

- I princippet kan der jo være et eller andet væsentligt dokument, som enten ikke er fundet, eller som nogen har sagt, ’Av, det her må vi sgu hellere beholde for os selv’, forklarer tidligere departementschef, Peter Loft.

- I yderste konsekvens kan det jo betyde, at nogen bliver tillagt et ansvar, som de enten ikke har eller skulle dele med andre, siger han til P1 Orientering.

Ansvarlige chefer ”har været tæt på”

De to chefer i Skat, der har stået for udvælgelsen af dokumenter til Undersøgelseskommissionen om Skat, sad selv med på ti centrale direktionsmøder, hvor Skats øverste ledelse igen og igen blev advaret om, at det var muligt at svindle med refusion af udbytteskat, uden at Skat kunne kontrollere det, og at udbetalingerne i praksis var steget. De ti møder fandt sted i årene 2013 til 2015, mens svindlen for over 12,7 milliarder kroner i refusion af udbytteskat fandt sted, uden at der blev sat en stopper for det.

At de to chefer havde ”været tæt på” den sag, de havde ansvar for at udvælge beviser i, gjorde kontorchefen opmærksom på flere gange. I mailen af 28. juni 2018 bemærker kontorchefen, at direktøren allerede på et møde tilbage i oktober 2017 også selv havde gjort opmærksom på det samme, ligesom kontorchefen senere selv endnu en gang påpegede de tos dobbeltrolle i sagen, da hun den 31. oktober 2018 videresendte sin tidligere mailveksling ”om habilitet”, som hun skriver. Denne gang også til kolleger i Skatteministeriets departement.

En kraftig advarsel, man er nødt til at tage alvorligt

Lars Møller Madsen og Peter Loft, der også skal afhøres af kommissionen, er derfor ikke i tvivl om, at de to chefer, der har haft ansvar for at finde beviser frem, selv har været opmærksomme på deres egen dobbeltrolle i sagen.

- Budskabet i de her e-mails – som jeg læser det – det er, at der er en medarbejder, der føler sig inhabil og ønsker at gøre opmærksom på det for ikke at komme galt af sted. Og det gør vedkommende ikke bare én gang, men flere gange. Det er en kraftig advarsel, som man bliver nødt til at tage alvorligt, siger tidligere direktør i Skat, Lars Møller Madsen til P1 Orientering.

- Man skal selv gøre opmærksom på, hvis man mener, der er et habilitetsproblem. Det har de jo så gjort. Og de jo er ret tæt på. Så må man sige, at deres vurdering af, at der kan være et problem, er jo ikke helt irrelevant, siger også tidligere departementschef, Peter Loft.

Kontorchefen og direktøren er begge jurister. De to var ansat som henholdsvis juridisk direktør og kontorchef i et juridisk kontor herunder frem til december 2018, hvor Skat afleverede sin foreløbig sidste sending journaliseret materiale om udbytteskat-sagen til kommissionen.

Over dem sad og sidder stadig direktøren for Skattestyrelsen, Merete Agergaard. Hun bekræfter kontorchefens mails, men kommer til en anden konklusion.

Blev bedt om at fortsætte arbejdet

Merete Agergaard påpeger, at kontorchefen i sin første e-mail skrev til Undersøgelseskommissionen om Skat og gjorde kommissionen opmærksom på, at hun selv og den juridiske direktør ”har været tæt på” de områder, de havde ansvar for at skaffe bevismaterialer på.

- De har gjort opmærksom på, som kontorchefen skriver, at de er tæt på områder, som kommissionen skal undersøge, forklarer Skattestyrelsen øverste direktør, Merete Agergaard til P1 Orientering.

Men undersøgelseskommissionen svarer kontorchefen, at det ”alene [er] SKAT, der kan tage stilling til Deres deltagelse i dette arbejde”, fremgår det af et brev fra kommissionen, P1 Orientering også har fået aktindsigt i.

- Det påhviler den enkelte ansatte og den enkelte myndighed at overholde reglerne om inhabilitet, jf. princippet i forvaltningslovens § 6, forklarer Undersøgelseskommissionen om Skat også P1 Orientering.

