I går trådte den svindelsigtede Britta Nielsens to døtre frem i et langt interview på Kanal 5.
De er sigtet for hæleri af særlig grov beskaffenhed – og det vil sige, at de er mistænkt for at have fået del i udbyttet af den svindel, som deres mor er sigtet for at have begået i Socialstyrelsen. I alt 111 millioner er hun sigtet for at have overført til sig selv i stedet for satspuljemidlerne.
Døtrene selv nægter sig skyldige.
Til kanal 5 i går fortalte de, at de aldrig spurgte ind til, hvor deres mor, Britta Nielsens penge kom fra.
- Det var ikke noget, vi talte om, sagde den ældste datter Jamilla Hayat.
Samina Hayat fortalte, at hendes virksomhed på et tidspunkt havde lånt 18 millioner kroner af Britta Nielsen, men heller ikke det beløb kendte hun noget til.
I interviewet forklarede døtrene, at de var af den overbevisning, at pengene kom fra opsparing, arv og livsforsikring, efter deres far gik bort i 2005.
- Når min mor siger, ‘far og jeg har sparet sammen’, spørger jeg jo ikke, er du sikker på, at du ikke har røvet en bank, sagde den ene af de to døtre, Jamilla Hayat.
Så spørgsmålet er: Hvor uvidende har man lov til at være – rent juridisk?
Og findes der tidligere sager, hvor familiemedlemmer er blevet dømt for at have brugt af de penge, som et andet familiemedlem svindlede sig til?
Det har vi spurgt Trine Baumbach, som er lektor i strafferet på Københavns Universitet, om. Hun understreger, at hun ikke udtaler sig om den konkrete sag, da der ikke er faldet dom endnu.
Hun vil dog gerne liste tidligere sager op.
Ikke altid nok at sige 'jeg vidste intet'
Trine Baumbach understreger, at en hæleri-sigtet ikke nødvendigvis kan slippe for straf, bare fordi vedkommende påstår, at han eller hun intet vidste om, at udbyttet er fremskaffet på ulovlig vis.
Man kan nemlig blive dømt ud fra en vurdering af, at man har været ‘forsætligt uvidende’, forklarer Trine Baumbach.
- Man kan kun blive dømt, hvis man har forsæt, men det er ikke nok at sige, ‘jeg tænkte nok, det var lidt mærkeligt, men jeg gjorde ikke noget ved det.’ Hvis man lader være med at spørge ind til det, så er man i forsætlig uvidenhed, siger Trine Baumbach, lektor i strafferet ved Københavns Universitet.
Her lægger retten blandt andet vægt på, om den hæleri-tiltalte har haft et kendskab til, om udbyttet er kommet fra en person, der normalt har adgang til værdier i den størrelsesorden.
Det vil sige, at hvis man eksempelvis har fået et stort pengebeløb af en person, som normalt har lav indkomst og ingen særlig formue, så vil retten typisk vurdere, at man burde have vidst, at pengene var fremskaffet ulovligt, forklarer lektoren:
- Hvis man ved, at ens mor er brugsuddeler, og at der ikke har været en rig amerikansk onkel, så må der være noget galt, siger Trine Baumbach.
Undtagelse for familiemedlemmer
Overordnet forklarer Trine Baumbach, at man efter straffeloven kan blive dømt for hæleri, hvis man får del i et udbytte, som man ved - eller har en bestemt formodning om - er fremskaffet på ulovlig vis.
Men der er en undtagelse, hvis man er familiemedlem eller samlever med den person, som har begået det strafbare forhold, tilføjer hun. Men den undtagelse gælder kun, hvis der er tale om såkaldt ‘sædvanligt underhold’.
- Der er en særlig regel i straffeloven, der siger, at man ikke kan blive straffet for det udbytte, man modtager, hvis det er til sædvanligt underhold. Det vil sige, hvis det er til daglige fornødenheder som for eksempel tøj og mad, siger lektor i strafferet, Trine Baumbach, og tilføjer:
- Det er altså ikke strafbart at modtage del i en frikadelle, som man sidder og spiser, selv om man godt ved, at pengene stammer fra en forbrydelse.
Strafferets-eksperten understreger, at undtagelsen ikke gælder, hvis der er tale om ekstraordinære gaver og luksusgenstande.
Her henviser hun til en tidligere sag, hvor en kvinde blev dømt for hæleri. Hendes mand, en brugtvognsforhandler, havde stjålet biler til en værdi af cirka en halv millioner kroner. Kvinden havde fået stillet bilerne til rådighed, som hun blandt brugte til at køre børnene til og fra skole.
- Hun bliver straffet for hæleri, fordi retten vurderer, at der ikke var tale om daglige fornødenheder. Hun påstod, at denne her særlige bestemmelse om straffrihed for familiemedlemmer skulle finde anvendelse, men det blev afvist med den begrundelse, at tiltaltes brug af bilerne ikke kunne anses som andel i sædvanlig underhold.
Kvinden blev idømt betinget fængsel i otte måneder med vilkår om samfundstjeneste.
81-årig fik dom for groft hæleri
Trine Baumbach nævner også en dom, der blev afsagt i Vestre Landsret i 2011. Sagen omhandlede en mand, der havde begået omfattende momssvig, hvilket han blev idømt 3,5 års fængsel for.
Det særlige ved den sag var, at mandens 81-årige mor fik to års betinget fængsel for hæleri af særlig grov karakter samt en tillægsbøde på 6,7 millioner kroner.
Hendes søn, der havde bopæl på samme herregård som moren, havde indskudt knap otte millioner kroner i et anpartsselskab, som moren var direktør for, og retten fandt det bevist, at hun vidste eller havde en bestemt formodning om, at pengene kom fra en strafbar lovovertrædelse.
- Moren var bekendt med, at sønnen havde betydelig gæld efter en tidligere konkurs, og at han ikke drev en virksomhed, der på lovlig vis kunne give ham indtjening i den størrelsesorden, som indskuddet i selskabet forudsatte.