Brostrøm om AstraZeneca-vaccinen: Yngre og umiddelbart raske mennesker ramt af mulige bivirkninger

Det er yngre og umiddelbart raske mennesker, der har fået mulige bivirkninger, efter de er blevet vaccineret med en coronavaccine fra AstraZeneca.

I Danmark er én person død efter at have fået AstraZeneca-vaccinen, og det skal nu undersøges nærmere, om dødsfaldet skyldes vaccinen.

Det oplyser direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen, der står for udrulningen af coronavacciner i Danmark.

DR Nyheder har stillet ham en række spørgsmål om, hvad der mere præcist ligger til grund for, at de danske sundhedsmyndigheder i dag har oplyst, at vaccinen fra den britisk-svenske vaccineleverandør bliver sat på pause i foreløbig to uger.

Svarene kan du læse herunder.

Hvad kan du fortælle om de mulige bivirkninger?

- Den europæiske lægemiddelmyndighed har set på indberetninger fra flere lande i EU – blandt andet Østrig og Danmark – med yngre og som udgangspunkt raske mennesker, som blev vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, og som så har fået store blodpropper i mange forskellige dele af kroppen i både de store og små blodkar. Så meget alvorlig blodpropsygdom – og desværre også i nogle tilfælde med dødelig udgang.

Hvordan kan det ske, når vaccinen er godkendt af blandt andet det europæiske lægemiddelagentur?

- Det er rigtigt, at den er grundigt undersøgt – både i forhold til effekt og bivirkninger, før vi tog den i brug – og vi har grundlæggende også tillid til, at det er en veldokumenteret vaccine. Men når der kommer nye signaler på mulige bivirkninger, så skal vi også reagere på dem, og det er dét, vi gør nu.

- Det er ikke det samme, som at det er bevist, at de her alvorlige bivirkninger med blodpropper skyldes vaccinen. Det kan meget vel være, når det bliver undersøgt af lægemiddelmyndighederne, at man frafalder mistanken. Det kan også være, man finder noget nyt. Vi reagerer bare med et forsigtighedsprincip på indberetningerne.

Over 142.000 danskere har fået første stik af en AstraZeneca-vaccine. Skal de være bekymrede?

- Man skal ikke være bekymret, man skal være opmærksom. Særligt hvis man har fået vaccinen inden for de seneste 14 dage. Man får et brev om, hvad man skal være opmærksom på, og man skal kontakte sin læge, hvis man oplever nogle symptomer eller gener i sin krop, som er pludselige og uventede, og som man ikke kender til. Hvis man ikke mærker noget der, er der ingen grund til bekymring.

Hvad skal de være opmærksomme på?

- Det, der har vist sig, er blodpropper, som kan vise sig ved mange forskellige symptomer. Typisk kan benet blive koldt, man får smerter i dele af kroppen pludseligt og uventet, eller vejrtrækningsbesvær, som kan være et tegn på en blodprop i lungen, eller man får lammelser i den ene side af kroppen eller kan ikke snakke, fordi man har fået en blodprop i hjernen.

Hvad sker der så nu?

- Alle, som inden for de seneste 14 dage er vaccineret med AstraZeneca, får et brev fra Lægemiddelstyrelsen, med hvad de skal være opmærksomme på, og hvornår de skal kontakte deres læge. Så kan den praktiserende læge vurdere, om der er anledning til yderligere undersøgelser. De her tilfælde har vi set ret kort tid efter vaccinationen. Så derfor tænker vi, at de 14 dage er en rimelig tidsperiode.

Det er gået stærkt med at udvikle vaccinerne. Kan vi stole på de andre vacciner?

- Det kan vi bestemt. Vi har jo brugt særligt vaccinen fra Pfizer meget længe. Det var den første vaccine, der blev godkendt, og den første, vi tog i brug. Der er millioner, som er vaccineret med den vaccine i Danmark og andre lande. Så der har vi en meget stor erfaring, og vi har ikke set de samme ting ved hverken vaccinen fra Pfizer eller Moderna. Så dem kan man være helt tryg ved.

Sundhedsstyrelsen har lavet en plan for, hvem der skal vaccineres først. Med dagens udmelding er vaccinationsplanerne blevet forsinket.

Tast dine oplysninger nedenfor og se, hvornår din gruppe skal vaccineres ifølge den nye plan: