Bunkerfirma erkender fejl i forklaring i brændstofsag

Dan-Bunkerings første pressemeddelelse i sag om jetbrændstof til Syrien viser sig nu at være fejlbehæftet.

Et af de russiske tankskibe, som Dan-Bunkering har leveret jetbrændstof til, er Mukhalatka, som marts 2019 lå i denne havn ved Sortehavet, under et nyt navn, Truvor. Foto: DR

Et dokument, der bliver underskrevet af to skibes kaptajner, udgør et vigtigt element i Dan-Bunkerings forklaring i den første pressemeddelelse, virksomheden har udsendt i sagen om leverancer af jetbrændstof til russiske kampfly i Syrien.

Men efter DR har stillet en række spørgsmål til pressemeddelelsen, erkender Dan-Bunkering nu, at forklaringen var fejlbehæftet.

Sagen drejer sig om leverancer af mindst 30.000 ton jetbrændstof, betalt af russisk militær og overført til russiske skibe, der sejlede lasten videre til Syrien.

I pressemeddelelsen, som blev sendt til udvalgte medier tirsdag aften, erkendte Dan-Bunkering at have leveret brændstof til de russiske skibe, som DR har omtalt. Men Dan-Bunkering afviste at have brudt EU’s sanktioner, som forbyder handler med jetbrændstof til brug i Syrien.

Virksomheden forklarede blandt andet, at der ikke stod, brændstoffet skulle til Syrien på det såkaldte BDR-dokument, som ifølge Dan-Bunkering bliver brugt, når et tankskib overfører sin last fra et skib til et andet.

Men ifølge Søfartsstyrelsen bruges BDR-dokumentet ikke, når man overfører laster mellem skibe.

Dokument ikke relevant

Søfartsstyrelsen oplyser til DR, at et BDR-dokument ikke er relevant, når en last bliver overført fra et skib til et andet – altså i denne sag en last af jetbrændstof.

Derimod bruges dokumentet, når et skib tanker et andet skib op med skibsbrændstof, også kaldet bunker. Synschef i Søfartsstyrelsen, Martin John, forholder sig ikke til den konkrete sag, men siger:

- En Bunker Delivery Note (BDR) er en note, der er skrevet med henblik på at dokumentere olie til brug for egen fremdrift (sejlads, red.). Der er ikke tale om en note, der relaterer sig til en last.

Noten skal ifølge Søfartsstyrelsen heller ikke angive den havn, som skibet sejler til.

- Der er ingen krav om oplysninger om oliens destination, netop fordi det er en note, der dokumenterer olie til brug for egen fremdrift, siger synschef Martin John.

Skulle have skrevet 'leveringsdokumenter'

Efter DR har forelagt Dan-Bunkering oplysningerne om, at et BDR-dokument ikke har noget med overførsler af laster mellem skibe at gøre, erkender virksomheden nu, at deres pressemeddelelse var fejlbehæftet.

- I Dan-Bunkerings pressemeddelelse skulle have været anført ’leveringsdokument’ i stedet for ’BDR’, lyder det fredag formiddag i en mail til DR fra virksomhedens advokat.

- Vi kan i den forbindelse oplyse, at der på ingen af Dan-Bunkerings leveringsdokumenter har været angivet Syrien som slut-destination, tilføjer advokaten.

DR har bedt Dan-Bunkering om at uddybe, hvilke leveringsdokumenter virksomheden henviser til, men det har virksomheden ikke ønsket at svaret på.

Ikke kendt udtryk

Ifølge Trond Solvang, der er professor på Nordisk institut for Sjørett ved Oslo Universitet og desuden har 23 år erfaring som shippingadvokat, er ’leveringsdokumenter’ ikke et kendt udtryk i branchen.

- For mig er leveringsdokumenter ikke noget entydigt. Man opererer i branchen normalt med konnossementer – også kaldet bills of lading - som indeholder oplysninger om lasten kvalitet, kvantitet, oprindelse, destination og så videre. Men man kalder normalt ikke den slags dokumenter for leveringsdokumenter, siger Trond Solvang.

DR har spurgt Dan-Bunkering, hvilke destinationer der har været opgivet på de leveringsdokumenter, de nu henviser til, og hvorfor virksomheden alene fremhæver ét enkelt dokument i forklaringen. Men det ønsker Dan-Bunkering, ifølge virksomhedens advokat, ikke at svare på.

Virksomhedens advokat har tidligere skrevet til DR, at Dan-Bunkering ikke kan udtale sig om konkrete kundeforhold, da disse er underlagt fortrolighed, ligesom virksomheden ikke kan kommentere på en amerikansk retssag, hvor Dan-Bunkering ikke er part.

Ordfører: Læg kortene på bordet

De konservatives retsordfører, Naser Khader, undrer sig over de nye oplysninger.

- Jeg vil opfordre virksomheden til at tage det her alvorligt og lægge alle kort på bordet. Det her bliver undersøgt, så de kan lige så godt være ærlige. Man skulle jo på det tidspunkt kun læse avisernes overskrifter, så vidste man, at samarbejde med russerne I Middelhavet var en støtte til Assad (Syriens præsident, red.). Det undrer mig meget, hvis man ikke kendte den sammenhæng.