Kontorchefen går derfor i stedet til sin chef – den juridiske direktør – og får besked på at fortsætte arbejdet med at udvælge og sortere dokumenter til kommissionen, forklarer direktør for Skattestyrelsen, Merete Agergaard.

- Så siger kommissionen til os, at ’det må I selv finde ud af’. Og så vender hun det og bliver bedt om, at fortsætte med arbejdet.

- Og hvem beder hende om det?

- Hun vender det med sin chef, som er den juridiske direktør, og som er en del af direktionen, fortæller Merete Agergaard.

Merete Agergaard understreger kraftig, at direktionen og de to chefer selv hele tiden var enige om, at de to chefer ikke var inhabile i sagen. Også selvom kontorchefen igen i oktober 2018 sendte sin første e-mail af 28. juni 2018 ”om habilitet” videre til kolleger i Skatteministeriets departement.

- Min vurdering, direktionens vurdering, de pågældendes vurdering var og er, at de var og er habile, siger den øverste direktør for Skattestyrelsen, Merete Agergaard, til P1 Orientering.

E-mails understreger problem

At styrelsen vurderede, at de to chefer ikke var inhabile og hvorfor, findes der angiveligt ingen direkte dokumentation for. ”Der ses ikke at være dokumenter med oplysninger specifikt om habilitetsvurderingen”, skriver Skattestyrelsen til P1 Orientering og understreger, at styrelsen ”ikke har yderligere at tilføje” til den forklaring, den kom med tilbage i november 2018, da P1 Orientering første gang stillede spørgsmål til de tos habilitet.

Skattestyrelsen medgav dengang, at kontorchefen varetog arbejdet med at finde materiale frem til undersøgelseskommissionen, men afviste, at kontorchefen var inhabil.

- Kontorchefen anses ikke for at være inhabil, da denne på intet tidspunkt har haft beslutningskompetence fsva. de områder, som Undersøgelseskommissionen skal undersøge, skrev Skattestyrelsen i sit svar til P1 Orientering i november 2018.

Men det forhindrede ikke kontorchefen i at være inhabil, mener dr.jur. Frederik Waage fra Syddansk Universitet.

- Det afgørende er ikke, om embedsmanden har en beslutningskompetence. Det afgørende for spørgsmålet om inhabilitet, det er, om embedsmanden kan ifalde et ansvar. Og det er der risiko for, at embedsmanden kan i det her tilfælde. Og derfor er embedsmanden inhabil, forklarer dr.jur. Frederik Waage til P1 Orientering.

Hvad direktøren angår, har Skattestyrelsen ikke givet nogen forklaring på, hvorfor vedkommende ikke skulle være inhabil i sagen. Tværtimod har styrelsen bekræftet, at direktøren havde det overordrende ansvar for udvælgelsen af materiale til kommissionen. Og det og de nye e-mails bestyrker derfor blot Frederik Waage i sin vurdering af, at også direktøren er inhabil.

- De her e-mails de understreger, at der kan være et problem i forhold til inhabilitet, for det synes medarbejderne jo tydeligvis selv, siger dr.jur. Frederik Waage.

Justitsministeriet har skrevet en mail til P1 Orientering, der indikerer, at ministeriet mener, at ministre og embedsmænd stort set ikke kan være inhabile, når det gælder udlevering af dokumenter til en undersøgelseskommission.

Men det ændrer ikke på dr.jur. Frederik Waages konklusion. Han påpeger, at ministeriet i svaret til P1 Orientering går imod den almindelige opfattelse i den juridiske teori om, hvornår inhabilitetsreglerne finder anvendelse.

- De er inhabile. For de her embedsmænd, de har siddet på nogle møder, hvor man har truffet afgørende beslutninger, som er under genstand for undersøgelse af undersøgelseskommissionen. Der har de stået i det problem, at de har skullet tage stilling til, om et dokument skulle udleveres, som potentielt kunne være belastende for dem selv, forklarer han til P1 Orientering.

Risiko for at relevante sager ikke kommer frem

Den pågældende direktørs og kontorchefs beslutninger kan også i praksis have ført til, at kommissionen ikke nødvendigvis har fået adgang til alt relevant materiale.

