Da Susanne Andersen begyndte på sit nye arbejde i Socialstyrelsen i 1996, var det en kvinde ved navn Britta Nielsen, der lærte hende op.
De to blev senere tætte kolleger med samme arbejdsopgaver som administrative sagsbehandlere.
De kunne oprette tilskud til projekter, der skulle have penge fra satspuljen, og sende pengene til udbetaling.
Nu sidder Britta Nielsen på anklagebænken tiltalt for at have bedraget sin arbejdsplads for 117 millioner kroner. Og i dag kunne Susanne Andersen i retten forklare, at de flere gange talte om, at de havde et stort ansvar:
- Vi talte om, at vi havde en stor tillid hos vores chefer i forhold til de opgaver, vi kunne varetage. Vi kunne oprette en sag og sende den til udbetaling, sagde Susanne Andersen.
Hun er under sagen af flere blevet betegnet som den medarbejder med bedst styr på det it-system, som man i afdelingen arbejdede med.
Flere af Britta Nielsens tidligere kolleger var i dag indkaldt som vidner.
Alle forklarede, at de havde oplevet en stor grad af tillid i deres arbejde, og at man da 'flere gange' havde talt om, at der ikke var stor kontrol med, hvem der egentlig modtog penge fra satspuljen:
- I 2015 begyndte der at skulle chefgodkendelse til i systemet og ikke bare via et brev. Men flere brugere kunne godt gå ind og fjerne det flueben i systemet og så godkende selv, sagde Susanne Andersen.
Undrede det dig ikke, der ikke var mere chefinddragelse, ville Britta Nielsens forsvarer vide:
- Næ, jeg havde finansloven i hånden og min arbejdsopgave beskrevet. Jeg har jo chefer, der tager de beslutninger. Det er ikke noget, jeg gør, sagde Susanne Andersen.
'Jeg gjorde, hvad jeg blev bedt om'
Under vidnernes forklaringer kredsede særligt Britta Nielsens forsvarer om, hvorfor opdagede, at der gang på gang skete udbetalinger til forkete kontonumre og falske projekter.
To af de indkaldte vidner havde nemlig funktion som 'controller'. De skulle stå for at tjekke, at kontonumemret på et projekts ansøgning var det samme som kontonummeret, der blev udbetalt til.
- Jeg skulle tjekke kontonumre på blanketterne med de lister, der var over ansøgningerne, forklarede det ene vidne Helle Nøhr om sit arbejde.
Hun fortalte, at hun ledte efter tastefejl, eller om noget simpelthen var skrevet forkert. Hun lavede også nogle gange stikprøvekontroller i systemenerne for at tjekke, om det kontonummer, der skulle udbetales penge til, havde fået penge før.
Det kunne nemlig tit ske, at der var en eller anden fejl, eller at der manglede nogle bilag.
Samme forklaring kom fra en anden tidligere 'controller' Bodil Simonsen. Hun blev også lært op af Britta Nielsen, da hun begyndte sit job i 90'erne.
- Det hele byggede jo på en stor grad af tillid. Jeg har jo troet på, at det var ægte blanketter, hvis jeg sad med sådan nogle. De var jo underskrevet af tilskudsmodtageren, forklarede Bodil Simonsen.
Men hvis kontrollen byggede på tillid, var det så ikke overflødigt at have den funktion?, spurgte Nima Nabipour.
- Jeg har gjort det, jeg har fået besked på, og mere kan man jo ikke forvente, sagde Bodil Simonsen.
Hun fortalte dog også, at hun havde hørt medarbejdere lave jokes om, at der manglede kontrol. Noget, som hun tog personligt, fordi hun jo var ansat til at lave den.
- Jeg synes, at det var for at ramme mig – en kritik af mit arbejde – at det ligesom var overflødigt, sagde Bodil Simonsen i retten.
Se de fældende mails i svindelsagen her:
Råbte kontorchefer op
En af de medarbejderne fra Socialstyrelsen, der i dag vidnede i retten, nøjedes ikke bare med at joke om kontrolsvaghederne i deres afdeling.
Hun spurgte også kontorcheferne om bedre mulighed for at kunne lave kontroller med udbetalingerne.
- Jeg har bedt ledelsen om at lave en rapport, som kunne fortælle mig som controller, hvornår der var sket ændringer i kontonumre i systemet, forklarede medarbejder Helle Nøhr.
- Vi har også haft en konsulent ude til at kigge på det.
Skete der så noget efter det?, ville Nima Nabipour vide.
- Nej, sagde Helle Nøhr.
Alle vidnerne fra Socialstyrelsen bekræftede, at man i en periode var bagude med at tjekke tilskudsmodtageres regnskaber, og at der som superbruger af systemet var god mulighed for at ændre kontonummeret til et projekt.
Dagens vidner var de sidste i sagen mod Britta Nielsen.
Hun har erkendt at have taget et trecifret millionbeløb fra sin arbejdsplads og at have lavet dokumentfalsk.
Det er uvist, hvornår der falder dom i sagen.