En international ekspert inden for sanktioner og maritim sikkerhed, Neil Watts, siger til DR, at virksomheder ikke kan slippe for ansvar ved blot at henvise til et enkelt dokument.

- Når der er tale om en vare af den karakter, kræves der langt mere kontrol fra de parter, der er involveret, siger seniorforskeren, der er tilknyttet King's College London.

Hemmelige sejladser

Neil Watts, der har rådgivet FN's Sikkerhedsråd om sanktioner, har gennemgået lokationsdata for ét af de to russiske tankskibe, som Dan-Bunkering ifølge oplysningerne i sagen har overført jetbrændstof til. Jetbrændstof, der ifølge amerikanske retsdokumenter derefter er fragtet til Syrien.

Kortlægningen, som er lavet gennem den såkaldte Windward-database, viser, at det russiske tankskib Mukhalatka har gennemført mindst 82 hemmelige sejladser i perioden 2013-2019. Det betyder, at skibets lokationssender i en periode har været slået fra, og det er ifølge forskeren en kendt metode til at skjule ulovlig aktivitet.

- Det indikerer, at det ikke er fremmed for tankskibet at sløre sine sejladser, og det burde bestemt have ført til nærmere undersøgelse, siger han.

Historiske lokationsdata for skibe er offentligt tilgængelige på internettet.

Muligheder for at tjekke

Også kollegaen Stephen Osborne, der ligeledes forsker i sanktioner på King’s College London, undrer sig over, at Dan-Bunkering alene fremhæver et enkelt dokument i sin forklaring.

- Det er overraskende, at en virksomhed fra EU ser ud til ikke at lave skrappere undersøgelser, når de arbejder i et område, hvor adskillige overførsler af olieprodukter til Syrien har fundet sted, siger forskeren, der har titel af research associate.

Stephen Osborne fremhæver, at Dan-Bunkering havde flere muligheder for at tjekke, hvor brændstoffet skulle hen. Ifølge ham er best practise blandt andet at undersøge alle detaljer på det skib, man overfører til, herunder skibets historie og tidligere lokationer.

- Det ville både afsløre, at skibene tidligere har været forbundet med leverancer af jetbrændstof til Syrien, og at de hyppigt stopper med at udsende lokationsdata, hvilket er et typisk tegn på fordækte aktiviteter, siger han.

Henvisningen til BDR-dokumenterne er den eneste oplysning fra pressemeddelelsen, som omhandler de konkrete leverancer til russiske tankskibe, DR har omtalt. Derudover oplyser Dan-Bunkering i meddelelsen, at de har et stramt compliance-program, som blandt andet betyder, at sanktionerede samhandelsparter og skibe blokeres i systemet, hvis de står på en officiel sanktionsliste.

Sanktionerede skibe

Ejeren af Dan-Bunkering, Torben Østergaard-Nielsen, ønsker ikke at stille op til interview med DR. Men til flere medier siger han i dag, at Dan-Bunkering ikke har leveret brændstof til skibe, der var sanktioneret.

Af de amerikanske retsdokumenter fremgår det dog, at ejeren af skibet Yaz blev sat på den amerikanske sanktionsliste i december 2016, og at Dan-Bunkering er involveret i mindst to leverancer til Yaz derefter – både i januar 2017 og maj 2017.

I januar 2017 assisterede Dan-Bunkering ifølge retsdokumenterne deres russiske forretningspartner med at overføre jetbrændstof til Yaz. Kunden var et firma, der ifølge USA tjente som stråmandsselskab for firmaet Sovfracht, som på det tidspunkt også var på USA’s sanktionsliste, og som i en mail til Dan-Bunkering præsenterede sig som officiel repræsentant for russisk militær.

Ifølge retsdokumenterne involverede leverancen dermed to sanktionsbelagte firmaer og udgjorde et brud på de amerikanske sanktioner.

DR har bedt Dan-Bunkering om en kommentar til oplysningerne i de amerikanske retsdokumenter om, at Dan-Bunkering fortsatte leverancer af jetbrændstof der involverede to sanktionerede firmaer, samt til eksperternes kritik, men virksomheden har ikke ønsket at udtale sig.

Dan-Bunkering har tidligere skrevet til DR, at de aldrig har leveret jetbrændstof til Syrien eller til en kunde, der er omfattet af EU’s sanktionsregler.

Dan-Bunkering er ikke sigtet eller tiltalt, hverken i USA eller i Danmark. Dan-Bunkerings navn er anonymiseret i den amerikanske sag, men DR har gennem centrale kilder fået bekræftet virksomhedens identitet. Erhvervsstyrelsen har anmeldt Dan-Bunkering for muligt brud på EU's sanktioner, der forbyder levering, salg og overførsel af jetbrændstof til brug i Syrien.

Fyns Politi undersøger nu sagen og oplyser i en mail til DR, at det især er den udenlandske vinkel, der gør sagen kompleks.

Artikel ændret søndag den 5. maj 2019: Oplysninger om compliance-program tilføjet.