Undersøgelseskommissionen om Skat skrev i et notat i juni 2018, at Skattestyrelsen slet ikke havde søgt i sine dokumenter, når styrelsen skulle finde dokumenter frem og udlevere dem til kommissionen.

Skattestyrelsen havde derimod udelukkende søgt i overskrifterne på de overordnede sagsmapper, som Skats millioner af dokumenter ligger gemt i, fremgår det af notatet.

- Der er således en risiko for, at der er relevante sager, som ikke fremkommer ved søgningerne, skrev Undersøgelseskommissionen om Skat.

De to chefers måde at udvælge bevismateriale på, beroliger således på ingen måde deres tidligere kolleger, der også skal afhøres af kommissionen og også skal have deres ansvar i udbytteskat-sagen vurderet.

- Jeg synes, at det er problematisk, at man ikke har søgt dybt på dokumenternes indhold. Altså det svarer jo til, at man gennemfører en eller anden retssag og siger, ’Vi tager kun hver anden stykke papir og bruger i den her retssag’. Jeg ved godt, at det er fortegnet, men det er jo sådan set det, man gør, for man ved med sikkerhed, at man får ikke det hele med, siger tidligere direktør i Skat Nordjylland, Lars Møller Madsen til P1 Orientering.

Ikke et betryggende grundlag at blive afhørt på

Selvom Skatteministeriets departement godt har kunnet søge i sine dokumenter, har Skattestyrelsen fortalt kommissionen, at det ”ikke [vil] være muligt for Skat at foretage søgninger på samme måde som Skatteministeriet (søgninger på dokumentniveau … )”, fremgår det også af notatet. En forklaring, som Skattestyrelsen fastholdt over for P1 Orientering ved at gentage, at på grund af størrelsen på styrelsens journalsystem, ”kan der ikke foretages en fritekstsøgning”.

Da P1 Orientering kunne vise, at det ikke var sandt, trak Skattestyrelsen denne forklaring tilbage.

- Det kan altså godt teknisk lade sig gøre at gennemføre fritekstsøgning, medgav styrelsen efterfølgende, men bekræftede, at det stort set ikke var sket.

Og det piner tidligere departementschef, Peter Loft, som kommissionen også skal vurdere ansvaret hos.

- Altså jeg synes, at det hele smager af sådan lidt af en lidt lemfældig holdning til en meget meget vigtig undersøgelse. Når man går ud sådan lidt rask i replikken og siger, ’vi kan ikke’. Igen sådan en lidt nonchalant holdning, som piner mig som en af dem, der skal afhøres. Det er da noget, som i hvert fald for os, der skal afhøres, har stor betydning. Og det er noget, vi tænker meget over, forklarer tidligere departementschef, Peter Loft til P1 Orientering.

- Når man har den fremfindingsmetode. Og når man har brugt medarbejdere, der gør opmærksom på – relativt kraftigt – at de måske er inhabile, så er det ikke et betryggende fundament for at blive afhørt, siger også den tidligere direktør i Skat, Lars Møller Madsen.

Lettere at sætte en retning for undersøgelsen

Lars Møller Madsen mener i det hele taget, at det gør det nemmere at få hånd i hanke med kommissionens afdækning af udbytteskat-skandalen, at man har ladet en direktør og en kontorchef, som selv skal have deres ansvar i sagen vurderet, stå for at udvælge og sortere dokumenter til en kommission.

- Der er ingen tvivl om, at når man vælger de to til at udvælge dokumenter, så har man 100 procent styr på, hvad der udleveres, og 100 procent styr på, hvad der ikke udleveres. Man opnår det, at man ligesom har styr på, ’hvad kan der ske?’ Altså man kan lettere sætte en retning på det forløb, der kommer til at rulle i undersøgelsen, siger Lars Møller Madsen til P1 Orientering.

Og det vurderer dr.jur. Frederik Waage kan være en reel konsekvens ved at give to chefer, der selv indgår i undersøgelsen, ansvar for at udvælge bevismateriale i sagen.

