Den tidligere medarbejder i Socialstyrelsen Britta Nielsen er i dag blevet tiltalt for omfattende bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra anklagemyndigheden, der mener, at Britta Nielsen har svindlet sig til næsten 117 millioner kroner fra sin tidligere arbejdsplads i Socialstyrelsen.
Over 300 gange skal Britta Nielsen have overført offentlige tilskudsmidler til sig selv over en periode på 25 år - fra 1993 til 2018.
Som en del af en kommende straffesag vil anklagemyndigheden kræve, at der konfiskeres mere end 113 millioner kroner.
- Vi leder meget bredt efter pengene og værdier, herunder indestående på konti, biler og fast ejendom, i både Danmark og udlandet, og vi har fundet en del, som vi mener er omfattet af konfiskationskravet, siger Morten Niels Jakobsen, chef for bagmandspolitiet (SØIK).
Han tilføjer, at det er meget usikkert, om samfundet får alle pengene tilbage.
Der er sikret værdier for omkring ti millioner kroner indtil nu.
Efter gentagne henvendelser har det ikke været muligt for DR Nyheder at få fat i Britta Nielsens advokat, Nima Nabipour, for at høre, hvordan hun forholder sig til tiltalen.
Det er ikke besluttet, hvornår sagen kommer for retten.
Britta Nielsen besøgte venner i Sydafrika, mens hun i seks uger var på flugt fra myndighederne. Vennerne er nu meget chokerede:
Over et halvt år siden anholdelse
Britta Nielsen blev anholdt i Sydafrika den 5. november sidste år efter at have været på flugt i seks uger.
Efter nogle dage og flere retsmøder i Sydafrika blev det besluttet, at den danske kvinde skulle overføres til Danmark.
Her blev hun varetægtsfængslet 10. november ved Retten på Frederiksberg - sigtet for groft bedrageri.
Også hendes søn blev varetægtsfængslet den dag - sigtet for at have modtaget udbytte fra svindlen, altså groft hæleri.
De har begge siddet varetægtsfængslet siden.
Britta Nielsens svigersøn og to døtre blev også sigtet for groft hæleri. I et langt interview fortalte døtrene i november, at de troede familiens penge kom fra opsparing, arv og livsforsikring efter faderens død.
Både Britta Nielsens børn og hendes svigersøn nægter sig skyldige.
Sønnens advokat, Jan Schneider, vil i dag ikke svare på, om sønnen er blevet afhørt.
- Jeg er tilfreds med, at vi er kommet så langt. Det varsler, at vi er et skridt nærmere en afklaring i forhold til min klient, lyder det fra Jan Schneider, der kun har hørt om tiltalen mod Britta Nielsen gennem medierne.
Anklagemyndigheden efterforsker stadig sagerne i forhold til familiemedlemmerne, skriver de i pressemeddelelsen.
Britta Nielsens døtre, Samina Hayat og Jamilla Hayat, stillede i november 2018 op til et langt interview på Kanal 5 under overskriften "Brittas døtre taler ud":
Svindelbeløb er vokset undervejs
I første omgang gik mistanken på, at Britta Nielsen havde svindlet Socialstyrelsen for 111 millioner kroner siden 2002.
Men da Socialministeriets to undersøgelser af den formodede svindel lå klar i marts i år, var beløbet vokset.
I undersøgelsen lød det, at der kunne være tale om svindel med 121 millioner kroner over 25 år.
I anklageskriftet lyder beløbet nu på knap 117 millioner kroner.
- Såfremt Britta Nielsen erklæres skyldig, håber jeg hun får en hård straf. For det er usselt at stjæle så mange penge fra samfundets mest udsatte, udtaler socialminister Mai Mercado (K) i dag.
Groft bedrageri straffes med op til otte års fængsel.
Udnyttet kendskab til it-systemer
Ifølge undersøgelserne fra Socialstyrelsen skulle Britta Nielsen have overført pengene fra Socialstyrelsens puljer til sine egne bankkonti ved at udnytte en priviligeret adgang til de offentlige it-systemer.
Britta Nielsen havde nemlig været ansat i det offentlige side 1977 og var såkaldt superbruger af it-systemerne og en helt central medarbejder på området.
Hun nåede i 2016 at få dronningens fortjenstmedajle for altid at være tjenstvillig og sikre korrekt forvaltning. Det var før, hun blev bortvist fra styrelsen i slutningen af september 2018.
Britta Nielsen er tidligere betroet medarbejder i det offentlige, hvor hun har været ansat siden 1977:
Bogholder opdagede svindlen
Én af dem, der opdagede den formodede svindel, var bogholderen Søren Madsen fra Roskilde Kommune.
Han fandt ud af, at der var uoverensstemmelser mellem de beløb, som kommunen fik udbetalt til et projekt for psykisk sårbare, og det beløb, som kommunen burde have fået. Så undersøgte han sagen.
Derfor kom det frem, at nogle af støttekronerne var endt på en konto i Danske Banks afdeling i Hvidovre i stedet for at gå til udsatte borgere.
Derfra rullede sagen, som Mai Mercado (K) den 9. oktober betegnede som gement tyveri fra samfundets svageste.
Det var også på dette pressemøde, at ministeren annoncerede, at hun satte gang i to undersøgelser, som blandt andet skulle kaste lys over, om nogen i det offentlige kunne stilles til ansvar for formodet årelang svindel med offentlige penge.
Konklusionen lød, at ingen kunne holdes ansvarlige. Faktisk blev det ikke undersøgt, om nogen personer kunne drages til ansvar - kun om nogle funktioner kunne holdes ansvarlige. Og her var svaret nej.