- Problemet det er, at hvis de her chefer, de falder over et dokument, som er belastende for dem selv, så er de jo sådan set ikke forpligtede til at fremlægge de dokumenter. Og så er problemet så, at så kommer undersøgelseskommissionen jo ikke frem til sandheden i den her sag, forklarer Frederik Waage.

- Vil det sige, at hvis de skulle have fundet et dokument, der belastede dem selv, så måtte de gerne helt lovligt lade være med at give det til undersøgelseskommissionen?

- Ja, efter min vurdering vil de i så fald ikke være forpligtede af undersøgelseskommissionsloven til at fremlægge dokumentet.

Så hvad har Skat opnået ved at sætte to medarbejdere, der selv er en del af udbytteskatsagen, til at fremfinde beviser i udbytteskatsagen?

- Så man har selvfølgelig derved opnået, at det ikke er alle dokumenter, der nødvendigvis kommer frem, hvis de er belastende for medarbejderne i Skat, fortæller dr.jur. Frederik Waage til P1 Orientering og understreger, at han ikke har belæg for at hævde at Skattestyrelsen med vilje skulle have arbejdet ud fra et ønske om at begrænse kommissionens adgang til dokumenter.

Justitsministeriet har sendt P1 Orientering en mail, hvori ministeriet fremlægger en anden fortolkning af lov om undersøgelseskommissioner. Ifølge ministeriets udlægning, må en embedsmand i en situation som denne ikke undlade at udlevere dokumenter med henvisning til, at det vil skade vedkommende selv, hvis papirerne kommer frem. Ministeriets udlægning er uden nærmere begrundelse eller henvisninger og ændrer ikke dr.jur. Frederik Waages læsning af loven og dens fortolkningsbidrag. Han påpeger at reglerne om embedsmænds udlevering af dokumenter i det konkrete tilfælde må fortolkes indskrænkende og i lyset af, at embedsmænd efter loven er fritaget fra at vidne mod sig selv over for kommissionen, hvis de derved risikerer at ifalde et straffeansvar eller et disciplinært ansvar.

Kommissionsundersøgelse risikerer at være spildt

Lars Møller Madsen og Peter Loft mener, at Skattestyrelsen under alle omstændigheder burde have givet nogle andre medarbejdere i styrelsen ansvar for at finde dokumenter frem til kommissionen.

- Jeg synes, at det hører sig til, at man virkelig gjorde, hvad man kunne. Også for ikke at ende i en situation, som Tibet-kommissionen kom i. Det endte jo lidt ejendommeligt med, at man måtte genoptage kommissionsarbejdet, fordi det viste sig, at de ikke havde haft det relevante materiale at tage udgangspunkt i, siger tidligere departementschef, Peter Loft til P1 Orientering.

- Jeg synes, at det er ærgerligt, at man har sat de personer på fremfindingen af bilag, og at man har fastholdt det på trods af, at de har advaret undervejs i forløbet. Man risikerer simpelthen, at det hele ender med at være spildt, mener også tidligere direktør i Skat Nordjylland, Lars Møller Madsen.

Deres indvendinger får dog ikke direktør for Skattestyrelsen, Merete Agergaard, til at ændre syn på sagen.

- Jamen, det synes jeg da er trist, at de oplever det på den måde. Det ændrer ikke ved min vurdering af de pågældendes habilitet. Min vurdering, den var og har været, at i den periode, de to pågældende har haft opgaven – altså direktøren og kontorchefen – der var de habile. Og det har jeg ikke noget grundlag for at betvivle nu, siger direktør for Skattestyrelsen, Merete Agergaard til P1 Orientering.

P1 Orientering har kontaktet både kontorchefen og den juridiske direktør og givet dem lejlighed til at besvare spørgsmål om sagen, men har ikke modtaget svar fra nogen af dem. Skattestyrelsen har imidlertid videresendt en e-mail fra den juridiske direktør, der skriver, at hun ”på intet tidspunkt har følt [sig] inhabil i forhold til denne opgave.” Den juridiske direktør har skiftet arbejde, ligesom kontorchefen nu heller ikke længere arbejder med opgaven, efter styrelsen i december 2018 sendte kommissionen de foreløbig sidste sendinger med journaliseret materiale vedrørende udbytteskatsagen.